Gå til hovedindhold

Helhedsplan for Hundige

Greve Kommune har fået et opgaveudvalg, som arbejder med byudvikling i Hundige med fokus på tryghed, trivsel og fællesskab.

Gudekvarteret er et af de mange områder i Hundige, som indgår i udvalgets arbejde.

  • Tegnsprog

Hundige skal være et endnu bedre sted at bo og være. Derfor har Greve Kommune fået et opgaveudvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan området skal videreudvikles i de kommende år.

Her på siden kan du læse mere om, hvordan arbejdet foregår, hvilke faser det består af, og hvilke aktiviteter der er undervejs.

Du kan også møde medlemmerne af udvalget og finde møder, referater, kommissorium og information om selve udvalget.

Sådan sker det

Tidsplan: 2026 - 2027

Udvalget skal lave en helhedsplan for udviklingen af Hundige. 

For at kunne det skal de først blive klogere på området, og det gør de ved at undersøge, hvad der fungerer godt i dag, og hvor der er behov for forbedringer.

Det vil blandt andet kigge på de fysiske og sociale forhold i Hundige, tale med lokale aktører og få input fra relevante eksperter.

Tidsplan: 2028 - 2029

Når helhedsplanen er klar, skal udvalget se på, hvilke forslag der skal arbejdes videre med.

De skal blandt andet pege på, hvad der bør prioriteres, og hvordan de forskellige indsatser kan føres ud i livet.

De konkrete anbefalinger bliver løbende præsenteret for de politiske udvalg og byrådet.

Byvandring - 8. oktober, 2026

Udvalget inviterer repræsentanter fra grundejerforeninger, boligorganisationer, politiet, Balder, Waves og den boligsociale helhedsplan til en fælles byvandring i Hundigeområdet. Formålet er at undersøge, hvad der er godt i området, og hvor der er plads til forbedring og byudvikling.

Borgermøde - 25. november, 2026

Udvalget inviterer til borgermøde om byudvikling i Hundige.

Udvalget

Udvalget mødes formelt en gang om måneden for at træffe beslutninger om arbejdet med helhedsplanen. Derudover afholder de løbende workshops og temamøder med inddragelse af relevante interessenter.

Her kan du se de planlagter møder:

  • Tirsdag 26. maj 2026
  • Onsdag 24. juni 2026
  • Mandag 31. august 2026
  • Tirsdag 8. september 2026
  • Onsdag 23. september 2026
  • Torsdag 1. oktober 2026
  • Tirsdag 10. november 2026
  • Onsdag 25. november 2026

Du kan læse dagsorden og referater for hvert møde på linket nedenfor:

Dagsorden og referater

 

Udvalget består af følgende byrådsmedlemmer:

  • John T. Olsen, formand
  • Pernille Beckmann, medlem
  • Brigitte Klintskov Jerkel, medlem
  • Casper Wayert, medlem
  • Sebastrian Bruun Bernhardt, medlem
  • Mehmet Zeki Dogru, medlem

Udvalget er et såkaldt § 17, stk. 4-udvalg.

Det kaldes også et opgaveudvalg, som byrådet kan nedsætte til at arbejde med en konkret opgave - i dette tilfælde udviklingen af Hundige.

Udvalget består af byrådsmedlemmer. Men det kan også løbende inddrage eksterne eksperter og andre relevante aktører.

Udvalget har lavet et kommissorium, hvor du kan læse mere om udvalgets opgave, rammer og mål:

Kommisorium

Sidst opdateret: 16. september 2026

Kontakt

Center for Politik, Organisation og Borgerbetjening

Byrådssekretariatet