Gå til hovedindhold

Bliv sosu-medarbejder i Greve Kommune

Har du lyst til et job, hvor du skaber glæde for andre mennesker?

  • Tegnsprog

Indhold

    Klik på afspil i videoen herover - og hør Linneth Sommer Jensen fortælle om jobbet som social- og sundhedsassistent i Greve Kommune.

    I Greve Kommune har vi brug for mennesker, der gerne vil være noget for nogen. Derfor tilbyder vi lige nu jobs som sosu-medarbejder i hjemmeplejen og på kommunens plejecentre.

    Hos os får du gode kollegaer, fleksibilitet og værktøjerne til at give den bedste pleje og omsorg til kommunens ældre og sårbare borgere. Du får også en hverdag med højt humør og trygge rammer.

    Hør Fatma fortælle om jobbet som social- og sundhedsassistent på Strandcentret i Greve Kommune.

    Der er plads til alle, som har lyst til at skabe glæde for andre mennesker. Det gælder både faglærte og ufaglærte, erfarne og uerfarne.

    Se information om ledige stillinger eller hvordan du kan søge om at blive elev i Greve Kommune i bunden af siden.

    Kontakt os

    Du er meget velkommen til at kontakte os - uanset om du bare vil have en uforpligtende snak, eller hvis du har spørgsmål.

    Du kan kontakte os på Sundhedogpleje@greve.dk - oplys gerne dit telefonnummer og et tidspunkt du vil kontaktes på, så ringer vi dig op.

    Vi glæder os til at lære dig at kende.

    Læs mere om arbejdet

    I Greve Kommune insisterer vi på, at du som sundhedsfaglig medarbejder skal have de bedste betingelser for at bruge dine kompetencer. Vi har et ærligt og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på læring, samarbejde og frem for alt kvalitet.

    Vi prioriterer nemlig kvalitet højt. Og derfor arbejder vores medarbejdere efter de nyeste standarder inden for personlig pleje og omsorg.

    Blandt andet har Greve Kommune siden 2016 været en del af kvalitetsprojektet ”I Sikre Hænder”, hvor vi har nedbragt forekomsten af tryksår blandt borgere, som modtager hjemmepleje eller bor på et af vores plejecentre. I dag har fokus udvidet sig til også at omfatte medicinering og ernæring.

    Alle medarbejdere og ledere er blevet uddannet i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg, så vi er rustet til at forstå kompleksiteten i demenssygdomme.

    Greve Kommune blev i 2018 udnævnt til at være demensvenlig kommune på grund af sit fokus på området.

    I vores bestræbelser på at skabe et åbent og respektfuldt arbejdsmiljø, arbejder vi hver dag for at skabe trygge rammer for videndeling og læring.

    ”Vi skal lære af vores fejl”, er vores motto, når vi indberetter utilsigtede hændelser.

    Hos os er det ikke et tabu at begå fejl, fordi fejl er en kilde til læring, så vi kan blive endnu dygtigere til vores arbejde. 

    Sidst opdateret: 2. juli 2024

    Links

    Kontakt

    Center for Sundhed og Pleje

    Rådhusholmen 10
    2670 Greve

    Telefon: 43 97 97 97