Spis grønt sammen
Der er intet som at samles om at spise - brug dagen til at teste nye retter eller bryde madvanerne sammen til gavn for både sundhed og klima.
Praktisk information
Klassetrin: Alle klasser
Varighed: En eller flere skoledage
Beliggenhed: Afhængigt af hvordan I udformer aktiviteten, kan det enten være ved brug af skolekøkkenet, eller at man tager en ret med hjemmefra
Fag: Alle er mulige
Hvad er aktiviteten?
Klimahandlingen er, at samle klassen om at smage klimavenlig, plantebaseret mad. Der er mange forskellige måder at gøre dette på. Her er tre bud på, hvordan det kan gøres og nogle undervisningsmaterialer, som peger på forskellige faglige perspektiver.
At spise grønt sammen giver gode muligheder for faglig læring. Men det giver også eleverne grøn dannelse, ved at de får mulighed for at se, røre og smage på den mad, vi skal spise mere af for at nå vores klimamål.
Forslagene tager udgangspunkt i plantebaserede alternativer til animalske produkter, da det er en simpel og effektiv måde at reducere klimaaftrykket fra den mad, man spiser. Der kan, alt efter hvordan man tilrettelægger det, være behov for at skolen betaler for ingredienser.Tre forslag til forløb
Klimahandlingen i dette forslag er, at klassen samarbejder om at udvælge, indkøbe og prøvesmage klimavenlige alternativer til fødevarer, som de kender fra hverdagen. Bare det faktisk at have smagt alternativet kan nemlig være et vigtigt første skridt i at gøre det til en del af den mad, man spiser.
Første modul på klimahandlingsdagen
Klimahandlingen kan opbygges ved, at det første modul på Skolernes Klimahandledag bruges på at identificere typiske fødevarer og klimavenlige alternativer til dem. Det kunne fx gøres ved at lave en tavlestorm på typiske animalske ingredienser i den mad, eleverne spiser, lade eleverne diskutere plantebaserede alternativer i grupper og til sidst få alternativerne op på tavlen ved siden af de oprindelige ingredienser.
Andet modul
Dagens andet modul bruges på at anskaffe de klimavenlige ingredienser. Det kunne fx være en ekskursion til det nærmeste velassorterede supermarked, hvor eleverne i grupper skal finde frem til ét grønt alternativ hver – fx hummus, kødfars, facon, linsedeller, pipfri, vegansk kebab, plantepostej, plantebaseret smør og mælk osv. – som læreren derefter køber.
Tredje modul
Det tredje modul bruges på at prøvesmage ingredienserne. Det kunne man gøre ved at lade grupperne forberede smagsprøver på deres ingrediens og derefter lave en oplægsbazar, hvor den ene halvdel af gruppen går rundt og smager, mens den anden bliver og præsenterer. Når alt er smagt og præsenteret bytter eleverne roller. Denne del vil fungere bedst, hvis man kan få mulighed for i nogen grad at tilberede nogle af produkterne.
Der er i vores skolevæsen en lang tradition for at fejre fx højtider eller start, midte og slutning af skoleåret ved at eleverne tager forskellige dele af en morgenmad eller frokost med til et lille sammenskudsgilde. Denne klimahandling bruger denne tradition for fællesspisning til at introducere klimavenlige alternativer til både eleverne og deres familier.
Aktiviteten kræver, at eleverne i god tid ved, hvilke grønne retter de skal tage med på dagen. Dette kræver selvfølgelig en grundlæggende forståelse for fødevarers klimaaftryk. Her er et forslag til hvordan man over et lidt længere forløb på tre adskilte moduler kunne forberede dette.
Et modul inden klimahandledagen
Eleverne bruger et modul på at få introduceret klimahandledagen og den grønne fællesspisning. Bagefter får de udleveret opgaven til de næste tre dage: at føre en madvanedagbog, som bl.a. giver et overblik over indtaget af animalske produkter.
Dagbogen er en del af Forskningens Døgns materiale om klimavenlig madvaner. Hvis I har tid, indeholder materialet også en guide til et generationsinterview om madvaner med et familiemedlem, som kunne være sjovt at lave.
Det næste modul inden klimahandledagen
Derefter bruger eleverne et modul på at gennemgå resultaterne af deres undersøgelse og sætte sig ind madvarers klimaaftryk. Til dette kan man læse og se GoCooks undervisningsmateriale om bælgfrugter, eller de kan slå CO2-udledningen fra de animalske produkter i deres madvaner op i Denstoreklimadatabase og sammenligne dem med plantebaserede alternativer.
