Køge Bugt Stenrev: sådan søger du fonde og starter samarbejder
Køge Bugt Stenrev har med Allan Scheller i spidsen rejst 18 millioner til 9 stenrev og formidlingsprojekter og startet samarbejder med alle syv kommuner langs Køge Bugt. Her er hans guide til, hvordan foreninger skaber grøn forandring gennem fondsansøgninger og samarbejder.
Allan Scheller startede Køge Bugt Stenrev i 2020 og har på kort tid skabt stor opmærksomhed og økonomisk og politisk opbakning til sit projekt om at skabe levesteder i Køge Bugt gennem genetableringen af stenrev. Her kommer Allans fem gode råd til andre foreninger, der gerne vil skabe grøn forandring, fortalt med hans egne ord.
1. Du må ikke være sur i mere end tre sekunder
Noget af det vigtigste for en forening, som gerne vil skabe forandring, er, at der er nogen, som tager lederrollen. Hos os er jeg den, der styrer og sætter gang i tingene. Jeg har fået ekstremt meget hjælp, men 90 % af tiden er det mig, som uddelegerer.
Men det er frivilligt arbejde, og derfor er det vigtigt, at man ikke bliver skuffet, når man går forrest. Jeg må ikke blive sur over, at andre ikke bruger lige så meget tid som mig. En gylden regel er, at man må være sur i tre sekunder - også selvom man har ret til det - for det hjælper ikke.
Til gengæld skal man huske på, hvad det er, der får en op om morgenen. For mig er det, at jeg har en mavefornemmelse af, at det her kan lade sig gøre. At det er muligt at rykke noget.
2. Få hjælp
Da jeg sagde, at jeg ville gå forrest i at få at etableret stenrev i Køge Bugt, oplevede jeg faktisk, at der var en masse mennesker, som gerne ville hjælpe. Og den hjælp skal man tage imod, for man får brug for den. Jeg har fået hjælp til alt, fra hvordan man laver en hjemmeside, til hvordan man finder en Christiansborg-politiker, der kan forhandle penge hjem på finansloven. Nogen synes, det går langsomt, men jeg synes, det går hurtigt, og jeg kunne aldrig være kommet så langt alene.
3. Man skal yde noget, før man spørger om noget
Fonde udgør en kæmpe mulighed for foreninger, der gerne vil skabe grøn forandring. Især fordi det er noget, de er meget optaget af. Men det er vigtigt, at man yder noget, før man spørger om noget.
Inden jeg gik i gang med at søge fonde, havde jeg virkelig sat mig ind i stenrev. Jeg havde skrevet 12 sider, hvor jeg beskrev projektet. Jeg havde også opdaget, at der fandtes en rapport, kommunerne langs Køge Bugt havde fået lavet om stenrev. Og jeg havde dokumentation for effekten af stenrev fra et andet projekt i Sønderborg.
Derudover er det en god ide at få hjælp til at skrive ansøgningerne af nogen, som kender sproget. Jeg skrev fx ansøgningerne sammen med miljørådgivningsvirksomheden WSP. Det var en stor hjælp.
4. Bliv ikke frustreret over modpres
En anden ting med fonde er, at man ikke skal være bange for modpres. Når fonde giver større beløb, stiller de også større krav. Man skal være opmærksom på, at der kommer krav om efterregnskaber mm. Og man må ikke blive frustreret over det. Det er vigtigt at have is i maven. Jeg prøver at nå alle deadlines, men det er ikke altid, jeg når det. Der skal man huske på, at hvis fonden synes, det er et godt projekt, så kan man ofte få lidt snor den anden vej.
Det samme gælder faktisk, når man møder folk, man synes, burde elske ens projekt, og de så ikke synes, det er en god ide overhovedet. Det må man heller ikke lade sig gå på af. Det får ikke projektet fremad, og det har de lov til at synes.
5. Vær diplomatisk med samarbejder
Samarbejder med andre kan gøre fundamentet for jeres projekt meget stærkere. Vi har indgået samarbejder med Greve Kommune og de seks andre kommuner langs Køge Bugt. Det var bl.a. de samarbejder, der gjorde, at vi havde et fælles ståsted at tale ud fra, da vi ville stoppe dumpningen fra Lynetteholmen. Men det er også med til at gøre Køge Bugt Stenrev attraktive over for fonde, fordi samarbejderne gør, at vores projekt når så langt ud.
Når man indgår samarbejder, er det vigtigt, at man husker at være diplomatisk. Det er lidt ligesom med frivillige. Man kan ikke altid styre dem. Så er det nogle gange vigtigere, at man bevæger sig i den rigtige retning, end at det går præcis, som man havde tænkt.