Gå til hovedindhold

Greve Kommunes politikker

Her kan du se de politikker, som byrådet har vedtaget for den kommunale service i Greve Kommune.

To personer sidder ved et skrivebord. Den ene person har et papir i hånden, som den anden person peger på med en kuglepen.

Se de enkelte politikker herunder

To personer arbejder med træ ved maskiner.

Byrådet har den 15. maj 2023 vedtaget en politik for beskæftigelsesområdet.

I Greve Kommune er det en forudsætning for vores fælles velfærd, at vi har et velfungerende og inkluderende arbejdsmarked, hvor alle bidrager med de ressourcer, de har.

Alle har noget at bidrage med og der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. I Greve Kommune ønsker vi, at alle har noget at stå op til og oplever at være en del af et fællesskab.

Med Beskæftigelsespolitikken sætter Greve Kommune ramme og retning for prioritering af den beskæftigelsesrettede indsats for 2023 til 2026.

En prioritering, der skal understøtte, at ledighedsperioden er så kort som mulig, samtidig med at borgeren opnår den højest mulige grad af selvforsørgelse gennem den rette indsats og at virksomhederne understøttes i at få den arbejdskraft, de har brug for.

Hent politikken

Beskæftigelsespolitik 2023-2026 (PDF)

Ben i hinkeruder, der er tegnet med kridt på asfalt.

Børne- og Ungepolitikken gælder for alle kommunens børn og unge uanset forudsætninger. Det er en sammenhængende politik, der er retningsangivende for børne- og ungeområdet, og som binder generelle, forebyggende og målrettede indsatser sammen på tværs af forskellige lovområder.

I Greve Kommune mener vi, at et godt børneliv og ungeliv er værdifuldt i sig selv samtidig med, at det er grundlaget for et meningsfuldt voksenliv.  Vi arbejder sammen om, at alle børn og unge trives og opnår deltagelsesmuligheder i det almene fællesskab. Vi har fokus på trivsel, læring og dannelse og Børne- og Ungepolitikken er med til at sætte retning og styrke hverdagen og de mange fællesskaber, som vores børn og unge bevæger sig i. 

Hent politikken

Børne- og Ungepolitik 2023-2026 (PDF)

Fem personer slår deres knyttede næver sammen.

Byrådet har den 15. maj 2023 vedtaget en politik for integration og hjemsendelse.

Med Integrations- og Hjemsendelsespolitikken sætter Greve Kommune ramme og retning for arbejdet på integrationsområdet fra 2023 og frem til 2026.

I Greve Kommune har vi en forventning om, at borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund skal udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive selvforsøgende.

Vi har en forventning om, at borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund så hurtigt som muligt, skal deltage aktivt i og bidrage til det danske samfund på lige fod med øvrige borgere i Greve Kommune.

I Greve Kommune er der sideløbende med integrationsindsatsen fokus på muligheden for repatriering for den enkelte borger – frivillig tilbagevenden til oprindelseslandet.

Hent politikken

Integrations- og Hjemsendelsespolitik 2023-2026 (PDF)

Personer på cykler ved mark og skov.

Greve Kommunes Kultur-, Idræts- og Fritidspolitik udgør det fælles grundlag for de nuværende og fremtidige mål inden for området. Politikken præciserer, at vi – kommunen, borgerne, institutionerne og foreningerne – alle har en rolle og et ansvar i forhold til kultur-, idræts- og fritidslivet i Greve Kommune.

Med politikken sætter Kultur- og Fritidsudvalget retning på kultur-, idræts- og fritidsområdet. Formålet er at skabe gode rammer for samskabelse og borgernes udfoldelser, fællesskaber og livskvalitet igennem hele livet samt understøtte alle de frivillige ildsjæle, som drives af engagement og lyst.

Hent politikken

Kultur-, Idræts- og Fritidspolitik 2023-2026 (pdf)

Person med gul trøje i kørestol

Byrådet har den 15. maj 2023 vedtaget en ny politik for social- og handicapområdet.

Social- og Handicappolitikken er målrettet de borgere, der på grund af handicap, sociale eller psykiske udfordringer har brug for kommunens hjælp og støtte.

