Gå til hovedindhold

Holmeagerskolens idrætshaller får nyt tag

Tagene på Holmeagerskolens hallerne skal renoveres, og det skal ske under særlige sikkerhedsforhold, fordi de indeholder asbest.

  • Tegnsprog

Indhold

    Byrådet har prioriteret en renovering af tagene på Holmeagerskolens idrætshaller, og derfor er tagene blevet undersøgt, og det viser sig, at de indeholder asbest. Derfor skal arbejdet udføres med særlige krav til sikkerhed.

    Asbestsaneringen kommer til at foregår i et flytbart telt på taget. Inde i teltet etableres der undertryk, som sikrer, at asbeststøv ikke spredes til omgivelserne.

    Asbest stiller særlige krav

    Formand for Trafik- og Miljøudvalget, Claus Jensen, er glad for, at arbejdet nu går i gang:

    ”Mange af kommunens bygninger er opført for omkring 50 år siden, hvor asbest var et udbredt materiale. Jeg startede selv på Holmeagerskolen, da den lige var åbnet, og jeg kan huske, at det var andre tider i forhold til valg af byggematerialer. Det stiller særlige krav til os i dag, og dem lever kommunen selvfølgelig op til, så både elever, medarbejdere og håndværkere kan være trygge. Nu får vi fjernet asbesten og renoveret tagene, så hallerne kan holde i mange år fremover, siger han.”

    Arbejdet begynder i juni og forventes at vare cirka seks måneder.

    Holmeagerskolen informerer de berørte elever om ændringer i idrætsundervisningen, mens fritidsbrugere af hallerne får besked via deres foreninger. 

    Sidst opdateret: 28. maj 2026

    Kontakt

    Center for Teknik & Miljø

    Rådhusholmen 10
    2670 Greve

    Telefon: 43 97 97 97