Kontakt
Boliganvisning
Borgerservice
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Greve Kommune har indgået aftale med boligselskaberne om 100% kommunal boliganvisning i Askerød og Gersagerparken startende fra tirsdag d. 5. december 2023 og 4 år frem.
Her kan du læse anvisningsaftalen med Greve Boligselskab om 100% kommunal boliganvisning i Gersagerparkens 2 afdelinger.
Her kan du læse anvisningsaftalen med BO-VEST om 100% kommunal boliganvisning i Askerød.
Fra tirsdag d. 5. december vil du kunne logge ind på Greve Kommunes nye Boliganvisningssystem.
Link til Boliganvisningssystem (kommer tirsdag d. 5. december)
Hvis du allerede står på venteliste hos BO-VEST eller Greve Boligselskab til hhv. Askerød og Gersagerparken, så kan du give samtykke til at dine oplysninger fra boligselskabet overføres til Greve Kommune og du derved beholder din anciennitet.
Fra tirsdag d. 5. december kan du logge ind på Greve Kommunes nye Boliganvisningssystem og sikre at dine boligønsker står opgivet korrekt.
For at komme på venteliste til en bolig i enten Askerød og Gersagerparken, så kan du fra tirsdag d. 5. december oprette dig som bruger på Greve Kommunes nye Boliganvisningssystem og angive dine boligønsker.
Boligområderne Askerød og Gersagerparken skal væk fra regeringens lister over områder med parallelsamfund eller bekymring for parallelsamfund. Derfor har byrådet besluttet, at Greve Kommune selv skal stå for at udleje ledige lejligheder i områderne. Samtidig har byrådet vedtaget, hvad nye lejere skal leve op til for at komme i betragtning til en ledig lejlighed.
Læs mere: Byråd skærper kampen mod parallelsamfund | Greve Kommune
Det er gratis at stå på venteliste i Greve Kommune til en lejebolig i Askerød eller Gersagerparken.
Hvis du allerede i dag står på venteliste hos BO-VEST eller Greve Boligselskab til en bolig i henholdsvis Askerød eller Gersagerparken vil du blive kontaktet af boligselskabet i starten af november og bedt om accept til at dine data og anciennitet bliver overført til Greve Kommune.
Hvis du ikke accepterer, så vil du miste din anciennitet.
Greve Kommune åbner op for opskrivning på venteliste via selvbetjeningsløsning her på greve.dk fra tirsdag d. 5. december 2023.
Du vil som udgangspunkt beholde din plads på ventelisten, hvis du opfylder kriterierne i anvisningsaftalerne, som du finder her på siden.
Opskrivning skal ske via selvbetjeningsløsning her på greve.dk.
Opskrivning på venteliste åbner tirsdag d. 5. december 2023.
Hvis du står på venteliste hos BO-VEST eller Greve Boligselskab til en bolig i henholdsvis Askerød eller Gersagerparken, så modtager du besked fra boligselskabet i starten af november 2023 om du vil give samtykke til at de videregiver dine personoplysninger og derved komme på ventelisten hos Greve Kommune.
Hvis du er fritaget for Digital Post og dermed ikke digital, kan du ikke afgive dit samtykke via Digital Post. I stedet kan du ringe til Greve Kommune 34979797 og afgive dit samtykke mundtligt.
Dine personoplysninger inkluderer opskrivningsdato og boligønsker, som har stor betydning for, hvor hurtigt du kan få tilbudt en bolig.
Når du sender dit samtykke med Digital Post, så modtager du desværre ikke automatisk en kvittering for at Greve Kommune har modtaget dit samtykke.
Hvis din besked ligger under sendt post i Digital Post, kan du roligt gå ud fra at vi har modtaget den og i tvivlstilfælde vil dette også være tilstrækkelig dokumentation.
Fra mandag d. 13. november vil vi løbende sende beskeder til alle, som har sendt os samtykke med besked om, hvad der nu skal ske.
Borgerservice
Rådhusholmen 10
2670 Greve