Gå til hovedindhold

Sådan er din klasse med på klimahandledagen

I Greve Kommune læner vi os op ad det landsdækkende koncept - men i børnehøjde. Det er vigtigt for os, at børnene får en god dag, hvor de fyldes af håb og handlekraft, for det er ikke børnenes ansvar at løse klimakrisen, den ligger på de voksnes skuldre, vores børn og unge skal derimod opleve, hvordan voksne landet over tager ansvar, og hvordan de selv kan være med.

  • Læs op

Sidste skridt på den didaktiske rejse

Med klimahandledagen tager vi det sidste skridt i undervisnings... med, der er ikke fokus på "hvad klimakrise og CO2 er og hvorfor det er vigtigt at reducere udledningen", derimod er der fokus på "hvilke løsninger er der, og hvordan alle mulige aktører i samfundet spiller en rolle, inklusiv hvad min handling kan være".

Vi sætter sammen vores lokale handlinger i perspektiv og viser hvordan det spiller ind i kommunens klimahandlingsplan. For at hjælpe dig som underviser, samler vi på andre sider forslag til aktiviteter, som løbende opdateres. Du er dog velkommen til at finde på din egen.

Sådan er du med i Klimahandledagen med din klasse:

  1. Gør plads i kalenderen: Først og fremmest skal tiden reserveres i årsplanlægningen. Det kan både være selve dagen d. 25/4 2024, eller klimahandledagen kan indgå som start, midte eller slutning i et længere forløb.
  2. Fortæl det til din leder: Vi koordinerer, hvem der deltager fra hvilke skoler i et samarbejde mellem skolernes ledere, CDS og Teknik & Miljø.
  3. Find en handling: Dernæst skal I finde et emne for dagen og en aktivitet, I vil udføre med jeres elever.
  4. Indarbejd det i et forløb - evt. tværfagligt: For at dagen ikke bliver oplevet som et tilfældigt afbræk fra den normale undervisning, er det vigtigt at elevernes klimahandling bliver indarbejdet i et forløb, hvor klimahandlingen bliver bearbejdet og brugt didaktisk. Der findes mange forløb online, som handler om klima og bæredygtighed. Derudover er klimahandling, og særligt efterbearbejdningen af det, noget, som kan ske i alle fag. Klimahandledagen er derfor også en mulighed for at se nye perspektiver på tværs af fagene.
  5. Send et billede af jeres handling og vær med i lodtrækningen om oplevelser: I 2024 planlægger vi at trække lod blandt alle klasserne, som deltager i klimahandledagen, om at vinde seje oplevelser. Uanset om I vil deltage i lodtrækningen eller ej, vil vi meget gerne have billeder og video fra dagen, så vi kan samle op på alle de klimahandlinger, der er blevet udført.

 

Faktaboks

I mange andre kommuner er der klimadage eller klimauger på andre tidspunkter af året og efter eget koncept, men i Greve Kommune er det besluttet at lægge den samme dag som den landsdækkende og med en afvikling udviklet i samarbejde med arrangørerne bag den nationale dag.

Det er første gang i år, og vi tror mange andre følger trop de kommende år - så din feedback har endnu større betydning, end du måske tror, den er både værdifuld for, at vi gør det bedre i Greve Kommune næste år, men også af dem der bliver inspireret andre steder i landet - så vi vil meget gerne høre fra dig undervejs, og når din klasses forløb er afholdt. 

Klimahandledagen for voksne i Greve Kommune

Sidst opdateret: 16. november 2023

Links

Kontakt

Natur og Miljø - Klima team

E-mail: klima@greve.dk klima@greve.dk