Gå til hovedindhold

Hvem deltog i borgersamlingen, og hvem stod bag afholdelsen?

Klimaborgersamlingen bestod af 36 borgere fra Greve Kommune. Borgerne blev repræsentativt udvalgt blandt alle, der boede i kommunen og som havde tilmeldt sig lodtrækningen.

Her på siden kan du læse om Klimaborgersamlingen, og det at være deltager, og hvem der stod bag. 

Praktisk om Klimaborgersamlingen

Hvis du var over 16 år og borger i Greve kommune i november 2021, modtog du et brev fra kommunen med en invitation til at tilmelde dig.

Der blev siden trukket lod om de 36 pladser, der var i borgersamlingen af en ekstern samarbejdspartner, Analyse & Tal.

Inden lodtrækningen blev de tilmeldte sorteret efter fire kriterier, som Byrådet havde vedtaget. Kriterierne var køn, alder, uddannelsesniveau og geografi.

Det blev gjort for at sikre en mangfoldig og repræsentativ borgersamling med et bredt udvalg af borgere, der repræsenterede så mange forskellige interesser som muligt. Det giver flere forskellige perspektiver i anbefalingerne til det fremadrettede arbejde med at omsætte FN's verdensmål til lokale og bæredygtige initiativer.

De der blev udtrukket blev kontaktet mellem d. 22. november og 4. december af klimakoordinator Julie Torsbjerg Lynge.

Møderne i Klimaborgersamlingen blev afholdt:

  • 19. januar - Opstartsmøde for borgersamlingen
  • 29.-30. januar kl. 10-16 - Første og anden samling
  • 9. februar - Dialogmøde med Greves øvrige borgere
  • 14. februar - Opsamlingsmøde på input til borgersamlingen
  • 5.-6. marts kl. 10-16 - Tredje og fjerde samling
  • 4. april - Overrækkelse af anbefalinger til politikerne

Borgernes rolle og aftryk

De 6 møder (+1)

Deltagerne i borgersamlingen deltog i 6 (+1) møder i perioden fra januar 2022 til april 2022 - et opstartsmøde på en hverdagsaften, to weekender fra 10-16 og derimellem et offentligt borgermøde. Dette blev udvidet med et frivilligt aftenmøde, hvor der blev samlet op på input fra det offentlige møde.

Deltagerne lærte om klimaområdet 

Deltagerne behøvede ikke at have viden om området for at være medlem af borgersamlingen.

På møderne blev alle deltagerne klædt på med viden fra en række eksperter og videnspersoner.

Forud for møderne modtog deltagerne materialer, hvor de kunne læse om den problemstilling, de skulle arbejde med på selve møderne.

Deltagerne i borgersamlingen arbejdede med at svare på og komme med anbefalinger til Byrådet ud fra spørgsmålene:

  • Hvordan kan vi hjælpe hinanden på tværs af vores kommune, lokale civilsamfund og erhvervsliv i arbejdet med at omsætte målet om CO2-neutralitet til konkrete handlinger i hverdagslivet i Greve Kommune?
  • Hvilke forbrugsområder kan vi med fordel arbejde med og hvordan?

Medlemmerne af Klimaborgersamlingen havde fået mandat til at udpege, prioritere og konkretisere indsatser som politikerne derefter ville behandle politisk.

Det indbefattede, at politikerne behandlede deres anbefalinger allerede inden for 3 måneder efter de var blevet overrakt, og igen efter 12 måneder og når det var tid til at evaluere klimaplanen.

Alle deltagere i Klimaborgersamlingen modtog et kompendium, der klædte dem på til arbejdet i borgersamlingen. Heri forklares blandt andet, hvad en borgersamling er, hvad kommunen allerede gør i forhold til klima og bæredygtighed og klimaområdet introduceres. 

Parterne bag borgersamlingen

Kollage af byrådsmedlemmer og direktion, Greve Kommune

Byrådet stod bag beslutningen

”Byrådet har brug for din hjælp til at forestille os en fremtid i Greve Kommune, hvor vi sammen omstiller til en CO2-neutral og grøn hverdag”.

Sådan lød den overordnede opgave, som byrådet stillede Klimaborgersamlingen.

Læs den politiske sagsfremstilling med beskrivelse af mandag, opgave mm.: 

Pkt. 43 d. 21. juni 

Pkt. 28 d. 20. september

Udmøntningen af byrådets beslutning blev udført af kommunens klimakoordinator, Julie Torsbjerg Lynge, og en hel række af kollegaer som bordværter til samlingerne og som praktisk hjælp.

WDD drev processen

​Demokratirådgiverne fra WE DO DEMOCRACY drev borgersamlingen i Greve og sikrede et "armslængdeprincip" til politikere og forvaltning. Det betyder i praksis, at politikere og administration ikke kunne blande sig i borgersamlingens arbejde og anbefalinger.

WE DO DEMOCRACY rådgiver i demokrati og deltagelse og tager afsæt i faglige indsigter og metoder, der trækker på forandringsledelse, designtænkning, procesdesign og facilitering, oplevelsesdesign og kommunikation.

Læs mere om WE DO DEMOCRACY på deres hjemmeside

 

​Analysebureauet Analyse & Tal stod for at trække lod mellem de borgere, der ønskede at deltage i borgersamlingen, foruden at evaluere efter end borgersamling.

Ekspertgruppen hjalp borgersamlingen med viden og svar på spørgsmål, så borgersamlingen var klædt på til at kunne deltage i processen og udarbejde deres anbefalinger.

Ekspertgruppen bestod af 5 medlemmer:

Kirsten Halsnæs

Professor afd. Technology, Management and Economics Sustainability, DTU

Stig Hirsbak

Lektor afd. Bæredygtighed, Innovation og Politik ved Institut for Planlægning, AAU

Alexandra Freltoft

Konsulent og analytiker, Energy Modelling Lab

Iva Ridjan Skov

Lektor afd. Bæredygtig Energiplanlægning ved Institut for Planlægning, AAU

Susanne Krawack

Seniorkonsulent (transport og mobilitet), Concito

Sidst opdateret: 22. november 2023

Kontakt

Center for Teknik & Miljø

Rådhusholmen 10
2670 Greve

Telefon: 43 97 97 97