Med Social- og Handicappolitikken sætter Greve Kommune ramme og retning for arbejdet og indsatserne på social- og handicapområdet i Greve for 2023 til 2026.

I Greve Kommune har vi fokus på at skabe rammer for, at børn, unge og voksne med handicap, sociale eller psykiske udfordringer har samme muligheder for at udnytte deres potentiale og samme ansvar for eget liv som alle andre borgere. Vi har fokus på, at borgerne kan leve et aktivt liv med indhold og har mulighed for at leve så selvstændigt så muligt. Dette gør vi gennem forebyggelse, træning, dialog og støtte til de borgere, der har brug for det.

Hent politikken

Social- og Handicappolitik 2023-2026 (PDF)

Læge med computertablet i hånden.

Byrådet har den 15. maj 2023 vedtaget en samlet politik for sundheds- og psykiatriområdet. 

Sundheds- og Psykiatripolitik 2023-2026 omfatter alle borgere i Greve Kommune og tager afsæt i byrådets vision ”Naturligvis Greve gennem helhedssyn og fællesskaber”. Formålet med politikken er at skabe rammerne for at forebygge fysiske og psykiske sygdomme og lidelser, og at borgere har mulighed for at søge hjælp og støtte til at leve med sygdom.

Sundheds- og Psykiatripolitik 2023-2026 skal ses i sammenhæng med Greve Kommunes øvrige politikker og strategier på tværs af kommunen inden for områderne fysisk og mental sundhed og forebyggelse, frivillighed, pårørende, beskæftigelse, værdighed og kultur- og fritidsområdet.

Hent politikken

Sundheds- og Psykiatripolitik 2023-2026 (PDF)

Personer ved skrivebord.

I kraft af sin placering tæt på København og en lav grundskyld har Greve nogle generelle forudsætninger for at være en attraktiv erhvervskommune.

Vækst- og Erhvervspolitikken skal supplere de generelle forudsætninger med konkrete ambitioner på udvalgte områder. Med afsæt i visionen ”Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskaber” har Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget sammen med Klima-, Teknik- og Miljøudvalget derfor vedtaget fire politiske pejlemærker, som udgør retningen for erhvervslivet i de kommende fire år:

  1. Rammevilkår i fokus
  2. Tæt samarbejde om arbejdskraft, opkvalificeringer og lærlingeforløb
  3. Grønt samarbejde om grøn vækst
  4. Relevant vejledning for iværksætteri og nystartede virksomheder

Politikken er forankret i ErhvervsCentret Greve, som er virksomhedernes nemme indgang til dialog og samarbejde med Greve Kommune. ErhvervsCentret kan vejlede virksomhederne, men kan samtidig hjælpe med at finde svar og rådgivning fra kommunens øvrige afdelinger.

En ambitiøs politik for erhvervslivet er samtidig en erkendelse af, at et sundt erhvervsklima påvirker kommunens andre ansvarsområder i en positiv retning. Det hele hænger nemlig sammen gennem helhedssyn og fællesskaber.

Hent politikken

Vækst- og Erhvervspolitik 2023-2026 (PDF)

Hænder med rynker.

Kommunerne skal have en værdighedspolitik, som indeholder minimum syv temaer. Det fremgår af lov om social service §81a. De 7 temaer i Greve Kommunes værdighedspolitik er:

  • Livskvalitet
  • Selvbestemmelse
  • Kvalitet
  • Tværfaglighed og sammenhæng i plejen
  • Mad og ernæring
  • En værdig død
  • Pårørende og bekæmpelse af ensomhed

Derudover er det besluttet at tilføje et afsnit om uanmeldte tilsyn.

Byrådet har den 12. december 2022 vedtaget en ny værdighedspolitik gældende fra 2023 til 2026.

Hent politikken

Værdighedspolitik 2023-2026 (PDF)

Pengesedler og stabel af mønter på skrivebord.

Byrådet har den 29. april 2019 vedtaget en samlet politik for økonomiområdet. 

Den overordnede vision for den økonomiske politik er:

”At sikre en robust økonomi for kommunen på kort og langt sigt, så udsving i fx indtægter, udgifter, renter og børskurser kan håndteres på en tilfredsstillende måde, så pludselige opbremsninger i de borgerrettede ydelser og services undgås”.

