Natur- og fritidsområder

Brødmosen er et meget værdsat naturområde i Greve Kommune.

Beliggenhed

Brødmosen har en størrelse på ca. 7,5 ha og er beliggende i den sydligste del af Greve Kommune, lidt nord for Karlslunde Mose.

Historie

Brødmosen har gennem tiden været anvendt til tørvegravning og flere af de små eller lidt større tørvegrave er i dag permanent eller periodisk vandfyldte.

Natur

Dele af Brødmosen er i dag ret tæt bevokset med træer og krat. Der er træer og stammer med rådne partier, det øger mosens værdi, da blandt andet flagermus og hulrugende fugle tiltrækkes af de gamle træer.

Derudover kan man i mosen også se de relativt sjældne hængesække der er plantesamfund dannet af sammenfiltrede rødder og stængler, der vokser i overfladen af mosen eller over åbent vand uden forbindelse til bunden.

Naturbeskyttelse

Brødmosen er et § 3 område og ifølge Naturbeskyttelseslovens § 52 skal beskyttede naturtyper, der er omfattet af lovens § 3 plejes. Plejepligten indebærer, at de pågældende områder ikke varigt må skifte karakter. Der er også beskyttende og fredede arter i mosen som eksempelvis Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø der er truet af udryddelse og derfor er fredet og også på EU-habitatdirektivets bilag IV-liste. Ifølge direktivet skal bilag IV-arter og deres levesteder beskyttes.

Granhaugen bruges blandt andet til gåture af beboerne i nærområdet og til leg og ophold af børnene i områdets skoler og børnehaver.

Beliggenhed

Granhaugen er centralt beliggende direkte ud til stranden og bugten. Området er afgrænset af Greve Strandvej mod vest og omgivet af haver mod nord og syd.

Historie

Området har navn efter Villa Granhaugen, der fungerede som Greve kommunes første rådhus fra 1948 til 1958. Inden var Villa Granhaugen privat ejet og arealet bærer præg af sin fortid som privat have og har derfor en del typiske haveplanter.

Naturtyper og vegetation

Granhaugen har en mosaik af naturtyper som overdrev og løvskov inden for et relativt lille areal.

De forskellige naturmiljøer ligger som zoner parallelt med strandlinjen. Yderst ligger strandbredden, der fungerer som offentlig badestrand. Dernæst kommer strandvolde/klitter, der er bevokset med forskellig veg­etation som Rynket Rose, Gran, Fyr og Birk. På overgangen mellem de træbevoksede dele og den åbne strand findes partier med en ret stabil klit- eller ”overdrevsveg­etation” af betydelig naturmæssig værdi.

Længere inde på området er der et afsnit med karakter af dansk løvskov, hvad angår indhold af træer og urter. Derudover indeholder området brede spor med græs samt trægrupper og buskadser af forskellig størrelse samt talrige enkeltstående træer.
Granhaugen bærer ikke præg af pleje og vegetationens selvgroede karak­ter giver – til trods for de mange haveplanter – et stort naturpræg til om­rådet.

Naturbeskyttelse

Granhaugen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Det er tilladt at udføre pleje af områdets beplantning, men det er ikke tilladt at ændre tilstanden af de arealer, der ligger inden for strandbeskyt­telseszonen. Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse som f.eks. bygninger og/eller foretages ændringer i terrænet, tilplantning eller hegn­ing uden forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen.

Naturpleje

Der er en del invasive arter på arealet, der optræder aggressivt, dvs. spreder sig på bekostning af anden vegetation. Hvis de in­vasive arter ikke begrænses, vil det med tiden reducere antallet af øvrige arter på arealet og beplantningen vil bliver mere monoton. Eksempler på invasive arter er: Alm. Snebær, Rynket Rose og Kæmpe-pileurt.

Greve Skov er en ny statsskov mellem Greve Landsby og Karlslunde som skal beskytte grundvandet.

