Vandløb

Pjece om afledning af vand til vandløb (pdf)

Pjece om at rejse en vandløbssag mod nabo (pdf)

Pjece om fejl ved dræn og rørlagte vandløb (pdf)

Pjece om hvad der ikke er tilladt ved vandløb (pdf)

Pjece om påbud (pdf)

Pjece om træer ved åbne vandløb (pdf)

Pjece om træer ved rørlagte vandløb (pdf)

Pjece om vandløbsklasser (pdf)

Pjece om udarbejdelse af reguleringsprojekter (pdf)

Pjece om træplantning (pdf)

Pjece om restaurering af vandløb (pdf)

Pjece om medbenyttelse (pdf)

Pjece om krydsning (pdf)

Pjece om definition af vandløb (pdf)

Ifølge vandløbsloven skal du have en tilladelse fra kommunen før du må foretage ændringer på et vandløb. Du skal for eksempel søge om tilladelse til:

• Ændringer, der kan ændre vandløbet vandføringsevne.
• Ændringer af vandløbets forløb eller tværsnit.
• Etablering eller fjernelse af broer, overkørsler og skråningssikringer.
• Krydsninger af vandløb med ledninger og lignende.
• Terrænreguleringer, etablering af faste hegn, bygninger, beplantninger og lignende tættere end otte meter fra vandløbets øverste kant.
• Etablering af vandingssteder.
• Regulering eller restaurering af vandløb.
• Fjernelse af træer eller buske.

Du skal søge en tilladelse hos Natur og Miljø, hvis du vil foretage nogle af de beskrevne ændringer. 

Du kan læse mere i vandløbsloven.

Hvornår kræves godkendelse?

Broer og overkørsler betragtes som private bygværker. De udgør en del af vandløbet og er omfattet
af vandløbslovens bestemmelser.

Enhver nybygning eller ændring af eksisterende broer og overkørsler ved vandløb skal godkendes af
vandløbsmyndigheden før de bygges eller ændres. Det betyder, at lodsejeren/bygherren først skal udarbejde et projektforslag, som sendes til vandløbsmyndigheden.

Vandløbsmyndigheden skal herefter gennemgå projektforslaget for at vurdere dets betydning for vandløbets afstrømning og miljø. Denne vurdering er udgangspunkt for om der gives tilladelse eller afslag.

En tilladelse vil indeholde en række krav om blandt andet udførelsen af projektet, sikring af afstrømningen og vandløbets biologi, tidsfrister, økonomi og fremtidig vedligeholdelse af bygværket.
Anlægsarbejdet må ikke sættes i gang, før der er givet en skriftlig godkendelse, og før berørte parter har haft mulighed for at klage.

Hvilke generelle krav stiller vandløbsmyndigheden til etablering eller ændring af broer og overkørsler?

Gennemløbet skal være så stort, at vandløbets vand kan strømme uhindret gennem bygværket, så stuvning undgås. Det gælder også ved store vinterafstrømninger.

Anlægsarbejdet skal gennemføres i overensstemmelse med det af vandløbsmyndighedens godkendte projekt. Hvis der skal ske ændringer, skal disse aftales med vandløbsmyndigheden inden ændringerne udføres.

Lodsejeren/bygherren skal sørge for at jord og sand ikke skrider ned i vandløbet. Det gælder både under anlægsarbejdet og til enhver tid derefter.

Lodsejeren/bygherren ejer bygværket. Det gælder både ved offentlige og private vandløb. Normalt vil lodsejer/bygherre få pålagt enhver fremtidig vedligeholdelse af bygværket. Bygværket må på intet tidspunkt gennem året virke som spærring for vandløbets smådyr og fisk. Det må heller ikke hindre opfyldelse af vandløbets miljømål eller regulativets bestemmelser for tilladt sejlads.

Broer: Hvilke krav stiller vandløbsmyndigheden oftest til bygning og ændring?

Broen skal udformes, så vandløbets vand kan fortsætte uhindret under broen. Vandet må aldrig kunne nå op til undersiden af broens dæk. Broens fundament eller støttepiller skal placeres uden for vandløbets profil, som udgangspunkt mindst ½ meter fra øverste vandløbskant.

Broer bør ikke have fast bund. Hvis broen skal have en fast betonbund, skal den ligge så dybt, at der kan etableres en ny sten/grusbund over betonbunden med en tykkelse på mindst 30 cm. En fast bund må aldrig danne en tærskel i vandløbet. For offentlige vandløb skal den nye bund overholde den i regulativet fastsatte bundkote.

Indløb og udløb skal være udformet, så også store vandføringer kan passere uhindret uden at der dannes strømhvirvel i vandet og uden at der sker erosion i brinkerne og bunden omkring broen. Broens åbning (sluget) skal være så stor, at der aldrig vil kunne ske stuvninger.

Anvendes træ til broens konstruktion skal dette være ubehandlet eller træ mærket med NTR-klasse A, der er godkendt til kontakt med jord eller ferskvand.

