Gå til hovedindhold

Visualiser temperaturstigningerne

Varmestriberne visualiserer de danske temperaturstigninger de sidste 150 år. Disse kan visualiseres på mange forskellige måder, både kreative og faglige.

Indhold

    Praktisk information

    Klassetrin: Alle, men mest oplagt for de store klasser

    Varighed: Hele Klimahandledag, eller et forløb op til, alt efter hvordan I sammensætter forløbet

    Beliggenhed: På jeres skole

    Fag: Billedkunst, Håndværk/Design, Historie og naturfagene

    Ed Hawkings, astrofysiker og professor i klimavidenskab ved University of Reading, har lavet de originale ”warming stripes”, som visualiserer verdens temperaturstigninger indenfor de sidste 150 år. De bliver verden over brugt kunstnerisk som udsmykning til scener, biler og tøj.

    Disse varmestriber er af Klimamonitor oversat til at visualisere de danske temperaturstigninger. Her ses det tydeligt, hvordan temperaturen er steget de sidste 150 år, og her er klimaforandringerne en af forklaringerne.

    Man kan sætte fokus på temperaturstigningerne, ved at arbejde med visualiseringen af varmestriberne, og lære om hvad de betyder. Herunder finder du forskellige forslag til, hvordan man i forskellige fag kan arbejde med varmestriberne. Det kan være en idé at kombinere flere af idéerne, og lave et tværfagligt projekt, eventuelt også op til Klimahandledagen.

    Efter I har lavet en visualisering af varmestriberne, kan i lave en udstilling et sted på skolen, for at andre kan lære om temperaturstigningerne.

    Aktivitetsforslag til forskellige fag

    Der er mange muligheder i billedkunst faget for kreativt at visualisere varmestriberne.

    Der er herunder 3 forslag til måder man kan arbejde med konceptet. Man kan her vælge bare at lave selve aktiviteten på dagen, men også at gøre det til et længere forløb med mere læring indblandet.

    Mal et stort maleri med striberne

    En simpel måde at visualisere varmestriberne på, er ved at tage et stort lærred (eller et stykke pap) og lade eleverne male striberne på det. Samtidig kan man fortælle dem lidt om hvad det betyder, og hvorfor det er vigtigt at vi har fokus på denne store temperaturstigning.

    Visualiser varmestriberne med skrald

    For at få et endnu større fokus på grundene til at problemet er opstået, kan i indsamle en masse skrald og bruge dette til visualiseringen.

    Før Klimahandledagen kan du bede dine elever om at samle skrald derhjemme (mælkekartoner, toiletpapirsruller, papemballage osv.) og medbringe dette på klimahandledagen.

    Alt dette skrald kan så males i farverne fra varmeskalaen, og herefter sammensættes så de til sammen visualiserer varmestriberne. Skraldet kan eventuelt limes på en tavle eller hænges i snore, så man kan se hele varmeskalaen.

    Mange små malerier

    Find et stykke papir for hver stribe, og den farve som striben har. Giv herefter hver elev et papir med medfølgende farve (eventuelt flere stykker papir hvis det kun er en klasse) og bed dem om at male/tegne et billede. Bonus hvis klimaforandringerne er deres inspiration.

    Når alle har lavet et billede, kan I hænge dem op i samme rækkefølge som varmestriberne.

    Håndværk og design giver også mange muligheder for at visualisere varmestriberne kreativt. Herunder er der lidt idéer til hvad man kan lave, hvis man bare vil lave det på dagen, men også en idé til et længere forløb.

    Kun på Klimahandledagen

    Hvis I bare skal bruge Klimahandledagen på projektet, kan man for eksempel brodere varmestriberne, filte dem eller lave string art.

    Længere forløb

    Hvis det skal gøres til et længere forløb, kan man lade eleverne vælge deres projekt selv.

    Et forløb kunne se således ud:

    1. time: Undervis eleverne i varmestriberne, og hvorfor temperaturstigninger er problematisk. Start en brainstorm over projekter man kan udføre, for at visualisere disse varmestriber.

    2. time: Fortsæt jeres projekt brainstorm. Lad eleverne vælge et projekt i grupper, og få dem til at lave en god plan for hvordan deres visualisering skal udføres.

    3. time: Lav jeres varmestriber! Dette kan eventuelt strække sig over flere dage, alt efter størrelsen af projektet.

    4. time: Lav jeres udstilling et centralt sted på skolen, så andre kan lære af jeres flotte projekter.

    Historie faget giver en anden vinkel på denne visualisering. Her er et forslag til et forløb, hvor man kan visualisere hvordan klimaet har ændret sig, og grundene til dette.

    Før Klimahandledag

    Snak om klimaforandringerne, og kig ind i disse temperaturstigninger. Snak om hvordan klimaet gennem tiden har opført sig, og hvordan de sidste 150 års industrialisering har ført til stor udledning af drivhusgasser.

