Gå til hovedindhold

Varme

Her kan du læse om varmeforsyningen i Greve Kommune.

Kat sover på radiatoren

Indhold

    Hvilken varmeforsyning du har, afhænger af, hvilket område, du bor i, da nogle områder - typisk tæt bebyggede områder - er kollektivt forsynet med fjernvarme eller naturgas. 

    I områder uden kollektiv forsyning opvarmes boliger og andre bygninger typisk med naturgas, elvarme eller oliefyr. Et mindre antal bygninger forsynes med - eller forsynes delvist med - solfangere eller andre lokale installationer baseret på vedvarende energi.

    På Greve Kommunes elektroniske GIS-kort kan du se, hvilke områder i kommunen der forsynes med fjernvarme, hvilke der forsynes med naturgas osv.

    Nedenfor kan du læse mere om de forskellige opvarmningstyper

    Hvis din bolig opvarmes med naturgas, er det Evida, der forsyner dig. 

    Det er muligt at fravælge at bruge den kollektive varmeforsyning og opsætte en varmepumpe i stedet, men ønsker man som naturgaskunde at overgå til fjernvarme i fremtiden, kan det betale sig at få sit fyr repareret og afvente udviklingen på området, da der pågår undersøgelser om konvertering af naturgasområder til fjernvarme. 

    Fjernvarmen produceres i hovedtræk ved affaldsafbrænding og afbrænding af biomasse, samt en smule fossile brændstoffer i spidsbelastede perioder. Produktionen af varme transporteres derpå i hovedtræk fra VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) ned til distribution i Greve. 

    Der er flere lokale fjernvarmeselskaber i Greve Kommune, som distribuerer varmen ud og dermed forsyner forskellige områder i kommunen med fjernvarme, og på deres hjemmesider kan man læse mere:

    Jordvarmeanlæg er et anlæg, der indsamler varme fra jorden via jordslanger. Disse anlæg støjer ikke udenfor huset, men der er miljøskadelige stoffer og grundvand at tage hensyn til, så du skal have tilladelse fra kommunen til at etablere anlægget.

    Et jordvarmeanlæg samler en stor del af sin energi op fra jorden. Det er enten "gammel" solopvarmning af jorden eller varme fra jordens indre. Det er derfor en effektiv måde at bruge den energi, som driver anlægget. Ulempen er, at et jordvarmeanlæg også kan udgøre en risiko for vores drikkevand. Dels indeholder anlægget kemikalier, der kan være skadelige, og dels kan man komme til at lave skader på de jordlag, som beskytter drikkevandet.

    Anlæg med varmeslanger

    Vandrette (horisontale) anlæg er den mest almindelige type, hvor man graver eller pløjer slanger ned i ca. en meters dybde. Det kræver en have eller lignende af en vis størrelse. Den normale sikkerhedsafstand til en vandboring er 50 meter. Du kan kontakte os, hvis du vil vide, hvor langt der er til den nærmeste vandboring.

    Du skal bruge et skema til at ansøge om jordvarmeanlæg med jordslanger.

    Anlæg med dyb boring

    Et jordvarmeanlæg kan også hente sin varme fra en dyb boring som ikke kræver så meget plads. Som udgangspunkt er sikkerhedsafstanden til en vandboring 300 meter. Vi har dog nogle særlige udfordringer i Greve Kommune, idet der indvindes meget vand tæt på kysten. Det betyder, at vandet i vandboringerne ligger under havniveauet i Køge Bugt. Det kan kun lade sig gøre, at indvinde vand her, fordi der er solide lerlag både ovenover og nedenunder drikkevandet. Hvis man borer igennem lerlagene er der en øget risiko for at der kommer saltvand ind i vandboringerne, og at vandet derfor ikke længere kan drikkes.

    I området mellem motorvejen og ud til ca en kilometer fra kysten er vi derfor restriktive med at give sådanne tilladelser. Der er også andre steder i kommunen, hvor vi kan finde højtliggende saltvandsforekomster i grundvandet, hvor vi ligeledes vil være restriktive med tilladelser. Du er velkommen til at kontakte os for at få oplyst, om der er gode eller dårlige muligheder for, at du kan etablere et anlæg med en dyb boring.

