Tre klimaperler nær Karlslunde Landsby
På baggrund af en fælles cykeltur greveborgeren Jens Erik Larsen afholdte på klimahandledagen i april 2024, kommer her en guide til tre klimaperler nær Karlslunde Landsby
På klimahandledagen i april arrangerede greveborger Jens Erik Larsen en fælles cykeltur rundt til klimaperler i Karlslunde Landsbys lokalområde. Specielt til nyhedsbrevet har Jens Erik lavet cykelruten om til en guide, du kan bruge, hvis du vil ud og se nogle grønne sider af Greve, du ikke kendte.
Våningstedgård – fremsynede varmeløsninger fra 80’erne
Ved Hovedgaden i Karlslunde ligger en gul bygning med en hel del solceller. Det er Våningstedgård. Cykelturen startede her, hvor Jens Erik også selv bor. Våningsstedgård er et bofællesskab, der blev startet i 1984. Selvom bygningen ikke er ny, så er måden dens energiforbrug er indrettet på langt forud for sin tid.
Bofællesskabet beboere brugte lang tid på at designe deres energi- og varmeløsninger. Det betød, at de allerede i 1984 havde både jordvarme, solfangere og en vindmølle (der dog er blæst ned). Faktisk var løsningerne så langt forud for deres tid, at beboeren, som havde stået i spidsen for dem, blev kåret til ”Danmarks energisparer nr. 1” af Teknologisk Institut i 1984.
Karlslunde Kirkes Parkkirkegård
Lige rundt om hjørnet fra Våningstedgård ligger Karlslunde Kirkes nye Parkkirkegård. Området blev i en stor analyse af Danmarks jorder i 1800-tallet tildelt titlen som Danmarks bedste jord. Og alle andre jorder blev derefter målt op imod det, der nu er en parkkirkegård.
For to år siden gik Karlslunde Kirke i gang med at omdanne landbrugsjorden til det, der nu fremstår som et smukt, grønt område, hvor biodiversiteten fremmes, og man kan tage et hvil på en af bænkene. Der er etableret forskellige lunde med spisekastanjer, fyrretræer, æbletræer m.m., og man satser i høj grad på klimavenlige arbejdsgange og beplantninger. Men samtidig er der stadig mulighed for urnenedsættelser i de små lunde af træer og buske.
(Foto: Anlægsgartner MøllerLøkkegaard)
Greve Skov har en, for skove, kort historie. De første træer blev plantet i 2006, og nu er skovens størrelse på omkring 150 ha med ca. 500.000 træer og buske. Skoven har flere seværdigheder. Der er blandt andet et område på 12 ha, hvor Københavns Universitet har plantet bestemte typer af vores hjemmehørende løvarter, men med det twist, at de kommer fra det nordlige Iran. Der kommer de nemlig fra en meget gammel skov, der aldrig har oplevet istider, og derfor har de en meget bredere genpulje.
Derudover mener forskerne, at vi i Danmark er på vej mod et klima, der minder om det nordlige Irans. Forsøget er altså også en måde at klimatilpasse de danske skove på. Hvis du vil finde træener fra Nordiran, er de markeret med lilla på dette kort. Når du står der, vil du se en masse høje og hurtigvoksende popler - de er kun forsøgets ammetræer - for at se de langsommere voksende iranske træer skal du derimod kigge ned og ikke op.
På Klimhandledagen fortalte skovfoged Jens Nielsen, at træerne står på lige rækker, for at maskiner kan benyttes til renholdelse, mens træerne er så spæde. Men hvis man kommer tilbage om 50 år – igen, skove lever i et andet tempo – vil skoven se noget mindre plantageagtig ud.
