Repræsentation i Handicaprådet 2026-2029
Som forening/gruppering uden for Dansk Handicaporganisation, er det frem til 1. oktober, muligt at søge om at blive medlem af Handicaprådet.

Til januar 2026 starter en ny 4-årig valgperiode for Greve Kommunes Handicapråd.
Dansk Handicaporganisation, der er en paraplyorganisation for forskellige handicaporganisationer, er repræsenteret i Handicaprådet. Det er muligt for foreninger/grupperinger, der står uden for Dansk Handicaporganisation, at ansøge om at blive medlem af Handicaprådet.
Nedenfor er et ansøgningsskema, som skal udfyldes og sendes til sekretær for Handicaprådet, Marie Erkmann på mawe@greve.dk.
Der er ansøgningsfrist den 1. oktober 2025.
På baggrund af foreningens/grupperingens organisering, relevans og aktiviteter beslutter Byrådet, om foreningen/grupperingen kan blive repræsenteret i Handicaprådet.
Om Handicaprådet
Handicaprådets formål er: Dels at virke for bedst mulig trivsel for borgere med handicap i Greve Kommune, dels at fungere som kontaktorgan mellem borgere, Byråd og administration i handicaprelaterede spørgsmål.