Røroverkørsler: Hvilke krav stiller vandløbsmyndigheden oftest til bygning og ændring?

Røret skal centreres omkring vandløbets midte, så vandet kan løbe uhindret. Røret skal ligge helt vandret og nedgraves med 1/3 - 1/4 af rørets indvendige diameter under vandløbets bund for at sikre faunapassage. Den nye bund gennem røret skal etableres med sten/grus og skal være en lige fortsættelse af den eksisterende bund uden nogen former for indsnævringer eller niveauforskelle.

Man kan ikke angive en fast diameter for røret, da både det opstrømsliggende oplands størrelse, udnyttelsen af de opstrømsliggede arealer og vandløbets fald er afgørende for rørets størrelse. Jo mere vand, der kan komme pr. tidsenhed og jo ringere fald, desto større skal rørets diameter være.

Vandløbets sider og bund umiddelbart opstrøms og nedstrøms bygværket skal sikres mod erosion ved udlægning af sten.

Vandløbsreguleringer

Reguleringer omfatter enhver ændring af vandløbets skikkelse (bredde og bundkote) eller fysiske forløb samt omlægning af rørledninger. Langt hovedparten af vandløbene i Greve Kommune er regulerede og udrettede. I dag vil vi næppe give tilladelse til nye reguleringer i form af udretninger.

Vandløbsrestaureringer

Restaureringer omfatter foranstaltninger til at forbedre vandløbenes fysiske forhold. Det kan blandt andet være fjernelse af spærringer, udlægning af sten og gydegrus eller åbning af rørlagte strækninger.

Send et projektforslag

Hvis du ønsker at få et arbejde udført, skal du indsende et projektforslag til Vandløbsmyndigheden, Center for Teknik og Miljø, se kontaktoplysninger til højre. For de vandløb, der løber på kommunegrænsen sender vi eventuelle forslag til høring hos nabokommunen.

Det er også muligt at søge som forening til projekter, der kan forbedre forholdene i vandløbene. I nogle projekter er muligt at søge om tilskud blandt andet fra Natur- og Erhvervsstyrelsen til gennemførelse af projekterne.

Behandling af projekter

Et forslag til regulering eller restaurering skal offentliggøres med fire ugers indsigelsesperiode for reguleringer og otte ugers indsigelsesperiode for restaureringer. I nogle tilfælde skal det også godkendes i politisk behandling, oftest af kommunens Teknik og Miljøudvalg. Vi skriver altid klagevejledninger i vores afgørelser, så hvis du vil klage efter et projekt er godkendt, står der en vejledning i afgørelsen.

Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering mv.

Vandløbsloven

Benzonbækken (Lille Vejleå systemet)

Regulativ for Benzonbækken (pdf)

Grevebækken (Olsbæk systemet)

Regulativ for Grevebækken (pdf)

Regulativ for Grevebækken - Bilag 1 (pdf)

Hederenden (Olsbæk systemet)

Regulativ for Hederenden (pdf)

Regulativ for Hederenden - Bilag 1 (pdf)

Kildebrøndebækken (Olsbæk systemet)

Regulativ for Kildebrøndebækken (pdf)

Regulativ for Kildebrøndebækken - Bilag 1 (pdf)

Lille Vejleå (Lille Vejleå systemet)

Regulativ for Lille Vejleå (pdf)

Regulativ for Lille Vejleå - Kortbilag (pdf)

Tillæg til regulativ for Lille Vejleå (pdf)

Møllebæk systemet (Hulbækken, Karlslundebækken, Kanalen, Karlstrup Mosebæk, Vildmoseløbet)

Regulativ for Møllebæk systemet (pdf)

Regulativ for Møllebæk systemet - bilag, Stationeringskort (pdf)

Olsbækken (Olsbæksystemet)

Regulativ for Olsbæk, Nedre del (pdf)

Regulativ for Olsbæk, Nedre del - Bilag 1 (pdf)

Regulativ for Olsbæk, Øvre del (pdf)

Regulativ for Olsbæk, Øvre del - Kortbilag (pdf)

Rørmoseløbet

Regulativ for Rørmoseløbet (pdf)

Regulativ for Rørmoseløbet - Bilag 1 (pdf)

Indenfor vandløb er det alle vandløb med et opland over 10 km2, små vandløb med god tilstand og små vandløb, som kommuner og vandråd har foreslået indsatser i.

Greve Kommune ligger indenfor 2 vandområder: Køge Bugt samt Isefjord og Roskilde Fjord, den største del af kommunen ligger indenfor vandområdet Køge bugt.

Målsætningen skal opnås gennem 3 vandplansperioder. Den første vandplansperiode forløb fra 2010 – 2015. Den anden periode af vandområdeplanerne løber fra 2015- 021 og sidste periode 2021-2027. Det vil sige at senest 2027, skal målsætningen være opfyldt. Med det nuværende niveau af indsats planlagt af for 3. planperiode, vil alle målsatte vandløb dog ikke opnå god økologisk tilstand i 2027.

