Find selv på en aktivitet

I første modul skal eleverne forstå klimaproblematikkerne og vælge én at arbejde med.

I denne guide tager vi udgangspunkt i disse fire klimaproblematikker:

• Transport
• Mad
• Elektronik
• Tøj

· 

Disse fire problematikker er valgt, da de er meget relevante lige nu. Transport udgør, i Greve Kommunes klimahandleplan, cirka halvdelen af kommunens udledning inden for kommunegrænsen. Udledningen for mad, elektronik og tøj fylder meget uden for kommunen.

Forstå klimaproblematikken

Først skal eleverne forstå den klimaproblematik, der ligger bag de fire emner. Dette kan være ved tekster, videoer, billeder mm.

En måde at facilitere denne del på kan være stationslæring. De materialer, der er fundet til hvert emne, lægges på forskellige borde, og eleverne sendes nu i grupper rundt til de forskellige emner.

Vælg emne

Herefter skal der vælges et emne, og derunder en klimaproblematik. Dette kan enten gøres ved debatter eller ved en afstemning.

Det andet modul handler om at vælge en klimaløsning, der kan være med til at løse klimaproblematikken. Eleverne kan eventuelt starte med at undersøge emnet selv eller have en walk & talk, før det diskuteres i hele klassen.

Det anbefales, at læreren har nedenstående løsninger i baghovedet som forslag, hvis eleverne ikke selv kommer på dem, da de er effektive og en del af kommunens klimaplan.

1. Løsningerne på transport:

1. Cykle og gå i stedet for bil
2. Offentlig transport i stedet for bil
3. Samkørsel

2. Løsninger på mad:

1. Plantebaseret mad
2. Undgå madspild
3. Lokalt dyrkede råvarer i sæson

3. Løsninger på elektronik

1. Reparationscaféer
2. Nøjsomhed og minimalisme i hvad man køber
3. Genbrug

4. Løsninger på tøj

1. Lappe tøj på en moderigtig måde (visible mending)
2. Kvalitet og nøjsomhed i hvad man køber
3. Tøjbyttemarkeder/genbrug/loppemarkeder

Til inspiration er den nationale klimahandledag for voksnes forslag til handlinger også rigtig gode:  Klimahandling (klimahandledag.dk). I den mere nørdede ende har Project Drawdown en internationalt anerkendt samling af klimaløsninger fordelt på sektorer og rangeret efter effektivitet.

Når der er en passende mængde løsninger på tavlen, skal klassen igen vælge, men nu hvilken løsning de vil handle på.

Nu skal eleverne udforme den klimahandling, de gerne vil udføre på klimahandledagen.

For at tage et eksempel kan det være, eleverne fokuserer på tøj og har valgt løsningen tøjbyttemarked. Så kan handlingen her være, at de laver en tøjbyttedag i gymnastiksalen i frikvarteret.

Her er det vigtigt at gøre målet med dagen klart: At eleverne får grønt håb og handlekraft og har en sjov og motiverende dag.

Eleverne kan i grupper diskutere følgende spørgsmål:

• Hvad kunne gøre, at handlingen ikke giver jer grønt håb og handlekraft?
• Hvordan kan I udforme handlingen på dagen, så den giver jer grønt håb og handlekraft?

Ud fra deres svar på spørgsmålene skal grupperne selv udforme et program for klimahandledagen.

Det er vigtigt, de kender rammerne for dagen: Hvor lang tid er der sat af til aktiviteten, hvilke lærere er med, hvad er mulighederne for transport, og er der muligheder for at få dækket forskellige ressourcer.

Det er også vigtigt at være realistiske. Man kan nå meget på en dag, men man kan ikke løse alting. Man skal hellere sørge for, at man kan løse det, man sætter sig op efter, så eleverne får en succesoplevelse og forhåbentlig vil fortsætte med at overveje disse ting i forhold til klimaet.

Når gruppearbejdet er slut, præsenterer grupperne deres idé, og klassen giver respons på, hvad de synes om den. Til sidst laver klassen sammen et program for klimahandledag.

Så er den store dag kommet, hvor klassen kaster sig over gennemførslen af deres program. Husk at tage en masse billeder, og afslut med at evaluere, hvordan forløbet har været.