De grundlæggende værdier sætter den overordnede retning for den økonomiske styring af kommunen.

Kommunen arbejder med følgende fem værdier:

  • Greve Kommune er en effektiv kommune 
  • Greve Kommunes anlægsmasse skal løbende have forøget standarden
  • Greve Kommune bruger ingen penge uden anvisning af finansiering med mindre, at der er tale om udbetaling af erstatninger fx efter retssager
  • Greve Kommunes kapitalforvaltning har et værdibevarende sigte
  • Greve Kommunes økonomiske styring sker via overholdelse af den økonomiske politik

Hent politikken

_________________________________________________________________________________

Du kan også læse hele politikken herunder:

 

Økonomisk politik                                                       den 29. april 2019

1. Indledning

Denne nye økonomiske politik erstatter såvel den hidtidige økonomiske politik, den eksisterende politik for konkurrenceudsættelse som den nuværende finansielle strategi.  

Den nye politik forenkler og målretter de hidtidige politikker og strategier. Herudover vedtages en række strategiske målepunkter, der vil blive fulgt op på løbende. 

Ligesom mange andre kommuner er Greve Kommune økonomisk udfordret af en stram statslig styring med lav udgiftsvækst og hårde sanktioner. Hertil kommer et økonomisk pres som følge af den demografiske udvikling i kommunen fra især flere ældre borgere og et efterslæb på vedligeholdelsen af kommunens anlægsmasse. 

Det kan ikke forventes, at kommunens økonomiske vilkår bliver lettere i de kommende år.  

Det er derfor af afgørende betydning, at den økonomiske politik bidrager til at sikre en langsigtet velafbalanceret økonomiske udvikling i kommunen. 

I kommunen arbejdes effektbaseret med borgerne i centrum. Der er fokus på at efterleve både den økonomiske politik og de øvrige politikker. 

Kommunen har en ambition om løbende at blive mere datadrevet i både den daglige drift og ved udarbejdelsen af beslutningsgrundlag. 

Den økonomiske politik består af en overordnet vision, nogle grundlæggende værdier og en række strategiske målepunkter. Disse gennemgås nedenfor.

2. Overordnet vision

Ligesom Greve Kommunes øvrige politikker har den nye økonomiske politik sit fokus rettet mod kommunens borgere. I modsætning til flere af de øvrige politikker er målgruppen for den økonomiske politik alle kommunens borgere, hvad enten de er børn, unge, voksne, seniorer eller ældre. 

Den overordnede vision for den økonomiske politik er: 

”At sikre en robust økonomi for kommunen på kort og langt sigt, så udsving i fx indtægter, udgifter, renter og børskurser kan håndteres på en tilfredsstillende måde, så pludselige opbremsninger i de borgerrettede ydelser og services undgås”. 

3. Grundlæggende værdier

De grundlæggende værdier sætter den overordnede retning for den økonomiske styring af kommunen.  

Kommunen arbejder med følgende fem værdier: 

a) Greve Kommune er en effektiv kommune bl.a. ved:

- at have fokus på den leverede effekt af ydelser for borgerne på alle niveauer i organisationen. 

- at blive mere datadrevet i både den daglige drift og ved udarbejdelsen af beslutningsgrundlag. 

- at kommunen konkurrenceudsætter opgavevaretagelsen, når det er til gavn for borgerne. 

- at kommunen indgår værdiskabende indkøbsaftaler, som frigør ressourcer til de kommunale kerneopgaver. 

b) Greve Kommunes anlægsmasse skal løbende have forøget standarden.

c) Greve Kommune bruger ingen penge uden anvisning af finansiering ( ingen ufinansierede tillægsbevillinger) med mindre, at der er tale om udbetaling af erstatninger fx efter retssager.

d) Greve Kommunes kapitalforvaltning har et værdibevarende sigte.

e) Greve Kommunes økonomiske styring sker via overholdelse af den økonomiske politik.

4. Strategiske målepunkter

For at sikre en hensigtsmæssig økonomiske styring er der aftalt en række strategiske målepunkter. Overholdelse af målepunkterne skal sikre, at både den overordnede vision og de grundlæggende værdier bliver efterlevet. 