    Vi har ikke et ansøgningsskema til disse anlæg, men en ansøgning skal som minimum indeholde de oplysninger, der fremgår af jordvarmebekendtgørelsens bilag 1. Vi linker til jordvarmebekendtgørelsen nedenfor.

    Ansøg, anmeld og færdigmeld jordvarmeanlæg

    Til din ansøgning skal du anvende portalen "Byg og Miljø" (bygogmiljoe.dk).

    Til din færdigmelding skal du anvende et skema, der kan downloades her. Skemaet sendes til Greve Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhusholmen 10, 2670 Greve.

    Læs mere 

    Luftvarmepumper er anlæg, der indsamler varme fra luften til at opvarme hjemmet.

    En luftvarmepumpe kræver ikke tilladelse til etablering, men til gengæld støjer disse anlæg, hvorfor du skal overveje type og placering.

    Mange naboer oplever støjgener fra varmepumper, og de skal overholde nogle støjkrav i skellet til dine naboer. Inden du anskaffer dig en varmepumpe er det derfor en god idé at undersøge, hvor meget den støjer, og om du har en egnet placering på din grund.

    Hvis din varmepumpe støjer for meget, kan du blive pålagt at nedbringe støjen. Det er kommunen, som er myndighed. I Greve Kommune følger vi normalt Miljøstyrelsens støjgrænser. Det er derfor en god idé at købe en støjsvag varmepumpe samt placere udedelen af pumpen væk fra naboer, hvis det er muligt. Generelt er det godt med afstand til naboer. Du skal dog være opmærksom på, at en placering tæt på en væg kan forstærke støjen i den modsatte retning.

    Energistyrelsen har udarbejdet et støjberegningsprogram, som kan hjælpe dig med at finde den rette placering af din varmepumpe.

    Læs mere om Energistyrelsens Støjberegner.

    Du skal rette BBR-oplysningerne

    Beslutter du dig for at skifte varmeforsyning, fx fordi du får en varmepumpe installeret, så skal du indmelde ændringen i BBR ved at oplyse det til kommunens BBR myndighed.

    Vær opmærksom på, om du ændrer primær eller sekundær varmekilde.

    OBS! Hvis du skifter fra oliefyr, skal du være særligt opmærksom på de regler, der gælder for sløjfning af olietanke. Se mere her: Olietanke

    Du kan være forpligtet til at betale en afgift til kollektiv forsyning

    For at udnytte den kollektive varmeforsyning bedst muligt, har byrådet i nogle tilfælde pålagt bebyggelser tilslutningspligt til områdets kollektive forsyning, det vil sige enten fjernvarme eller naturgas. Tilslutningspligt betyder, at forsyningsselskabet kan kræve, at du betaler tilslutningsafgift eller en fast årlig afgift, selvom du ikke f.eks. vælger luftpumpe som primær varmekilde. Du har dog ikke pligt til rent faktisk at bruge fjernvarmen eller naturgassen.

    Det er kun bygninger, der bygges efter pligten blev pålagt (i henholdsvis 1982, 1984 og 2011), der kan afkræves tilslutningsafgift, og kun under nogle omstændigheder. Din bolig/grund kan dog være en af dem. Læs mere på kommunens side om varmeplaner.

    For at se om din bolig ligger i et område, hvor der er besluttet kollektiv varmeforsyning, kan du aktivere kortet ”Varmeplansgrænse” og slå din adresse op på kommunens GIS kort

    Hvis din ejendom er en af dem, der er pålagt pligten, kan du under visse omstændigheder få dispensation fra at betale for tilslutningen til den kollektive varmeforsyning, jf. tilslutningsbekendtgørelsens § 15 og 17.

    Du søger dispensationen gennem gennem kommunen.

    Sidst opdateret: 4. oktober 2021

    Links

    Kontakt

    Natur og Miljø

    Telefontider:

    Mandag: 9-11
    Tirsdag: 9-11
    Onsdag: Telefon lukket
    Torsdag: 9-11 og 15-16
    Fredag: 9-11

    Rådhusholmen 10
    2670 Greve

    Telefon: 43 97 94 48

    Send Digital Post (kræver NemID)