I den nye skov mellem Greve Landsby og Karlslunde har du mulighed for at nyde naturen og se en nyopført skov vokse. De første træer blev plantet i 2006.

Du kan læse mere om Greve Skov på Naturstyrelsens hjemmeside. 

Hedebostien er en 21,7 km lang cykel- og vandresti, som går fra Køge Bugt ved Trylleskoven til Roskilde.

Hedebostien åbnede i 2016 og starter i øst ved Køge Bugt ved Trylleskoven. Herfra går den gennem Karlslunde Mose, under Køge Bugt motorvejen, gennem Firemileskoven og Karlstrup Kalkgrav og videre til den nye Tune skov, Hedeland og vikingeskibene i Roskilde.

På vejen kan du via skilte og gennem en app få spændende fortællinger og nyttige informationer om de steder, som du passerer.

Søg på ”Hedebostien” i din foretrukne app store. Du kan også finde indholdet på hjemmesiden www.hedebosti.dk

Hedeland er et stort natur- og fritidsområde med et særpræget og spændende landskab.
Det store naturområde er et spændende landskab for friluftsmennesker.

Inde i Hedeland kan du bevæge dig rundt på hele 100 kilometers stisystemer. Der er opstillet bord/bænkesæt og grillpladser flere steder i Hedeland, så du kan nyde din medbragte mad.
Området rummer en lang række aktivitetsfaciliteter som golfbane, legeplads, fitnessudstyr, ridebane, fiskesø, gokart- og motocrossbane, petanquebane, shelters samt den store skibakke og veterantogbanen.

Hedeland ejes og driftes af det offentligt ejet selskab I/S Hedeland. Du kan læse mere om I/S Hedeland her www.hedeland.dk/

Natur

Hedeland er et unikt stort og sammenhængende naturområde. Tidens udnyttelse af råstoffer har skabt en variation i landskabet, og det giver levesteder for rigtig mange sang- og vandfugle, insekter og sommerfugle, frøer og firben, samt blomster og andre planter. Er du interesseret i at vide, hvilke arter du kan møde, kan du læse mere i rapporterne i højre side.

Vision og udviklingsplan for Hedeland

Læs mere om Hedeland her:

Botaniske interesser i Hedeland 2016 Roskilde Kommune (pdf)

Botaniske interesser i Hedeland 2016, Greve Kommune (pdf)

Botaniske-interesser-Hedeland del 1 Høje-Taastrup-Kommune (pdf)

Botaniske interesser i Hedeland del 2 Høje-Taastrup Kommune (pdf)

Dagsommerfugle i Hedeland 2017 (pdf)

Padder og krybdyr i Hedeland 2017 (pdf)

Fugleovervågning i større søer i Hedeland 2017 (pdf)

Naturzoneringskort i Hedeland 2017 (pdf)

Hundigeparken er en spændende gammel park med en unik beliggenhed lige ned til Strandparken.

Greve Kommune overtog Hundigeparken fra Københavns Kommune i januar 2014.

Historie

Hundigeparkens historie startede i begyndelsen af 1900-tallet, hvor tre københavnere købte store grunde ved kysten for at have adgang til strand og vand. Siden erhvervede Københavns Kommune parken for at skabe en folkepark for københavnere og fra 2014 har Greve Kommune overtaget parken. Du kan læse mere om parkens historie i udviklingsplanen, som du kan downloade her på siden. Udviklingsplanen er delt op i 3 dele.

Beliggenhed

Parken har en størrelse på ca. 8 ha og er beliggende i den nordlige del af Greve Kommune mellem Hundige Strandvej og Hundige Havn.

Natur

Hundigeparken rummer i kraft af sin alder en rig og spændende natur. De store, gamle træer bidrager med en stemning af historie og kontinuitet og er hjemsted for mange fuglearter. Her er Fiskehejren, der har sin rede i trætoppene. Derudover er der Musvåge, Blå kærhøg, Spurvehøg, Halemejse, Skovskade og mange andre. Hundigeparken har også en hede, som er unik i kraft af sin beliggenhed så tæt på byen. Du kan læse mere om naturen i udviklingsplanen, som du kan downloade her på siden.

