Gå til hovedindhold

Greve Kommune sikrer økonomisk stabilitet med toårigt budget

Toårigt budget betyder stabil drift og ro, så medarbejdere har tid til at realisere kommunens politiske mål og arbejdet med reformer.

  • Tegnsprog

Indhold

    Byrådet i Greve Kommune har godkendt kommunens budget for 2026–2029. Det skete i går på byrådsmødet, hvor budgettet blev andenbehandlet. 

    Det godkendte budget er i store træk det samme som i år, fordi partierne allerede sidste år aftalte et toårigt budgetforlig.  

    Borgmester Pernille Beckmann fremhæver fordelene ved at arbejde med et toårigt budget: 

    “Det toårige budget giver medarbejderne ro, tid og energi til driften og til de mange reformer, kommunerne skal implementere. Det giver mere tilfredse medarbejdere og dermed også bedre løsninger for borgerne. I det hele taget bør kommunerne arbejde mere langsigtet, sådan at vi slider mindre på medarbejderne og samtidig giver borgerne mere forudsigelighed og tryghed,” siger hun. 

    Budgettet er justeret i forhold til for eksempel prisudviklingen og ny lovgivning, ligesom tidsrammen for større projekter i nogle tilfælde er ændret.  

    Budgettet har været til førstebehandling i september og blev formelt godkendt ved andenbehandlingen i går. Hele budgettet kan ses på greve.dk/budget 

    Sidst opdateret: 2. oktober 2025

    Kontakt

    Center for Økonomi & HR

    Rådhusholmen 10
    2670 Greve

    Telefon: 43 97 97 97