Det vil løbende blive afrapporteret til byrådet, om de strategiske målepunkter overholdes.  

De strategiske målepunkter er inddelt i fire hovedområder: 

  • Overordnet økonomisk styring 
  • Konkurrenceudsættelse og indgåelse af indkøbsaftaler 
  • Formueforvaltning 
  • Langfristet gæld (gældspleje) 

Overordnet økonomisk styring 

Kommunens økonomiske hovedoversigt indeholder en række nøgletal i både resultat- og finansieringsoversigten.  

De vigtigste nøgletal og sammenhængen imellem disse fremgår af oversigterne herunder: 

Resultatoversigt: 

1. Indtægter, i alt 

2. Driftsudgifter, netto 

Ordinær driftsvirksomhed (=1+2) 

3. Anlægsudgifter, netto 

4. Køb og salg af jord mv. 

I Det skattefinansierede område, i alt (=1+2+3+4) 

 

Finansieringsoversigt: 

A Tilgang af likvide aktiver: 

  • Resultat, punkt I i resultatoversigten 
  • Optagne lån 

B Anvendelse af likvide aktiver: 

  • Afdrag på lån 
  • Øvrige forskydninger 

Ændring af likvide aktiver, i alt (kassevirkning=A+B) 


Der styres efter disse nøgletal i både budgetprocessen og i budgetopfølgningerne. Herudover rapporteres der på nøgletallene i kommunens regnskab. 
 

Det giver derfor god mening at have nogle strategiske målepunkter for de væsentligste nøgletal i hovedoversigten. 

Tabel 1: Strategiske målepunkter for den overordnede økonomiske styring 

Område 

Strategiske målepunkter 

1. Overskud på den ordinære driftsvirksomhed 

Indtil 2022: Overskud på mindst 90 mio. kr. årligt 

Fra 2023: Overskud på mindst 120 mio. kr. årligt 

2. Anlægsudgifter 

Anlægsbudget på mindst 70 mio. kr. årligt. Anlæg herudover finansieres af gennemførte salg af jord og bygninger. 

3. Økonomiaftale mellem KL og regeringen 

Greve Kommunes regnskab overholder de budgetterede rammer for både servicedriftsudgifter og anlægsudgifter. 

4. Den gennemsnitlige likviditet (kassekreditreglen) 

Den gennemsnitlige likviditet opgjort over 12 måneder skal udgøre mindst 200 mio. kr. 

5. Optagelse af nye lån 

Der søges kun om låneadgang til: 

  • Bygning af institutioner/kulturtilbud 
  • Udbygning af institutioner 
  • Ekstraordinær renovering fx pga. PCB 

Afskrivningstiden skal være mindst 25 år. 

 

Der kan herudover optages lån til de formål, der er direkte låneadgang til ifølge Lånebekendtgørelsen. 

6. Langfristet gæld 

Kommunens langfristede gæld pr. indbygger ekskl. gæld vedr. pleje-/ældreboliger skal årligt nedbringes. 

7. Effektiv drift 

Greve Kommunes driftsudgifter pr. indbygger på alle de store serviceområder skal ligge blandt den laveste fjerdedel af kommunerne. En dårligere placering skal være et aktivt tilvalg. 


Ovennævnte strategiske målepunkter for den overordnede økonomiske styring vil bidrage til både at sikre en økonomisk balance og handlefrihed i fremtiden. Herved minimeres risikoen for, at det bliver nødvendigt at foretage store opbremsninger i økonomien med deraf følgende konsekvenser for kommunens drifts- og anlægsområder.
 

Konkurrenceudsættelse og indgåelse af indkøbsaftaler 

Greve Kommune overholder de til enhver tid gældende tærskelværdier for hhv. EU-udbud af varer og tjenesteydelser samt bygge- og anlægsopgaver. For at sikre innovation og nytænkning i opgaveløsningen anvendes udbudslovens adgang til mere fleksible udbudsformer som udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskaber. Det økonomisk mest fordelagtige tilbud kan identificeres ved både pris og kvalitet.   

