Kystbeskyttelse og havvand
Her kan du læse om kystbeskyttelse, stormflod og risikostyringsplan i Greve Kommune

Vind og vejr påvirker vores omgivelser. Kysterne bliver generelt udsat for slid fra strøm og bølger, men i Greve ligger vi relativt godt beskyttet.
I Greve Kommune sker der en fremrykning af kysten flere steder som følge af at sand, der transporteres langs kysten, aflejres i Greve i ”bunden” af Køge Bugt. Så erosionen i Greve er generelt lille på nær ved Mosede Fort, hvor der er etableret høfder og der sandfordres for at modvirke erosion og tilbagerykning af kysten. Højere vandstand og hyppigere storme giver øget risiko for oversvømmelse.
Fjerner havet land kan kystbeskyttelse bestå i at:
- Forstærke kysten (skræntfodsbeskyttelse)
- Dæmpe materialevandring eller bølgeslag (høfder, bølgebrydere)
- Tilføre materialer ude fra (sandfodring)
Ved oversvømmelse kan kystbeskyttelse bestå i at:
- Udføre højvandsdiger
- Hindre tilløb af vand bagfra hidrørende fra ledningsanlæg eller åer
Et konkret kystanlæg kan være en kombination af disse. Ethvert anlæg skal vedligeholdes. Ved nye anlæg stilles normalt krav til ejer om konstant, fremtidig vedligeholdelse. Ejer du en grund ud til kysten har du selv ansvaret for at beskytte din ejendom mod havets påvirkning.
Efter 1. september 2018 har kommunerne overtaget myndighedsansvaret for kystbeskyttelse fra Kystdirektoratet. Kystdirektoratet vil stadig vejlede kommunerne om kystbeskyttelse. Hvis du ønsker at ansøge om at udføre kystbeskyttelse, skal du udfylde ansøgningsskemaet på www.virk.dk. Kystdirektoratet har udarbejdet en vejledning om hvordan du udfylder ansøgningsskemaet.
Stormflod (oversvømmelse fra Køge Bugt)
Kystdirektoratet har udpeget områder ved Køge Bugt som et samlet risikoområde, hvor der kan ske store skader på grund af oversvømmelse fra vandløb, søer og havet.
Byrådet har på baggrund af dette vedtaget Risikostyringsplan for stormflod 2021-2021 for 2. planperiode. Planen kan ses under dokumenter til sidst på siden sammen med katalog for mulige kystbeskyttelsestiltag samt forundersøgelse og cost-benefit analyse af udvalgte strækninger af kysten.
Risikostyringsplan
Greve Kommunens strategi
Strategien i Greve Kommune bygger på have et differentieret beskyttelsesniveau. Strandvejen skal fremadrettet bruges som barriere mod en stormflod til kote 2,8 m DVR90 og en uændret strand og kyst med et lavere sikringsniveau, som typisk ligger over 2 meter. For at Strandvejen skal virke som barriere, er det nødvendigt, at lavtliggende områder langs Strandvejen i Mosede og Hundige hæves til kote 2,8 m. I 1. planperiode er der ikke foretaget en undersøgelse af mulige forslag og økonomi på, hvordan dette kan projekteres, men administrationen anbefaler at det indgår i 2. planperiode og at der afsættes økonomi og ressourcer til dette. På denne måde vil Strandvejen og baglandet i Greve Kommune være sikret svarende til en 1000 års hændelse i 2012.
Administrationen har jf. byrådsbeslutningen i 2017 indstillet alle undersøgelser mm. vedr. etablering af fremskudt dige, barriere-ø eller strandpark til sikring af hele kyststrækningen til kote 2,80 m. som nævnt i Idékatalog for Køge Bugt kommunerne - Greve, Solrød, Køge og Stevns - Se kataloget under dokumenter nederst på siden.
Beredskabsplan
Kommunen har udarbejdet en Beredskabsplan for stormflod, så kommunen kender til de udsatte områder og hvordan beskyttelsen kan udvides ved beredskab. Det er den enkelte borger der har ansvaret for at beskytte sin ejendom mod oversvømmelse fra havet og kommunen vil bidrage i det omfang det er muligt.
Rambøll har bistået kommunen med en undersøgelse af hvordan udsatte områder af kysten omkring Olsbækken og i Karlslunde kan beskyttes med diger, herunder en cost-benefit analyse. Undersøgelsen viser, at det kan betale sig at beskytte sig med et dige ved Olsbækkens udløb, men ikke i Karlslunde Strand, idet udgifter til etablering og drift af diget vil være dyrere end skaden ved en stormflod. Det vil være op til grundejerne i områderne at beslutte, om de ønsker at igangsætte et projekt med at bygge et dige til at øge beskyttelsen af deres ejendomme. Kommunen skal give tilladelse efter kystbeskyttelsesloven.
