Genoptræningsbehov efter sygdomsforløb uden indlæggelse
Har du oplevet et funktionsfald efter sygdom, men ikke været indlagt på sygehuset i forbindelse hermed, kan du søge om genoptræning via Greve kommunes visitation.
Information om tilbuddet
Her skal der tilføjes tekst
Jf. § 86 i Serviceloven kan borgere med behov for genoptræning få bevilget det af kommunen. Det er Visitationen i Center for Sundhed og Pleje, som vurderer, om en borger kan få bevilget genoptræning.
Hvis du eller din pårørende ikke har været i kontakt med sygehuset og har oplevet, at du/din pårørende har behov for genoptræning, skal du/din pårørende kontakte Greve Kommunes Visitation på tlf. 43 97 97 97 mellem kl. 9-12.
En visitator vurderer, om du har behov for genoptræning. Hvis du har det, får Træningsenheden besked, og du vil, indenfor 7 hverdage, blive kontaktet.
Du vil blive tilknyttet en træningskoordinator, som i samarbejde med dig vil fastsætte mål for dit genoptræningsforløb.
Det er gratis at deltage.
Greve Kommune er ikke forpligtet til at tilbyde vederlagsfri transport til og fra træningstilbud visiteret under § 86 i lov om social service. Hvis du, på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har behov for befordring, kan kommunen yde et tilskud.
For alle borgere i genoptræningsforløb gælder det om at kunne varetage flest mulig dagligdags funktioner selvstændigt eller med lidt hjælp eller støtte. Det kan derfor være en del af genoptræningen selv at kunne transportere sig til træning med enten bus, tog, cykel, bil eller til fods.
Hvis du er blevet visiteret til genoptræning af en visitator, men ikke har hørt noget, så kontakt venligst Visitationen på tlf. 43 97 97 97 kl. 9-12