    Brug eventuelt denne side som inspiration: Naturlige & Menneskeskabte klimaændringer

    Del klimaændringerne ind i tidsperioder, og find ud af hvornår de store skift i klimaforandringerne var, og grunden til disse.

    På Klimahandledag

    Lav en visuel tidslinje over klimaforandringerne, enten i grupper, eller som samlet klasse.

    Naturfagene er også oplagt at visualisere varmestriberne i. Her kan man lave et længere forløb op til Klimahandledagen, eller blot arbejde med det på Klimahandledagen.

    Før Klimahandledagen

    Op til Klimahandledagen kan eleverne undervises i de menneskeskabte grunde til global opvarmning. Her kan for eksempel snakkes om forbrændingen af fossile brændstoffer, skovrydning og udledningen fra landbrug. Få eventuelt inspiration her.

    På Klimahandledagen

    Når Klimahandledagen kommer, kan eleverne i grupper lave plancher om temperaturstigningerne. Dette kan gøres på forskellige måder:

    • Eleverne får i grupper at vide at de skal lave en planche over temperaturstigningerne. Det er så op til eleverne selv hvad der skal indgå på denne, ud fra den undervisning de har fået op til.
    • Hver gruppe får en årsag til temperaturstigningerne. Denne årsag skal de undersøge, og derefter lave en planche omkring. Afslut dagen med at hver gruppe præsenterer deres planche og årsag.

    Hvordan bidrager handlingen til at løse problemet?

    Klima skal blandt andet forstås som de årlige svingninger i vejret, herunder nedbør, vindforhold, luftfugtighed og skydække. Vejret svinger fra dag til dag, men klimaet skal forstås som det gennemsnitlige vejr. Det er dette, som varmestriberne visualiserer for de sidste 150 år. På varmestriberne kan det ses, at den gennemsnitlige temperatur år for år er blevet højere, hvilket nu viser sine konsekvenser.

    Konsekvenser af klimaforandringer

    Vi danskere har et af de største CO2 aftryk per indbygger, og vi skal derfor gå i fronten med at håndtere klimaforandringerne.

    Stigning i temperaturerne vil skabe store ændringer verden over, og disse ændringer vil også gå udover os i Danmark.

    De fem største konsekvenser af temperaturstigningerne og klimaforandringerne er:

    • Mere ekstreme vejrsituationer
    • Flere sårbare og ødelagte økosystemer
    • Øget fødevaremangel og mangel på vand
    • Lavere og negativ økonomisk vækst
    • Risiko for domino effekter der ender ud i at klimaforandringerne løber løbsk og ikke længere kan stoppes

    Temperaturen må stige med maks. 1,5 grad

    Hvis klimakrisen ikke skal have for store konsekvenser, må temperaturen maks. stige med 1,5 grad. Før har man sagt at temperaturen ikke må stige mere end 2 grader, men ny forskning viser, at hvis temperaturen stiger 2 grader får det store konsekvenser, og kan skabe en domino effekt der ikke kan stoppes, som ender med at vi ikke kan gøre noget ved klimaforandringerne.

    Forskellen på 0,5 grad lyder ikke som meget, men faktisk er der stor forskel i de konsekvenser vi kan opleve ved de to forskellige temperaturer:

    Hvis temperaturen stiger med 1,5 grader, vil

    • Maldiverne og flere andre lavtliggende øriger synke i havet.
    • Størstedelen af de tropiske koralrev, som udgør levegrundlag for en stor del af livet i havet, dø.

    Hvis temperaturen stiger med 2 grader, vil

    • Drikkevandsressourcerne i middelhavsregionen blive brugt hurtigere, end de kan nå at blive fyldt op igen. De vil på sigt blive helt udtømt.
    • Over 70 millioner mennesker i Mekongdeltaet miste deres livsgrundlag.
    • Vandstanden stige, så en stor del af indre København, Aalborg samt halvdelen af Lolland vil stå under vand - medmindre de dæmmes ind.

    Kilde på ovenstående: Danmarks naturfredningsforening

    Hvad hjælper visualiseringen af varmestriberne på?

    Varmestriberne i sig selv gør ikke meget for klimaet, men den snak og refleksion de sætter i gang kan gøre en kæmpe forskel.

    Ved at visualisere varmestriberne med dine elever, sætter du tanker i gang hos dem, og forhåbentlig en masse gode snakke. Disse snakke kan sprede sig til deres familier og venner. Ved også at lave en udstilling på skolen, kan alle disse refleksioner om temperaturstigningerne også sættes i gang hos mange flere elever og personale på skolen.

    Disse samtaler og refleksioner, resulterer forhåbentlig i en mere klimavenlig tankegang. Vi kan kun ændre vores adfærd, ved først at italesætte problemet.

    Sidst opdateret: 17. februar 2025