Gå til hovedindhold

Lav et klimaløb

I kan lave et sjovt klima løb, hvor eleverne på forskellige poster prøver kræfter med en hel stribe af små klimahandlinger.

  • Læs op

Hvad er aktiviteten?

I forbereder og afvikler et klimaløb, hvor eleverne skal udføre små klimahandlinger på forskellige poster fordelt ud over skolens område. I kan enten lave løbet som en konkurrence, hvor to grupper følges ad og dyster mod hinanden, eller I kan lave det som et stjerneløb, hvor grupperne selv gennemfører en post og går videre.

For at få et godt klimaløb, er det vigtigt at undgå kø. Hvis I laver det som en dyst mellem to hold, skal I lave dobbelt så mange grupper, som der er poster. I skal også fordele grupperne ud på hver sin post inden I starter og sætte en tid, fx 10 min., for hver post. Hvis I laver det som et stjerneløb, er det vigtigt at regne med 4-6 poster mere end antal grupper.

Derudover skal I også overveje, om der skal stå en elev eller lærer ved hver post. Det afhænger både af elevernes alder og posternes sværhedsgrad.

Endelig er det vigtigt at have taget stilling til, om det er en konkurrence, eller om fokus mere er på læring og fællesskab. Hvis det er en konkurrence, skal I på forhånd være skarpe på,¨hvordan man vinder og have tænkt det ind i posterne.

Forslag til poster

Her kommer nogle forslag til på poster i et klimaløb. Flere af dem har vi udviklet og brugt i et forløb for Greve Gymnasium, og de er hovedsageligt tænkt som inspiration. Et godt klimaløb er nemlig tilpasset den specifikke klasse.

Klimabelastning fra cykeltransport er mikroskopisk i forhold til bil, men mange ved ikke længere, hvordan man lapper en slange, hvis de skulle punktere, når de er ude at cykle.

Post: Eleverne får udleveret cykelslange med hul i, lappegrej og cykelpumpe. Nu skal de lappe en cykelslange – gerne uden for meget hjælp.

Selvom det er bedre for klimaet at gå, cykle og tage offentlig transport, så er der flere situationer hvor privatbilisme er nødvendig. I de tilfælde er elbiler det mest klimavenlige valg, men det kræver ny hverdagsviden, fx hvordan man sætter en elbil til at lade.

Post: Hvis der er en ladestander i nærheden, og I kan finde en elbil, I må bruge, så kan eleverne få lov at prøve at sætte den til at lade. Vi gjorde det med to grupper, der satte sig ind i hver deres elbil med en ladebrik (alternativt telefon med ladeapp). Uden at vide, hvor ladekablet var, eller hvordan man gør, skulle de se, hvem der først fik deres bil til at lade!

I Greve Kommune er det 37% af turene mellem 0-2 km, som bliver gjort i bil. Det er både sundere og mere klimavenligt at gå. Og man kan faktisk gå længere end man tror.

Post: Hvis eleverne har telefoner, kan de bruge skridttælleren til at måle, hvor langt de kan gå. Ellers kan man finde en anden måde at måle det på, fx antal gange, de kan gå en kendt længde. Sæt tiden i gang, og se, hvor langt de kan gå. Husk at få samlet op på længden, og hvor mange ture i bil, der kunne erstattes af en gåtur.

Produktionen af vores tøj udleder en stor mængde CO2, men har også et stort potentiale for klimareduktioner gennem simple ting som fx reparation af tøj frem for brug og smid væk.

Post: Hav noget gammelt tøj, som har et hul eller mangler en knap liggende klar. Udover tøjet skal der være noget tråd, en lap eller en knap og en nål. Hvis der er bemanding ved posten, kan det være, man lige skal vise, hvordan man gør, men ellers gælder det om at få tøjet repareret så hurtigt som muligt

Udledningen fra strøm- og varmeproduktion udgør cirka halvdelen af Greve Kommunes CO2-regnskab. Og en af måderne til at nedbringe det er simpelthen, at vi opfører os mere energieffektivt

Post: Eleverne skal svare på en række spørgsmål om energieffektivitet, som tager udgangspunkt i ting, de kan gøre derhjemme med deres familie. Spørgsmålene kan I tage fra denne klimaquiz fra EU.

Det er en vigtig del af den grønne omstilling, at vi bevæger os mod en mere cirkulær økonomi. I Greve Kommune har vi en affaldsplan, som er udviklet parallelt med klimplanen, som sætter mål for mere genanvendelse. Men det kræver at vi får sorteret vores affald.

Post: I sætter en række spande op med symboler for de forskellige fraktioner. Et stykke derfra står eleverne med en samling affald, der tilhører de forskellige fraktioner. De skal nu diskutere, hvor det skal hen, og på skift ramme spandene. Vælg noget affald, man kan være lidt i tvivl om. I kan se Klar Forsynings guide til sortering her.

KLAR Forsyning vil gerne levere spande til aktiviteten. De skal dog kontaktes senest en uge før. Aftalen om spandene er lavet med affaldskonsulent Jette Andreassen. 

Her er flere ideer til skrald og fraktioner: 

Emne

Fraktion

Pizzabakke

Restaffald

Chipspose med sølvbagside

Restaffald

Slikpose

Plast, metalemballager samt  mad- og drikkekartoner

Drikkekarton

Plast, metalemballager samt  mad- og drikkekartoner

Æggeskaller

Madaffald

Glas, hvor der kun er skrabet rent

Glas

Madbakke af plast

Plast, metalemballager samt  mad- og drikkekartoner

Klimaaftrykket fra vores fødevarer er væsentligt, og en meget stor del kommer fra meget få råvarer, nemlig de animalske (særligt dem med fire ben). Den udledning kan let nedbringes ved at skifte til plantebaserede alternativer, men man skifter ikke til noget man aldrig har smagt. Derfor: plantebaserede smagsprøver!

Post: eleverne skal smage nogle forskellige plantebaserede alternativer til kød. Lav det som en blindsmagning, hvor de skal smage det animalske overfor det plantebaserede og beskrive forskellen. Og gør det ekstremt! Der er nu så mange fantasifulde alternativer, at man virkelig kan få eleverne til at løfte øjenbrynene; I kan prøve yoghurt, ost, plantepostej, shawarma og, ja, selv bacon. 

Hvordan er handlingen med til at løse problemet?

Et klimaløb er en sjov og engagerende måde at få prøvet nogle af de mange hverdagshandlinger, som kan sænke CO2-udledningen og ofte har en lang række positive sideeffekter for fx sundhed og privatøkonomi.

Det er en god ide at udtænke posterne ud fra fx kommunens klimaregnskab, så eleverne oplever at Klimahandledagen bunder i løsninger, som har en klimaeffekt på de udledninger, vi har i Greve Kommune.

Sidst opdateret: 2. april 2024