I første vandplansperiode fik Greve Kommune, i samarbejde med Solrød, lavet restaureringer to steder i kommunens vandløb, her blev der fjernet forhindringer i vandløbet, så fiskene bedre kan bevæge sig op og ned i vandløbet.

Greve Kommune har i 2. planperiode gennemført forundersøgelse af vandløbsrestaurering i Lille Vejleå på strækningen opstrøms Ishøj Sø. Tilsvarende er det undersøgt, hvordan Lille Vejleå kan lægges uden om Ishøj Sø. Forundersøgelserne kan hentes under via link til højre eller nedenfor.

Forundersøgelserne er gennemført i samarbejde med Ishøj og Høje-Taastrup Kommune. Greve Kommune arbejder på, at projekterne også får mulighed for at blive gennemført de kommende år.

Ordningen med forundersøgelser fungerer ved, at midler bevilliges efter ansøgninger til Fiskeristyrelsen. Midlerne er medfinansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Omfanget af vedligeholdelsen er beskrevet i regulativerne for de enkelte vandløb.

Vandløbene vedligeholdes så de enkelte vandløbs skikkelse og evne til at føre vand ikke ændres.

Sikring af gennemstrømning af vand

Beplantningen i vandløbet skæres for at sikre gennemstrømning. Første grødeskæring udfører vi normalt i juni - august og anden grødeskæring i august - oktober.

Ved første grødeskæring fjerner vi grøde i en slynget strømrende i halvdelen af vandløbsbredden. Ved anden grødeskæringen fjerner vi grøde i en slynget strømrende i to tredjedel af vandløbsbredden. Grøden fjernes enten med le eller klippes med maskine. Samtidig studses beplantningen på vandløbets sider.

Vandløbene oprenses yderst sjældent - kun såfremt vi ved måling/beregning har konstateret, at vandføringsevnen ikke er i orden.

Eventuel oprensning udføres i perioden september til oktober.

Arbejdet udføres af åmænd fra PV Greve.

Vandløb i vandløbslovens forstand omfatter: alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Vandløb opdeles i to klasser:

1. Offentlige vandløb er vandløb, som byrådet har besluttet, skal optages som offentlige.
2. Private vandløb er vandløb, som ikke er optaget som offentlige, eller som byrådet har besluttet, skal udgå som offentlige vandløb (nedklassificerede vandløb).

Vandløbslovens regler gælder for alle vandløb i begge klasser. Herunder er vandløbsvedligeholdelsen beskrevet i vandløbslovens kapitel 5:

• Alle vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres.
• Vedligeholdelsen af private vandløb påhviler bredejerne.

Det betyder, at du som bredejer er ansvarlig for at vedligeholde alle private vandløb på din ejendom - det vil sige, at du både skal udføre og betale for vedligeholdelsesarbejdet.

Vandløbsloven indeholder udførlige beskrivelser af:

• Vedligeholdelse af alle vandløb uanset deres klassifikation
• De enkelte bredejeres pligter og rettigheder.

Læs Vandløbsloven her

Vandløbsrestaurering af Grevebæk og Olsbækken

Grevebæk og Olsbæk er offentlige vandløb, som er målsatte vandløb i den statslige vandområdeplan. Vandløbene skal opnå miljømålet god økologisk tilstand senest i 2027.

I forbindelse med Vandområdeplanerne 2015-2021 har man vurderet, at det, der kan hjælpe vandløbene op i en god økologisk tilstand, er udskiftning af vandløbsbunden med sten og grus på udvalgte strækninger i Olsbækken.
I Grevebæk ønskes desuden udplantning af træer langs brinkerne på udvalgte strækninger samt etablering af et sandfang. Træerne skal give skygge til vandløbet og sandfang forhindrer sand i at vandre nedstrøms og fylde gydebanker op.

Kommunen har fået gennemført en forundersøgelse, som har udpeget konkrete strækninger, hvor de enkelte restaureringstiltag ønskes gennemført. Strækningerne fremgår af nedenstående kort og undersøgelserne kan hentes her.

Forundersøgelse Grevebæk Greve kommune 2022

Forundersøgelse Olsbæk Greve kommune 2022

De berørte strækninger i hhv. Grevebækken (øverst) og Olsbækken (nederst) kan ses her. Nummerering refererer til tiltag i undersøgelsen.

De foreslåede restaureringstiltag vil ikke medføre ændringer i vandløbets vandspejl og dermed ikke medføre øget risiko for oversvømmelser.

Greve Kommune gennemfører restaureringen i august og september 2024. Vandløbsrestaureringerne sker efter bekendtgørelse om nationalt tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering.

Restaurering af Olsbækken finansieres delvist af EU-midler (70 pct.) fra den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) og delvist af nationale midler (30 pct.). Restaurering af Grevebækken finansieres af den nationale vandløbsrestaureringsordning.