Gå til hovedindhold

Greve Tennisklub: Sådan får jeres redskaber nyt liv

Greve Tennisklub har indsamlet og genanvendt tusindvis af tennisbolde. Hvis I vil gå i deres fodspor, skal I fodre jeres forening færre materialer, tygge længere på dem og gøre affaldet til en ressource for andre.

  • Læs op
For 15-20 år siden blev sportschef i Greve Tennisklub, Kim Bau Andersen, kontaktet af en lærer fra Krogårdsskolen i Greve, som selv spiller tennis. Hun fortalte om larmen fra børnenes mange stole og mente, at man kunne løse problemet ved at sætte tennisbolde under dem.
 
Den var de med på i Greve Tennisklub. Der kommer nemlig mange tennisbolde ud af en tennisklub. Til en førsteholdskamp (som egentlig er seks kampe) åbner man typisk fire rør. Efter det duer boldene kun til træningskampene, og når de er for sløve for til det, bliver de smidt ud. Hvis en bold bliver våd, duer den heller ikke længere. På et år ryger der således over 4000 bolde gennem Greve Tennisklub.
 
Kim Bau Andersen havde altså mange tennisbolde, og de begyndte at samle dem ind og lade dem afhente af læreren fra Krogårdsskolen.

stole med tennisbolde på

Ovenfor ser du, hvordan direkte genanvendelse kan se ud i Greve Kommune. Stolene er fra en klasse på Krogårdsskolen.

Vi gør noget godt – og her ser pænt ud

Den indsamling har Greve Tennisklub nu haft kørende i mange år. Krogårdsskolen var den første samarbejdspartner, men siden hen er de blevet kontaktet af både institutioner og andre skoler. Og da de har tennisbolde nok, har alle kunne få. 

Denne sommer tog foreningen så genanvendelsen til et nyt niveau. Foreningen har nemlig indgået et samarbejde med en virksomhed, som specialiserer sig i at hente brugte tennisbolde og upcycle dem til filtpuder, man sætter under møbler – på mange måder præcis den ide, som startede i det små på Krogårdsskolen, bare som en forretningsmodel.

Ifølge Liva Justesen, som er formand i Greve Tennisklub, har den meget direkte og tydelige genanvendelse af tennisboldene en vigtig virkning i klubben.

”Vi gør noget godt og får bevidstheden om, at boldene kan blive genbrugt. Der kommer rigtig mange bolde i cirkulation her i klubben, og man må jo ikke engang give dem til sin hund bagefter. Så det er jo bare fantastisk, at alle de bolde, vi bruger, kommer ud at leve igen og får nyt liv.”

Men indsamling af boldene har også en anden mere praktisk effekt. Den giver boldene en værdi, og ifølge Liva betyder det, at spillerne er meget bedre til at smide dem i beholderne, så de ikke ligger og roder.  Og det sætter hun stor pris på. ”Jeg kan godt lide her ser pænt ud,” siger hun og smiler.

Spis mindre, tyg længere og gør resterne til mad for andre

Hvis I også vil have et bæredygtigt forhold til de materialer I bruger, er her de fire vigtigste råd I skal følge:

1. Fodr jer selv færre materialer

Det første råd starter, allerede inden I har købt materialerne. I skal prøve at tænke på jeres forening som en levende organisme, der skal spise materialer, for at I kan lave jeres aktiviteter. Det første skridt på vejen mod en bæredygtig forening handler i den forstand om ikke at fodre jeres forening flere materialer end nødvendigt.

Et klassisk eksempel er papkopper. Mange foreninger og virksomheder køber papkopper i store mængder, fordi det er let, men sammenlignet med kopper og krus, skaber det en stor strøm af materialer gennem jeres forening. Se derfor først på, om der noget I kan gøre anderledes i jeres forening, som vil overflødiggøre nogle af jeres nuværende indkøb.

2. Tyg længere på dem

Det andet råd handler om, at I som forening skal tygge længere på jeres materialer. Det er der mange måder at gøre på, men de handler alle grundlæggende om at få tingene til at holde længere. Tag for eksempel stepskoene på en danseskole. De er dyre og lette at vokse ud af. En oplagte måde at sænke materialernes hastighed gennem en sådan forening ville være at gøre det lettere for medlemmerne at sælge deres sko eller give dem videre.

Dansk Idræts Fællesråd lavede i 2021 en rapport om idrættens klimaaftryk. Her skilte Køge Bugt Gymnastikforening sig ud ved at have et meget systematisk fokus på det næste, I kan gøre, nemlig at reparere, før I smider ud. I Køge Bugt Gymnastikforening syr, limer og reparerer, de nemlig altid, hvis det er muligt. Og så har de en fast person, som hver dag tjekker alle redskaber for ting, der skal fixes.

3. Gør resterne til mad for andre

Når jeres forening uundgåeligt står tilbage med affald og rester fra jeres aktiviteter, er det sidste vigtige skridt at få dem videre til andre, som kan bruge dem til noget. Det starter selvfølgelig med affaldssortering, og derudover kan man også sortere pant. Men I kan også give jer i kast med den mere specialiserede og direkte genanvendelse som Greve Tennisklub praktiserer.

Hvis I vil det, skal I se på hvilke materialer, der flyder ud af jeres forening i store mængder, men med en lav værdi, som fx tusindvis af tennisbolde, der ryger i restaffald. Derefter skal I finde nogen, som kan se en ressource i det, som står til at blive affald og arrangere afhentning i de rigtige mængder og kvalitet.

Det kan godt blive noget, man særligt i starten gør mest af kærlighed. Men fordelen er, at I får et handlingsfællesskab i foreningen, hvor I på den mest direkte måde kan se jeres brugte redskaber få nyt liv.

 

Guiden i denne artikel er blevet til på baggrund af input fra Liva Justesen, formand i Greve Tennisklub samt lektor i cirkulær økonomi og bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet Michael Søgaard Jørgensen.

Sidst opdateret: 27. juni 2024