Det tredje modul inden klimahandledagen
Det sidste modul handler om, at eleverne skal finde den ret de vil have med til det grønne festmåltid. Det kunne man fx gøre ved i fællesskab at lave en liste over klassens absolutte livretter, som det ville være en fryd at spise sammen og derefter sætte dem til i grupper at finde opskrifter på plantebaserede versioner af de samme retter. Modulet sluttes med at retterne og opskrifterne fordeles på eleverne, så de er velforberedt på at kunne lave retten derhjemme.
På klimahandledagen
Da det meste af arbejdet på denne måde er lavet forud for selve klimahandlingen, kan man bruge de første to moduler på Skolernes Klimahandledag på fx samtaler om grønne madpakker, et samtalespil, planlægning af plantebaserede alternativer til andre højtiders festmåltider eller en ugeplan for en families kost, der lever op til de syv nye kostråd.
Her er mulige spil og undervisningsaktiviteter om klimavenlig kost, der kan bruges:
Som ovenfor men så alligevel ikke helt:
Hvis I på Skolernes Klimahandledag har mulighed for at anvende madkundskabslokalet på skolen kan aktiviteten planlægges, så eleverne bruger dagen på i grupper at tilberede retterne og spiser dem sammen som kulmination på forløbet og klimahandledagen.
På tværs:
Fødevarestyrelsen har lavet et udmærket undervisningsmateriale som kan hentes her.
Kostråd til Måltider i skoler og kantiner - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)
Historie:
Man kunne arbejde med det danske landbrugs industrialisering og specialisering efter 2. verdenskrig henimod store bedrifter med en stor animalsk produktion som et billede på efterkrigstiden. DR har fx et afsnit af Dengang vi var bønder som handler om perioden fra 1930 til 1980 som belyser skiftet.
Dengang vi var bønder: Sæson 1 – Landmænd og økohippier, 1930-1980 | DRTV
Samfundfag:
Aktiviteten kunne indgå i et fagligt forløb om ulighed hvor man så på ulighed i forhold til kost og diskuterer hvordan vi som samfund kan spise mere klimavenligt samtidig med at man tager højde for ulighed. Den nationale sundhedsundersøgelse kan være en god indgang til ulighed i sundhed. Nedenfor ses fx sammenhæng mellem uddannelsesniveau, køn og antal risikofaktorer, man lever med, fx rygning, stort alkoholforbrug og svær overvægt.
Natur/teknik og biologi:
Aktiviteten kunne være starten på et forløb som handlede om hvorfra i fødekæden, vi tager den mad vi spiser, og hvorfor det kræver mere energi og areal jo højere op, vi går, pga. respirationstab. Selvom den er på engelsk kan nedenstående oversigt give et gode billede af sammenhængen.
.
Aktiviteten kunne også være starten på et mere løsningsfokuseret forløb om fremtidens landbrug. FabLab har en masse klimaforløb, som indtænker skolens makerspace, her kunne forløbet om plantevækst i år 2200 fx være interessant..
Madkundskab:
Klimahandlingen kunne indgå i et forløb, hvor man gik mere i dybden med de nye officielle kostråd.
Hvordan bidrager handlingen til at løse problemet?
I 2021 lancerede Fødevarestyrelsen syv nye kostråd som skulle erstatte de ti gamle kostråd fra 2012. Som noget nyt tager de nye kostråd både hensyn til mennesker og planetens sundhed ved at opfordre til at erstatte kød med grønt.
I Greve Kommune har vi ligesom i resten af Danmark en stor udledning fra den mad, vi spiser (Klimhandlingsplanen s. 25). Den mest effektive måde at nedbringe denne udledning er ved at reducere kødforbruget, og i særdeleshed klassikeren oksekød. En kødsovs kan for eksempel både erstattes helt og blive en linsebolognese eller andelen af kød kan skæres ned og erstattes med plantebaserede alternativer. Andre tiltag, man kan gøre, er at vælge lyst kød frem for rødt kød, hvis det skal være, men i høj grad også at minimere madspild, først længere nede på effektlisten ligger at vælge varer i sæson uden transport, regnestykket er dog anderledes, hvis der er tale om flytransport.
Det kan være en kraftfuld klimahandling at mødes om at prøve plantebaserede retter, fordi vi i Danmark har en madkultur, som i høj grad er baseret på animalske fødevarer. En vigtig første klimahandling kan derfor være at smage de forskellige grønne alternativer til den mad, vi normalt spiser, da de kan vise sig at være langt mere appetitlige, end man går rundt og tror.