De strategiske målepunkter for konkurrenceudsættelse og indgåelse af indkøbsaftaler afspejler den fælleskommunale indkøbsstrategi (2017-2020), hvor kommunerne under ét har forpligtet sig til at arbejde med udvalgte indsatsområder, der skal sikre, at de offentlige indkøb fortsat skaber økonomisk råderum for de kommunale kerneopgaver.  

Fælleskommunale indsatsområder: 

  • Stærkere samarbejde om indkøb 
  • Bedre digital understøttelse af indkøbsopgaven 
  • Professionel indkøbsadfærd i hele organisationen
  • Bedre indkøb af tjenesteydelser
  • Styrket udviklingsperspektiv på indkøbsområdet 

For Greve Kommune betyder det et fortsat fokus på at digitalisere indkøbsprocessen via en e-handelsløsning, hvor lokale indkøbere nemt kan orientere sig om indgåede indkøbsaftaler og handle loyalt på aftalerne. Det betyder også et øget fokus på systematisk opfølgning på indgåede kontrakter, således at kommunen får den aftalte vare, ydelse, service og kvalitet til de i kontrakten aftalte priser og vilkår. 

Tilslutning til fælles forpligtende aftaler via indkøbsfællesskaber på standardiserede varer og tjenesteydelser sikrer stordriftsfordele og frigør ressourcer til at indgå aftaler for borgerrettede tjenesteydelser, som kræver tilpasning til kommunens serviceniveau samt de politiske krav og forventninger til leverandørerne.  

Tjenesteydelser udgør den største volumen i kommunernes indkøb, men har ikke historisk haft samme grad af koordinering af indkøb og indgåelse af fælles aftaler. Tjenesteydelser som udføres af private leverandører har potentiale til at bidrage med en del af de nødvendige effektiviseringsgevinster i Greve Kommune ved bedre indkøb og flere centralt indgåede aftaler. 

Tabel 2: Strategiske målepunkter for konkurrenceudsættelse og indgåelse af indkøbsaftaler 

Område 

Strategiske målepunkter 

1. Professionel indkøbsadfærd 

  • Greve Kommune udnytter fællesskabets fordele og tilslutter sig forpligtende aftaler fra FUS og sekundært SKI. 
  • Greve Kommune baserer udbudsplanen på indkøbs- og kategorianalyser. 
  • Greve Kommune skal årligt øge sin compliance (dvs. aftaleloyalitet som realiserer gevinsterne) på udvalgte områder. 
  • Greve Kommune afdækker nøgleleverandører og nøglekontrakter, hvor der udføres kontraktstyring, som sikrer, at den aftalte vare, service, kvalitet og ydelse leveres til den aftalte pris. 

2. Digitalisering af indkøbsopgaven 

  • Greve Kommune skal årligt øge andelen af køb via egen E-handel. 
  • Greve Kommune skal øge sortiment og volumen i e-handelsløsningen. 

3. Konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser 

 

  • Greve Kommune vurderer løbende om tjenesteydelser som udføres af private leverandører for såvel administration som borgere med fordel kan konkurrenceudsættes med henblik på bedre pris eller bedre opgaveløsning. 

 

4. CSR og Sociale klausuler 

  • Greve Kommunes udbud kræver, at leverandører lever op til internationale konventioner tiltrådt af Danmark fx ILO konventioner om sikkert arbejdsmiljø og retten til kollektive forhandlinger. Kravet gælder også underleverandører. 
  • Ved udbud med en kontraktsum over 5 mio. kr. og en varighed på mindst 6 måneder tages der politisk stilling til, hvilke sociale klausuler, der kan indgå i kontrakten. Det gælder for både bygge- og anlægsopgaver samt driftsorienterede tjenesteydelser. 


Formueforvaltning
 

Kommuner kan ifølge Styrelseslovens §44 placere de midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, i et pengeinstitut eller i obligationer eller investeringsbeviser, som fondes midler kan anbringes i. Kommuner skal derfor overholde fondsbekendtgørelsen, som indeholder restriktioner for anbringelse af kommunens investeringer. Det medfører bl.a., at der kun må investeres i erhvervsobligationer, obligationer fra højrentelande og i aktier gennem investeringsforeninger. 

Greve Kommune har indgået aftaler med store kapitalforvaltere om den løbende styring af kommunens porteføljer. Kapitalforvalterne har modtaget de rammer for styringen af kommunens porteføljer, som Byrådet har vedtaget. 