Naturbeskyttelse

Heden er et §3 område i henhold til Naturbeskyttelsesloven og ifølge Naturbeskyttelseslovens §52 skal beskyttede naturtyper, der er omfattet af lovens §3 plejes. Plejepligten indebærer, at de pågældende område ikke varigt må skifte karakter. Greve Kommune er i gang med at pleje heden, så vi forhåbentligt snart kan se hedelyngen brede sig på arealet igen.

Udviklingsplan for Hundigeparken

Udviklingsplan for Hundigeparken, del 1 (pdf)

Udviklingsplan for Hundigeparken, del 2 (pdf)

Udviklingsplan for Hundigeparken, del 3 (pdf)

Karlslunde Mose er et naturskønt istidslandskab, hvor danskerne siden stenalderen har levet i pagt med naturen.

Karlslunde Mose er et unikt istidslandskab, hvor danskerne fra stenalderen over middelalderen til nyere tid har levet i pagt med det særlige landskab.

Da ismasserne smeltede for 12.-15.000 år siden lå Danmark hen som i nutidens nordligste Sibirien. Havene steg og trængte ind over lavtliggende områder som her ved Køge Bugt.

Dengang slog stenalderfolk sig blandt andet ned i området omkring Karlslunde Mose. Den lavvandede vig med øer og holme egnede sig godt til jagt og fiskeri. Arkæologerne har fundet rester fra deres bopladser nær Karlslunde Mosevej (Sønderholm-bopladsen) og ved Engstrupstien nær motorvejen.

Det sumpede område har også i middelalderen haft betydning som jagtområde, og der er skåret tagrør og gravet tørv til brændsel.

I nyere tid har kraftige østenstorme og ekstraordinært højvande i 1760 og 1872 lagt mosen helt under vand, ligesom den flere gange i 1900-tallet var præget af store oversvømmelser.

I dag er mosens stier blevet hævet, bebyggelserne er inddæmmet af diger, og nye åløb er anlagt for at lede vandet ud i Køge Bugt.

Fugletårn i Karlslunde

I Karlslunde Mose står Greve Kommunes første fugletårn. Fra fugletårnet kan man kigge ud over mosen og komme i øjenhøjde med fuglene.
Fugletårnet og området i Karlslunde Mose er ikke kun for fugleentusiaster. Det er også et populært udflugtsmål for familier og institutioner. Øverst oppe kan man på plancher læse om de forskellige fugle, der findes i området.

Fugletårnet er bygget med særligt hensyn til kørestolsbrugere og besøgende med barne- og klapvogne, og under tårnet er der indrettet et lille infocenter med bord/bænk, hvor man kan spise sin medbragte mad og nyde en kop kaffe.

Fugletårnet er bygget af et lokalt grønt partnerskab mellem Greve Kommune, Hedebostien, Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforeninger i Solrød og Greve. Tårnet, der blev indviet i 2015, er placeret på et areal, som Naturstyrelsen stiller til rådighed.

Der er ydet økonomisk støtte til projektet af Friluftsrådets Tips- og Lottomidler til Friluftslivet, Greve Kommune og Hedebostien, herunder Arbejdsmarkedets Feriefond og Nordeafonden.

Klimatilpasnings- og naturprojekt i Karlslunde Mose

Greve og Solrød kommuner har sammen med forsyningsselskabet gennemført Danmarks største tværkommunale klimatilpasnings- og naturprojekt.
Formålet med projektet er at forebygge oversvømmelser i boligområderne omkring moserne, når der i perioder falder megen regn, samt at skabe bedre miljømæssige forhold for dyr og planter. Derudover har vi villet forbedre borgernes mulighed for at bruge mosen rekreativt.