Olsbækken og Streget
Det er vedtaget, at der i 2022 er budget til projektering og udførelse af skot ved Olsbækkens udløb under Hundige Strandvej, mindre dige nord for Mosede Havn, der lukker hullet ved Stregets udløb samt forlængelse af eksisterende dige i Hundige til Solstien, så det kan beskytte mod en stormflod op til kote 2,6 m – svarende til Køge Bugt Strandparks beskyttelse mod stormflod på det indre dige langs Hundige Havn. Administrationen har efterfølgende vurderet, at kommunen ikke kan bruge midler på at lukke hullet ved Stregets udløb, men at der i stedet skal findes en løsning til at hæve strandvejen til kote 2,8 m på en 500 m strækning ved Stregets udløb.
Første og anden planperiode
I første planperiode var der primært et samarbejde med kommunerne mod syd. Greve Kommune har ligesom Solrød Kommune besluttet at beskytte baglandet til Strandvejen op til kote 2,8 m og Køge har besluttet samme sikringsniveau for deres kystlinje herunder Køge Havn og midtby. I 2. planperiode indledes der et samarbejde på administrativt niveau om kystbeskyttelse med Strandpark kommunerne ind mod København.
Grundejere skal beskytte egen ejendom
Og så skal grundejer beskytte egen ejendom. Det er et grundlæggende princip bag kystbeskyttelsesloven, at det er grundejerens eget ansvar at beskytte sin ejendom mod nedbrydning eller oversvømmelser fra havet samt at betale for denne beskyttelse. I hvilket omfang kommunen kan eller skal finansiere eller medfinansiere projekter om kystbeskyttelse afhænger af de almennyttige interesser i et givent projekt. De nærmere muligheder for at finansiere et projekt om kystbeskyttelse, herunder om kommunen skal finansiere eller medfinansiere, vil blive afklaret i forbindelse med fastlæggelsen de konkrete projekter.
Byrådet har vedtaget risikostyringsplan for stormflod 2021-2027
Greve Kommune skal som de øvrige kommuner i Køge Bugt inden 22. oktober 2021 have vedtaget en revideret risikostyringsplan for stormflod fra havet gældende fra 2021 til 2027. Planen har været i offentlig høring fra december 2021 til juni 2021 og Byrådet har den 20. september 2021 vedtaget Risikostyringsplan for stormflod 2021-2027 der gælder for 2. planperiode.
Formålet med EU’s oversvømmelsesdirektiv og udarbejdelsen af risikostyringsplaner er at mindske de negative konsekvenser af oversvømmelser ved at fastlægge retningslinjer for vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen. Risikostyringsplanen fastsætter mål og indeholder forslag til handlinger og tiltag til styring af risikoen for oversvømmelser i Greve Kommune, så mulige negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet reduceres, når en stormflod fra Køge Bugt kommer. Det kan læse planen her.
Læs: Risikostyringsplan 2021 - 2027 (pdf)
Miljøvurdering af planen
I forbindelse med udarbejdelsen af risikostyringsplanen har Greve Kommune foretaget en miljøscreening efter miljøvurderingsloven. Den samlede screening viser, at risikostyringsplanen ikke vil have væsentlig indvirkning på miljøet. Greve Kommune har på den baggrund truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering af risikostyringsplanen. I screeningen er anvendt et skema med de relevante miljøparametre, som fremgår af lovens bilag 3.
Risikostyringsplanen indeholder tiltag i form af planer om konkrete projekter, og her skal det nævnes, at det i projekteringsfasen for det konkrete projekt vil blive screenet, om projektet udløser krav om miljøvurdering og evt. VVM-tilladelse.
Læs afgørelse: Screening for Miljøvurdering af Risikostyringsplan (pdf)
Fakta
- En risikostyringsplanen for stormflod skal reducere skaderne af oversvømmelser.
- Det sker bl.a. ved at kortlægge risikoen for oversvømmelser og komme med forslag, som beskytter mod stormflod.
- Den nye risikostyringsplan gælder for 2021 til 2027.
Sidst opdateret: 21. marts 2023
Kontakt
Natur og Miljø
Telefontider:
Mandag: 9-11
Tirsdag: 9-11
Onsdag: Telefon lukket
Torsdag: 9-11 og 15-16
Fredag: 9-11