Tabel 3: Strategiske målepunkter for formueforvaltning 

Område 

Strategiske målepunkter 

1. Varigheden på obligationsbeholdningen 

Den korrigerede varighed på kommunens obligationsbeholdning skal højst være på 5 år. 

2. Fordeling af porteføljen på aktivklasser 

Danske stats- og realkreditobligationer: 0-100 % 

Udenlandske stats- og realkreditobligationer: 0-25 % 

Aktier: 0-20 % 

Kreditobligationer: 0-35 % 

Kontanter: 0-2 % 

3. Porteføljens samlede risiko 

Det maksimale tab i løbet af 1 år må højst være på 5 % af porteføljens værdi med 95 % sandsynlighed.  

Det måles ud fra Value-at-Risk modellen. 

4. FN’s charter for etiske investeringer 

UN PRI / de 10 Global Compact principper overholdes. 

5. Øvrige krav til etik 

Der investeres ikke i virksomheder med mere end 5 % af omsætningen fra tobak, våben, pornografi, hasardspil og fossile brændstoffer. 

Der investeres heller ikke i virksomheder inden for el- og varmeforsyning, hvor mere end 50 % kommer fra kul.  


Overholdelse af ovennævnte målepunkter for formueforvaltningen har til formål at sikre, at kapitalforvalterne følger en kapitalbevarende investeringsstrategi. Kapitalforvalterne skal søge at opnå det størst mulige afkast til kommunen under hensyntagen til overholdelse af kommunens opstillede krav til den maksimale risiko. 
 

Byrådet har i oktober 2023 vedtaget Ejendomsstrategi 2023 for Greve Kommunes ejendomme. Strategien skal bidrage til at løse en række udfordringer på ejendomsområdet. I strategien indgår fem pejlemærker, som skal udgøre retningen for varetagelse af kommunens ejendomme de kommende år:

  1. Håndtere efterslæb
  2. Kloge m2 – optimering af ejendomsporteføljen
  3. Klima- og bæredygtighed
  4. Den udbyggede by – plads til kommende behov
  5. Fælles ansvar og brugerinddragelse

Med Ejendomsstrategi 2023 fortsætter Greve Kommune indsatsen for at skabe gode fysiske rammer for løsning af kerneopgaverne. Kommunens bygninger og udearealer udgør de fælles rammer for en vigtig del af alle borgeres hverdag i alle livets faser.

Greve Kommune er nu og i de kommende år i fortsat vækst og udvikling samtidig med, at kommunen næsten er fuldt udbygget. Mange bygninger er nedslidte og kræver fortsat store investeringer i genopretning. Strategien har derfor bl.a. fokus på at udnytte ejendommene mere effektivt med færre m2, der er billigere i drift, fordi bygningerne har en bedre kvalitet. Samtidig skal flere deles mere om de samme lokaler, så der også i fremtiden er plads til et stigende antal børn og ældre.

Klima- og bæredygtighed er også i fokus, da størstedelen af CO₂-udledningen fra kommunen som virksomhed kommer fra vores bygninger. Ejendomsstrategien skal derfor medvirke til at klimabelastningen fra bygningerne nedbringes, og til at kommunen når indsatser og mål i Klimahandleplanen.

Byrådet vil arbejde for at gennemføre ”Ejendomsstrategi 2023” i samarbejde med kommunens borgere og medarbejdere.

Hent strategien

Ejendomsstrategi (pdf)

Informationssikkerhedspolitikken skal sikre kommunens borgere, virksomheder og medarbejdere adgang til en tilgængelig, pålidelig og fortrolig kommunal service, men også minimere risikoen for at oplysninger om borgere falder i forkerte hænder eller misbruges.

Baggrund

Anvendelsen af it i Greve Kommune er med tiden blevet mere kompleks. Kommunen anvender på flere områder og i større omfang med fordel it for at leve op til de krav, som borgere, samfundet og lovgivningen stiller til en effektiv administration og til en hurtig og korrekt service.

