Klimaborgersamlingen
I forlængelse af byrådets beslutning om, at Greve Kommune skulle indgå i det landsdækkende projekt "DK2020-klimahandlingsplaner for hele Danmark", besluttede byrådet at afholde landets første Klimaborgersamling. Den kan du læse mere om her.

Da byrådet besluttede, at Greve Kommune skulle udarbejde en ambitiøs grøn strategi gennem det landsdækkende projekt "DK2020-klimahandlingsplaner for hele Danmark", krævede det, at både politikere, embedsværk og borgere smøgede ærmerne op. Det var en dagsorden, der havde været lagt på hylden i nogle år, og den demokratiske samtale skulle startes.
Derfor inviterede byrådet alle borgere over 16 år til at deltage i en borgersamling.
I 2022 afholdt Greve Kommune landets første klimaborgersamling
- og det satte stort aftryk på klimaplanen.
Læs om borgersamlingens konkrete aftryk og find proces, referater, materialer og evalueringer mm på klimahjemmesiden.