Der er gravet et helt nyt vådområde og to nye vandløb leder nu regnvandet ud til Køge Bugt i den grad, der er behov for det. Der er anlagt 10 vej- og stioverføringer med enten bro eller rør. Boldbanerne som før var meget våde store dele af året, er blevet hævet, så der nu er en tør og god boldbane. Banerne fungerer samtidig som klimasikring ind mod boligområdet.

Projektet er gennemført som et grønt partnerskabsprojekt med deltagelse af Skov- og Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening i Greve og Solrød, det fælles kloakforsyningsselskab KLAR Forsyning samt Solrød og Greve kommuner.

Læs mere om klimatilpasning- og naturprojekt i Karlsunde Mose

Nyhedsbrev

Reguleringsprojekt

Mosede Mose er et lokalt naturområde ved Mosede Parkvej.

Mosede Mose er et lokalt rekreativt naturområde. Mosen har et varieret dyre- og planteliv og der er mulighed for at få nogle gode naturoplevelser.

Der er rekreative stier, vandhuller, fiskeplatform og flere, større gamle træer.

Mosen er ca. 5 ha og blev fredet i 1963.

Den otte kilometer lange hvide strand er et af Greve Kommunes største aktiver. Men der kan opstå problemer med vandkvaliteten for eksempel, når kraftig regn sender meget spildevand ud i Køge Bugt.

Greve Kommune har omtrent otte kilometer kyst ud mod Køge Bugt. Den strækker sig fra Hundige Strandpark, nord for Hundige Havn til Karlstrup Strandpark. Der kan bades fra det meste af kysten, men det bedste badevand finder du i Hundige Strandpark. Her får badevandet karakteren udmærket, når de sidste fire års badevandsanalyser vurderes efter EU's skala, der går fra udmærket over god, tilfredsstillende til ringe. De øvrige fire strande har skiftet lidt mellem god og tilfredsstillende.

Strandene er sandstrande, men der kan forekomme mindre sten. Der er tale om en meget fladbundet strand, hvor man ofte skal mere end 100 meter ud i vandet, før dybden er mere end én meter. Der skyller naturligt meget tang op på strandene langs Køge Bugt, og Greve Kommune samler regelmæssigt tang (fedtemøg) op for at mindske lugtgenerne.

Der udtages jævnligt kontrolanalyser af badevandet ved alle de fem badevandsstationer, Greve Kommune har. Vi offentliggør resultaterne her på hjemmesiden hurtigst muligt. Analyserne er dog altid lidt bagud.
Se mere om badevandet, analyser og strandprofiler her:

Badevand

Strandparken er et kunstigt skabt natur- og friluftsområde, som dækker kysten fra Avedøre Holme i nord til Spurvestien ved Hundige Strand i syd. Udover at byde på gode betingelser for rekreative udfoldelser og naturoplevelser, fungerer Strandparken som beskyttelse mod oversvømmelse fra havet. Det første forslag om et nyt strandområde blev fremsat i 1936 inspireret af sandpumpningen ved Bellevue Strandbad. Inddæmning og oppumpning af sand fandt sted 1977-79, og parken blev indviet i 1980.

Strandparken har et stort potentiale for udvikling af kultur- og fritidsaktiviteter for både interessentkommunernes borgere og borgerne i hovedstaden. Som medlem af interessentskabet kan Greve Kommune præge udviklingen af det 7 km lange kystområde fra Avedøre Holme til Olsbækken i sammenhæng med Greve Kommunes egen 8 km lange kystlinje til Mosede Fort og videre syd på til Solrød.

Strandparken er et interessentskab, som ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer - 1 fra hver af interessentkommunerne; Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve. Administrationen varetages af Ishøj Kommune.

Strandparken I/S har til formål at drive og vedligeholde de rekreative anlæg og kystbeskyttelsesanlæggene.

Til driften af Strandparken betaler kommunerne årligt et tilskud på ca. 10 mio. kr. Greve Kommunes andel er 20% = 2 mio. kr.

