Fremtidsvision workshop for Køge Bugt Strandpark
Din klasse er inviteret til at give deres input til det kommende kystlandskab - for det ændrer sig allerede med de nuværende klimaforandringer, og Strandparken er ved at blive udviklet, så den kan modstå de kommende klimaforandringer!

Praktisk information
Dato: Torsdag den 24. april
Antal pladser: En klasse
Sted: På skolen
Klassetrin: 4.- 8. klasse
Varighed: ca. 9-12
Fag: Relevant for dansk, samfundsfag, geografi, historie, billedkunst
Pris: Gratis
Hvad er aktiviteten?
Gennem kreative øvelser skal vi udforske ideer og drømme for fremtiden med udgangspunkt i Køge Bugt Strandpark.
Den interaktive workshop er en del af EU-projektet Regions4Climate, der fokuserer på at afprøve nye metoder til at diskutere fremtidens kystlandskaber.
Hvorfor deltage?
· Lær og engager: Del dine erfaringer og få viden om klimaændringernes påvirkninger i Køge Bugt
· Vær kreativ: Samarbejd med andre om at skabe visioner for et levende kystområde
· Bidrag til forskning: Forskningen sætter fokus på koblingen mellem klima, social retfærdighed og inklusion
Hvordan er forløbet?
Vi er fleksible med start og slut, men vores bud er:
9:30 – 10:30: Introduktion og oplæg om Køge Bugt og Køge Bugt Strandpark
10:30 – 10:45: Pause
10:45 – 11:45: Kreativ fremtidsvision øvelse: Køge Bugt Strandpark i 2035
11:45 – 12:00: Pause
12:00 – 13:00: Fælles diskussion om vores drømmer om fremtiden
13:00: Tak for i dag
Hvordan er handlingen en del af løsningen?
For at sikre en fremtid, der er god for alle, er det vigtigt at inddrage forskellige grupper og perspektiver i klimatilpasning, så vi sammen kan forestille os en god fremtid under hensyntagen til klimaændringer.
Specifikt undersøger vi dette i relation til Køge Bugt Strandpark i forbindelse med moderniseringsprocessen. Som en essentiel del af projektet, er vi interesserede i at høre fra forskellige målgrupper i området.
Baggrund
Regions4Climate projektet arbejder med at styrke klimaresiliens på tværs af europæiske regioner. Igennem forskningsprojektet undersøger vi, hvordan klimaforandringer, såsom så som stormflod, stigende havvand og øget nedbør, samt klimatilpasning kan have forskellig påvirkning på lighed og social retfærdighed på tværs af samfundet.