Gå til hovedindhold

Stadigt større bøtter klimamad med hjem på Ungdomsskolen

Ungdomsskolen har oprettet et madlavnignshold, hvor unge fra kommunens folkeskoler med stor succes lærer at lave plantebaseret mad fra hele verden

Indhold

    På ungdomsskolen i Greve følger 18 elever et madlavningshold undervist af
    sygeplejerske og kost- og sundhedsrådgiver Sus Enebo. Retterne på holdet
    afspejler FN's Verdensmål: de kommer fra hele verden - og så er de
    plantebaserede.

    De plantebaserede retter har krævet lidt tilvænning for de unge. "Vi har en
    snapchat-gruppe - det var deres ide, ikke min! - hvor eleverne kommer med
    forslag til næste uges ret," fortæller Sus Enebo. "Og hver gang de foreslog
    noget, sagde de, 'åh nej, det kan vi heller ikke lave'. Men det kan man
    sagtens, vi skal bare finde alternativer til kød af for eksempel bælgfrugter,
    ærteprotein eller plantefars". I starten var det grænseoverskridende for dem
    at smage på alternativerne til kød, men efterhånden er de begyndt både at
    smage på retterne og tage dem med hjem til familien i stadigt større bøtter.

    Kød, og særligt okse- og lammekød, står for en stor CO2-udledning og er en
    effektiv og "nem" måde at reducere sit klimaaftryk markant på. En ny analyse
    fra Concito viste for eksempel, at oksekød alene står for 55 % af
    udledningen fra danskernes mad. Ligeledes anbefaler de nye kostråd, at
    man spiser ca. 350 g kød om ugen og især begrænser okse- og
    lammekød. Så alternativer til kød har et stort klimapotentiale, da en dansker i
    gennemsnit spiser over 1 kg kød om ugen.

    Hvis du kender nogen, der vil følge holdet på ungdomsskolen, kan
    de tilmelde sig her.

    Ellers er der hos AOF Greve Solrød et hold om bælgfrugter og de nye
    kostråd.

    Hos LOF en workshop i Roskilde om bønnernes verden.

    FOF Køge Bugt har et kursus om grønne madopskrifter (link udløbet). 

    Sus Enebo fra holdet på Ungdomsskolen har også en aftenskoleworkshop om plantebaseret
    julemad.

    Endelig arrangerer Ældre Sagen Greve også madlavning og fællesspisning
    d. 12. oktober, hvor du kan dykke ned i det grønne køkken. Læs mere her (link udløbet).

    Sidst opdateret: 4. december 2023