Du kan læse mere om Strandparken og dens vedtægter her:

Vedtægter Strandparken (pdf)

Strandparkens hjemmeside

Tune Skov er en ny statsskov syd for Tune som skal beskytte grundvandet.

I den nye skov syd for Tune har du mulighed for at nyde naturen og se en skov, der er under etablering. De første træer blev plantet i 2011. Når skoven er fuldt tilplantet vil dens areal være ca. 240 Ha.

En del af Hedebostien løber gennem Tune Skov.

Du kan læse mere om Tune skov på:

Naturstyrelsens hjemmeside

Hedebostiens hjemmeside

Olsbæk Sø er blandt kommunens største søer med et areal på knapt 2,5ha. Olsbæk Sø ligger i det nordvestlige hjørne af Olsbækkilen, der ligger som et naturskønt grønt område langs Olsbækken. Til søen fra nord tilstøder et villakvarter og grønne plæner, og rundt om søen er anlagt stier og tre steder er der små broer, hvoraf ét sted har bænke til rekreative formål og lystfiskeri. Adskilt af træer mod sydøst ligger boldbanerne ved Greve Idrætscenter. I søens vestlige ende er bredderne utilgængelige og byder på en mere varieret og mindre parklignende natur.    

Olsbæk Sø figurerer ikke på målebordskort i 1890 og kan være dannet fra tørvegravning under 2. Verdenskrig, hvilket søens ensartede dybde på 1-1,2m kunne tale for. Tidligere har området været åbne engdrag. Søen modtager vand fra bl.a. et bygværk i søens østlige ende og afvander til Olsbækken, der løber tæt på søens sydvestlige bred. Vandet fra Olsbækken løber ind i Olsbæk Sø ved kraftig nedbør og høj vandstand i Olsbækken, så Olsbæk Sø er med til at klimasikre nedstrømsliggende byområder. 

Natur

Olsbæk Sø er en lavvandet, uklar og næringsrig sø. Dybden er mere eller mindre ens på 1-1,2m og bunden består af udbredte, ensartede dyndflader. I søens vestlige ende er dybden under en 1/2m på grund af aflejret dynd, dom nogle steder rækker til overfladen. Søen er uden undervandsvegetation og der findes kun flydebladsplanter bestående af nøkkerose, vand-pileurt og liden andemad i mindre grad, heraf førstnævnte i enkelte solide stande. Langs rørskoven vokser vandspir (hestehale), men i en form uden undervandsblade. Vandspir er karakteriseret som positivart og er muligvis et levn fra en tid før søens antropogene eutrofiering. 

Søens fravær af vandplanter er en kombination af både søens høje næringsstofniveau, uklart vand og en tæt karpefiskebestand. Fiskebestanden er domineret af regnløjer, skaller, brasener og småaborrer (5-8cm), hvoraf de tre førstnævnte findes i store tætheder i søen. Rovfisk er stort set fraværende. Den aktuelle bestand påvirker utvivlsomt miljøtilstanden. 
Årshjulet for søens vandkemi og vandets klarhed (sigtdybde) er klassisk for en eutrof sø med en tæt karpefiskebestand og manglende undervandsvegetation.  

Som led i Greve Kommunes tilsyn med vandmiljøet i kommunen blev der foretaget en undersøgelse af den biologiske tilstand og vandkemiske forhold i Olsbæk Sø i 2022-2023. Formålet var at kortlægge søens plante- og dyreliv og eksisterende naturværdier samt sammenholde dette med eksisterende og fremtidige udledninger af regnvand, som en del af klimatilpasning i kommunen. Rapporten og bilag kan læses nedenfor.

Biologiske screening og vandkemi i Olsbæk sø 2022-23

Bilag 1.2. vandkemi januar 2023 Olsbæk sø

Bilag 1.5. vandkemi juli 2023 Olsbæk sø