Hjælp til ukrainske flygtninge
Folketinget har nu givet kommunerne mulighed for at hjælpe ukrainske flygtninge med indkvartering og mad. Samtidig tilbyder mange borgere deres hjælp. Her samler vi Greve Kommunes information til ukrainske flygtninge og de lokale borgere som hjælper.
Folketinget har vedtaget en særlov, som betyder, at kommunerne kan hjælpe med bolig. Børnene får mulighed for at komme i dagtilbud, modtageklasser og sfo eller klub, og de voksne får hjælp til at lære dansk og komme i job.
Læs mere nedenunder
Greve Kommune kan hjælpe dig med bolig, MitID og alt det andet som du og dine børn har brug for her og nu. Skriv til ukraine@greve.dk
Hvis du har flygtninge boende, har du mulighed for at få en fastsat økonomisk kompensation. Kontakt Greve Kommune på mailen ukraine@greve.dk
De danske myndigheder har lavet en fælles side med informationer om krigen i Ukraine og information til ukrainere i Danmark. Siden hedder kriseinformation.dk
Hvis du har henvendelser omkring hjælp til ukrainske flygtninge, kan du kontakte kommunen på mailen ukraine@greve.dk
Greve Kommune har også en akuttelefon med telefonnummer 24 87 20 37 til henvendelser vedrørende ukrainske flygtninge.
Telefonen er åben:
- mandag kl. 9-15
- tirsdag kl. 9-15
- onsdag kl. 9-15
- torsdag kl. 9-17
- fredag kl. 9-15
- lørdag kl. 10-12
Ukrainske flygtninge kan søge om opholdstilladelse hos Udlændingestyrelsen. Se mere her.