Gå til hovedindhold

Kvikskranken

I Kvikskranken kan borgere henvende sig og blive visiteret til at låne et hjælpemiddel til midlertidig afprøvning i 14 dage. Kvikskranken finder du på rehabiliteringscentret Hedebo på Degnestræde 1, 2670 Greve.

Indhold

    I Kvikskranken kan borgere henvende sig og blive visiteret til at låne et hjælpemiddel til midlertidig afprøvning i 14 dage. Et hjælpemiddel kan for eksempel være en rollator, albuestokke eller toiletforhøjer.

    I prøveperioden kan borgeren afklare, om det afprøvede hjælpemiddel forbedrer deres selvstændighed i hverdagen. Hvis borger oplever en øget selvstændighed med det lånte hjælpemiddel, skal borger ansøge om hjælpemidlet på vanlig vis inden den 14 dage prøveperiode udløber. I ansøgningsperioden kan borgeren beholde hjælpemidlet indtil ansøgningen er færdigbehandlet.

    Kvikskranken finder du på rehabiliteringscentret Hedebo på Degnestræde 1, 2670 Greve. Når du står foran hovedindgangen, skal du gå til højre om bygningen. Se efter et skilt, hvor der står Kvikskranken.

    Kvikskranken kan kontaktes på telefon 22 28 06 61.

    Der er åben hver onsdag fra 9:00 – 13:00. Der er en terapeut til stede i hele åbningstiden. Borgeren skal selv aflevere hjælpemidlet efter 14 dage inden for åbningstiderne onsdage mellem kl. 9.00-13.00.

    Kvikskranken er lukket på helligdage og mellem jul og nytår.

    Sidst opdateret: 8. december 2022