Kommunen vil som et naturligt led i den generelle udbygning af den tekniske it-anvendelse og med udgangspunkt i værktøjer og referencerammer, som beskrevet i ISO 27001/27002:2017, samle og præcisere eksisterende informations sikkerhedsmæssige retningslinjer, som er gældende for brugere i hele Greve Kommune.

Syv målsætninger

Greve Kommune har opstillet følgende syv målsætninger i forhold til arbejdet med informationssikkerhed:

  1. Sikre kommunens borgere adgang til en stabil og korrekt kommunal service.
  2. Fortrolighed i forvaltningen
  3. Forebyggende sikkerhed
  4. Informationssikkerhed via viden
  5. Overholdelse af gældende lovgivning
  6. Afbalanceret og styret informationssikkerhed
  7. Ikke funktionalitetsbegrænsende

Gyldighed og omfang

It-sikkerhedspolitikken bliver løbende opdateret, og bliver gennemgået en gang årligt.

It-sikkerhedsudvalget vurderer, hvornår der er behov for politisk behandling og underretter MED-systemet, hvis der ændres i personalerelaterede forhold. Redaktionelle ændringer kan uden videre foretages.

Alle brugere, samarbejdspartnere, institutioner o.l. samt leverandører med fysisk eller logisk adgang til kommunens systemer skal være bekendt med informationssikkerhedspolitikken og er forpligtet til at overholde reglerne.

Informationssikkerhedspolitikken bliver løbende opdateret, og bliver gennemgået en gang årligt. It-sikkerhedsudvalget vurderer, hvornår der er behov for politisk behandling og underretter MED-systemet, hvis der ændres i personalerelaterede forhold. Redaktionelle ændringer kan uden videre foretages.

Hent politikken

Informationssikkerhedspolitik (pdf)

Af Pernille Beckmann, borgmester:

Byrådet vedtog på mødet i august 2014 en revideret kommunikationspolitik, som bygger på kommunikationspolitikken fra 2003. Den indeholder værdier for kommunikation og målsætninger for kommunens interne kommunikation, kommunikationen med borgere, virksomheder og samarbejdspartnere, presse- og mediekontakt, krisekommunikation, sprog og grafisk design. Herunder kan du læse borgmesterens forord til kommunikationspolitikken.

”Alt, som kan siges, kan siges klart” har en klog mand engang sagt. Han var østrigsk filosof, hed Ludwig Wittgenstein og døde i 1951. Det var længe før, at offentlige virksomheder begyndte at have politikker for, hvordan de skulle kommunikere. Men Wittgensteins korte sætning kan bruges som et valgsprog for den kommunikationspolitik for Greve Kommune, som du nu sidder og læser i.

Når vi kommunikerer, skal vi selvfølgelig sige tingene klart og tydeligt. Og det er det, som denne kommunikationspolitik dybest set handler om hele vejen igennem: at kommunikere klart og tydeligt.

Det gør vi først fremmest ved at gøre os umage med sproget. Men vi gør det også, når vi tager hensyn til, hvem vi kommunikerer med, og når vi bevidst tilrettelægger vores kommunikation, så vi bedst muligt når dem, vi skal nå.

I denne kommunikationspolitik bliver du i afsnittet Værdier i Kommunikation præsenteret for et sæt af værdier for god kommunikation og et afsnit om kommunikationsansvaret. I de efterfølgende afsnit opstiller vi mål for, hvordan vi ønsker at kommunikere - både internt i virksomheden Greve Kommune og eksternt med Greve Kommunes borgere, virksomheder og samarbejdspartnere.

Endelig er der i kommunikationspolitikken opstillet mål for presse- og mediekontakt, krisekommunikation, sprog og grafisk design.

Jeg håber, at denne kommunikationspolitik kan medvirke til, at alt hvad vi siger, det siger vi klart.

Hent politikken

Kommunikationspolitik (pdf)

Greve Kommune har en personalepolitik, der består af en række delpolitikker.

Personalepolitikken i Greve Kommune skal sikre to vigtige formål:

  • At sikre attraktive arbejdsvilkår for kommunens medarbejdere.
  • At sikre kommunens muligheder for at levere service med kvalitet til kommunens brugere og borgere.

Personalepolitikken handler altså både om de rettigheder, man har som medarbejder, og om de forventninger der er til én som medarbejder i kommunen.

