Kontakt
Natur og Miljø
Telefontider:
Mandag: 9-11
Tirsdag: 9-11
Onsdag: Telefon lukket
Torsdag: 9-11 og 15-16
Fredag: 9-11
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Telefon: 43 97 94 48
Beredskab 4K har fundet klumper på stranden og i vandkanten ved Mosede Havn, som formodes at være olie.
Sådan ser klumperne ud, som nu er sendt til analyse.
Analysen viser, at materialet består af såkaldte tunge kulbrinter, som kan være nedbrudte olierester eller bitumen, der blandt andet bruges i asfalt. Det betyder også, at der ikke er tale om almindelige olieprodukter som benzin, petroleum eller diesel.
Det er ikke muligt præcist at fastslå, hvilket materiale der er tale om, ligesom analysen heller ikke kan vise, hvor det kommer fra.
Forstas fjerner fortsat små mængder klumper på stranden, som driver ind med et par dages mellemrum.
Der er fundet olie-lignende klumper flere steder på stranden fra Mosede Havn og cirka 300 meter mod nord. Forstas har fjernet klumperne, som nu bliver sendt til analyse.
Hvis der skyller flere klumper ind, bliver de samlet op i forbindelse med den løbende strandrensning. Borgerne skal derfor lade klumperne ligge, hvis de ser dem på stranden.
Greve Kommune opdaterer denne side, når analysen er klar.
Greve Kommune fraråder fortsat badning ved Mosede Havn på grund af blågrønne alger. Læs mere her.