Gå til hovedindhold

Bucketliste - 13 arter du skal se før du dør!

Greve Kommune har, i samarbejder med Ishøj Naturcenter, lavet en bucketliste med 13 vilde arter du kan se i kommunen og omegn

Som led i en klimacafe om biodiversitet med Vicky Knudsen udarbejdede vi i klimaafdelingen sammen med Ishøj Naturcenter en natur-bucketliste med 13 arter, du skal se før du dør.

Kortet var så populært, at vi har gjort det tilgængeligt for alle, der gerne vil have del i alle de naturoplevelser, vi har her i Greve Kommune.

Listen har form af et kort over, hvor du kan finde arterne, og på bagsiden kan du læse mere om arterne og tips til, hvordan du finde dem.

Interesseret i lignende oplevelser?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Se tidligere nyheder

Klimanyheder

Kort og rutebeskrivelser

Herunder finder du et link til et kort på Google Maps. Ruterne til alle stederne er her beskrevet. Både hvis du er med cykel, offentlig transport eller bil, så det bliver så nemt for muligt at finde de 13 arter.

Lær mere om dyrene

Og download til farvelægning

Isfugl

Isfugle er magiske og uforglemmelige blå lyn, som har inspireret folkene bag Shinkhansen, Japans højhastighedstoge.Om vinteren kan de ses langs Olsbækken og i Karlslunde Mose, men særligt udløbet af Store Vejleå er et godt sted. Her hygger isfuglene sig med at fiske og finde partner.Et godt tip: hvis der stikker en gren ud over et sted med masser fisk, så kommer der også en isfugl – på et tidspunkt.

Isfugl pdf

Orkideparadiset

på Greve Marina, er der tusindvis af orkideer. Orkideerne kan ses fra maj til juli eller august, alt afhængigt af vejret. De er fredede, og man må aldrig plukke dem! Så går der nemlig to til tre år, før de kommer igen. Man kan heller ikke grave dem op, så dør de pga. deres særlige krav til jordforhold. Men man kan nyde dem, som de er. Vil du vide mere? Hold øje med DN Greve og Vallensbæk-Ishøjs orkideture!

Orkideparadis pdf

Fjordreje og tangreje

Ved det nye formidlingsrev Strandgreven kan du se rejer. Du kan både fange dem i et net eller tage snorkel på og møde dem på deres præmisser. Du kan både se fjordrejen, som også kaldes Roskilderejen og fiskes i Østersøen, og tangrejen. Begge er gennemsigtige, men tangrejen er stribet.

Fjordreje og tangreje pdf

Grønbroget tudse

Grønbroget tudse kaldes også fløjtetudse, fordi de lyder som, ja, nogen, der fløjter. Tudsen lægger tusindvis af æg. Alligevel er den ret sjælden i Danmark. Men ved paddehullerne langs Olsbæk Strand - mellem Spurvevej og Rylevej – kan du høre den fløjte fra april til september. Hvis du vil se den, skal du gå ud på en mørk, fugtig og vindstille forårsaften med en stærk lommelygte og lyse den lige ned i hovedet, blændet tudse flygter nemlig ikke.

Grønbroget tudse pdf

Stor og lille vandsalamander

I Greve Skov kan du både se den store og den lille vandsalamander. Fra forår til midt på sommeren kan du prøve lykken med et net gennem våde områder med siv. Du kan også lyse ned på vandet med en stærk lommelygte, når det er mørkt. Med lidt held ser du dem både parre sig, og hvordan hunnen møjsommeligt lægger et æg på hver undervandsplante og folder et blad rundt om det. Resten af året er de på land, hvor du kan se til dem under
træstammer og sten – men pas på, de kan blive mast.

Vandsalamander pdf

Tårnfalk

I Greve Skov er der sat seks tårnfalkekasser op, og hvert forår er der unger i dem alle sammen. Kasserne kan ses langs stierne i skoven. Tårnfalken ser du bedst, når den ”muser”. Det kalder man det, når de står helt stille i luften og venter på deres bytte. Når de ”muser” har de UV-syn, så de kan se musetis – mus sjattisser nemlig hele tiden. Tårnfalken er kompakt med spidse vinger og en lang spids hale.

Tårnfalk pdf

Rød glente

Borgerne i Tune ser tit rød glente, og det kan du også. De svæver rundt over markerne i den øvre del af kommunen, særligt om efteråret og vinteren. Det ser måske majestætisk ud, men der er ikke noget ophøjet over det, de har gang i. De leder nemlig efter ådsler og bliver derfor også kaldet naturens skraldemænd. Du ved, det er en rød glente, hvis den har en kløftet hale og kontrastrige vinger og rustrøde farver.

Rød glente pdf

Sangsvane

Sangsvanens kald er sjovt nok svært at beskrive – sådan lidt som en våd trompet. Måske har du hørt lyden, fra en flok svaner, der trak forbi over dig. Udover lyden kendes sangsvanen på sit gule næb, hvorimod knopsvanen, ”danskersvanen”, har rødt næb og ikke siger så meget. Du kan se dem i Strandparken i Lille Vejlesø og i Jægersø fra oktober til april, efter det flyver de til Rusland.

Sangsvane pdf

Vibefedt

Du tror det er løgn, men hvis du bevæger dig lidt uden for stierne i den vestlige del af Karlstrup Kalkgrav, kan du se en kødædende plante! Vibefedt blomstrer fra maj til august og lyser op med sin grønne farve og lilla blomster. Små dyr skal dog ikke lande på bladene. For de er slimede, og så sidder de fast. Og så bliver de dækket i slim og kvalt. Og så bliver de opløst. Og til sidst er de spist.

Vibefedt pdf

Havørn

I luften er havørnen det ultimative danske rovdyr. Med dens vingefang på to meter er du ikke i tvivl, når du ser den. Det er de andre fugle heller ikke. Ænder, blishøns og gæs letter alle, når de ser ”den flyvende dør” på himlen. Nede på Staunings ø og Ølsemagle Revle er der et fast havørnepar, som ofte leder efter mad blandt de tusindvis af andre vandfugle. Du kan se dem fra september til april

Havørn pdf

Blodplet

Alle – og særligt hesteejere – hader engbrandbære, fordi dyr dør af den. Men blodplet elsker den. Det er nemlig dens eneste værtsplante. Blodpletlarver har sorte og gule striber og kaldes tigerdyr. De kan ses fra juni til september. Tag til Karlslunde Mose og find en engbrandbære. De vrimler med larver. Sommerfuglen flyver langsomt rundt fra april til juli, da den er lige så giftig som dens elskede engbrandbære.

Blodplet pdf

Kronhjort

I kunstens verden er brølende kronhjort ikke længere god smag, men i virkelighedens verden er det stadig en stor oplevelse, som du kan få i Tune Skov fra september til oktober. Gå en tur på stierne ved solopgang eller solnedgang og fold øjne og ører ud. Hjortens brøl skal tiltrække hinderne, og der skal brøles igennem, for de er kun brunstige i 24 timer. Hold dig derfor også fra lukkede bevoksninger – du risikerer at afbryde dem!

Kronhjort pdf

Herefordkvæg og spidssnuet frø

I Greve Skov kan du besøge en indhegning, hvor store herefordkvæg går rundt og skaber vild natur. De træder nemlig græs væk ved vandhullerne og skaber på den måde levesteder for den strengt beskyttede spidssnudede frø. Den kan du høre bjæffe om foråret, sådan lyder dens kvæk. Der er andre brune frøer, men de lyder som en knallert – butsnudet – og et futtog – springfrø.
I yngletiden kan hannerne blive blå!

Spidssnuet frø pdf