Personalepolitikkens opbygning

Personalepolitikken i Greve Kommune har form af holdninger og retningslinjer mere end regler. Der er lagt op til nogle brede rammer, som den enkelte arbejdsplads selv skal konkretisere og føre ud i livet.

Personalepolitikken indeholder tre fokusområder med en eller flere delpolitikker. Under hver delpolitik er der beskrevet en række værktøjer, som skal gøre det lettere at omsætte politikken i praksis.

Rekruttering og fastholdelse

  • Rekrutteringspolitik
  • Ligebehandlingspolitik
  • Seniorpolitik
  • Generel lønpolitik

Sundhed og trivsel

  • Rusmiddelpolitik
  • Rygepolitik
  • Sygefraværspolitik
  • Trivselspolitik
  • Arbejdsmiljøpolitik

Kompetenceudvikling

  • Kompetenceudviklingspolitik

Hvem gælder personalepolitikken for?

Personalepolitikken gælder som en fælles ramme for alle ansatte i Greve Kommune. Ansvaret for at personalepolitikken efterleves, ligger på den enkelte arbejdsplads.

Det lokale MED-udvalg kan godt vedtage lokale retningslinjer inden for rammerne af den overordnede politik.

Hent personalepolitikkerne

Planloven stiller krav om, at Byrådet i første halvdel af hver valgperiode skal offentliggøre en planstrategi. Strategien skal give en status på kommunens udvikling og beskrive hvilken retning, Byrådet ønsker for den fysiske udvikling af kommunen. Omfanget af den efterfølgende revision af kommuneplanen skal også beskrives.

“Planstrategi 2023 – Et godt sted hele livet” bygger oven på Greve Kommunes vision “Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskab”, kommunens politiker, kommunens Klimahandlingsplan 2050 samt Ejendomsstrategien. Med udgangspunkt i disse peger Byrådet gennem planstrategien på følgende tre pejlemærker, der beskriver, hvordan Greve Kommune også i fremtiden, er et godt sted at leve:

•    Rig natur og vedvarende energi
•    Trygge og sammenhængende lokalområder
•    Boliger til hele livet

Hent strategien

Planstrategi (pdf)

Greve Kommune har pligt til at gennemføre uanmeldte tilsyn på vores plejecentre og i hjemmeplejen efter serviceloven § 83, eksempelvis praktisk hjælp og pleje. Derudover gennemfører Styrelsen for Patientsikkerhed sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsyn på plejecentre og i hjemmeplejen, på baggrund af bestemmelser i henholdsvis sundhedsloven og serviceloven.

I Greve Kommune er kvaliteten i behandlingen af vores ældre af stor betydning. Tilsynene er vores sikring af, at plejen til enhver tid lever op til lovgivningen og til Greve Kommunes kvalitetskrav. Tilsynene er ikke blot tænkt som en kontrol. Vi anvender besøgene som et grundlag for at sikre, at vi hver dag øger kvaliteten af vores arbejde. Tilsynene er dialogbaserede og tager udgangspunkt i samtalen med den enkelte ældre, deres pårørende og det nærmeste plejepersonale. Gennem dialog skaber vi grobund for fortsat læring og øget kvalitet i løsningerne.

Rammerne for de uanmeldte tilsyn er beskrevet i ”Procedure for gennemførelse af uanmeldte tilsyn” i forhold til ydelser leveret efter serviceloven. I proceduren beskrives de overordnede mål, og hvordan vi har organiseret kvalitetsarbejdet i Greve Kommune.

Tilsynspolitikken fremgår af Værdighedspolitik 2023-2026.

Hent politikken

Værdighedspolitik 2023-2026 (PDF)

Greve Kommunes vision

"Naturligvis Greve - gennem helhedssyn og fællesskaber" er Greve Kommunes vision for 2022-2025. Byrådet sætter med visionen en fælles retning for kommunen, og den er afspejlet i mange af politikkerne ovenfor.

Læs mere om Greve Kommunes vision her

Sidst opdateret: 13. februar 2024

Kontakt

Center for Politik, Organisation & Borgerbetjening

Rådhusholmen 10
2670 Greve

Telefon: 43 97 97 97

Send Digital Post (kræver MitID)