MitID
MitID er en fælles log-in løsning til private og offentlige hjemmesider i Danmark.
Vær at vide om MitID og NemID
Der er 2 måder, hvorpå du selv kan lave en aktiveringskode til din nye telefon:
-
Logge på mitid.dk med MitID app på din gamle telefon:
- Vælg "Se" under ”Identifikationsmidler”
- Vælg ”Tilføj" under "Tilføj identifikationsmiddel”
- Af sikkerhedsmæssige årsager skal du nu vente en time før du kan gennemføre processen
- Vælg "Anmod om adgang"
- Efter en time kan du logge på igen
- Gennemfør igen punkterne a-b ovenfor
- Vælg nu identifikationsmiddel til MitID app
- På siden finder du aktiveringskoden til din nye telefon
- Bemærk: Koden udløber efter 30 minutter
-
Download MitID app på din nye telefon:
- Vælg først ”Kom i gang”
- Vælge dernæst ”Pas eller ID-kort”
- MitID app hjælper dig herefter igennem processen med bl.a. at scanne dit pas (dansk, grønlandsk eller færøsk) og scanne dit ansigt
Punkt 2 har desværre vist sig at give mange udfordringer, da det bl.a. kræver at du har et nyere pas (dansk, grønlandsk eller færøsk) med chip og at din telefon har scanningsfunktionen. Processen kræver desuden en god portion tålmodighed og digitale færdigheder.
Hvis ikke, så skal du forbi Borgerservice
Hvis ikke du lykkedes med selv at lave en aktiveringskode, så er du nødsaget til at bestille tid i Borgerservice og komme forbi og få en ny aktiveringskode. Husk gyldig legitimation.
HUSK derfor ...
... at lave en aktiveringskode med MitID app på din gamle telefon inden du nulstiller den, giver den væk eller lignende.
Digitale løsninger bliver erstattet af nye over tid, fordi de skal være sikre og kunne følge med udviklingen. MitID lever op til de nyeste standarder indenfor sikkerhed, så vi også kan være trygge på nettet i fremtiden.
Hvis du har NemID og fortsat vil kunne logge på digitale løsninger, skal du have MitID den 31. oktober 2022.
Det er frivilligt, om du vil have MitID, præcis som med NemID.
Du får besked fra din bank, når du skal have MitID og hvad du skal gøre.
Du skal ikke foretage dig noget, før du får besked fra banken.
Hvis du skal møde op i Borgerservice for at få MitID skal du medbringe gyldig legitimation og så skal vi verificere din identitet enten med cpr spørgsmål eller et vitterlighedsvidne, som du har med.
Link til liste over gyldig legitimation
cpr spørgsmål
For at verificere din identitet vil vi som udgangspunkt stille dig et antal cpr spørgsmål, som du skal besvare korrekt.
Vitterlighedsvidne
Hvis der ikke er nok oplysninger om dig i cpr registret skal du stille med et vitterlighedsvidne, som kan bekræfte hvem du er. Dit vitterlighedsvidne skal have dansk pas eller dansk kørekort og have haft MitID i 10 dage eller mere.
Det er systemet der beslutter om der er nok oplysninger om dig i cpr registret, så vi kan desværre ikke på forhånd sige om du skal medbringe vitterlighedsvidne.
Du kan aktivere eller genaktivere en MitID app ved at indtaste en aktiveringskode sammen med dit bruger-ID.
Der er 2 måder, hvorpå du selv kan aktivere MitID app på din telefon eller tablet:
- Logge på mitid.dk (under ”Få aktiveringskode til MitID app”) med MitID app på din gamle telefon. Vælg ”Tilføj nyt identifikationsmiddel (MitID app)” og her vil du kunne finde aktiveringskoden til din telefon eller tablet.
- Download MitID app på din telefon eller tablet. Vælg først ”Kom i gang” og dernæst ”Pas eller ID-kort”. MitID app hjælper dig herefter igennem processen med at scanne sit pas (dansk, grønlandsk eller færøsk) og ansigt.
Hvis ikke du lykkedes med selv at aktivere MitID app på din telefon eller tablet, er du nødsaget til at bestille tid i Borgerservice og komme forbi og få en ny aktiveringskode. Husk gyldig legitimation.
Brug for hjælp?
Din bank eller MitID-supporten på 33 98 00 10, kan hjælpe dig.
Hvis du allerede har talt med dem og stadig har brug for hjælp, kan du bestille tid til Borgerservice.
Pårørende til ikke-digital borger
Det er muligt at hjælpe ikke-digitale borgere.