Spil - Danmarks arealfordeling
Først skal I regne på Danmarks nuværende arealer, og derefter have spændende debatter om, hvordan vi i fremtiden bedst kan udnytte de danske arealer med henblik på dilemmaer, klimakrisen har bragt.
Praktisk information
Dato: 23 april 2026
Sted: På skolen, kræver en græsplæne
Antal pladser: 2 klasser (1 før frokost, 1 efter frokost)
Klassetrin: 6.-9. klasse
Varighed: 3 timer
Fag: Matematik, samfundsfag, naturfag
Temaer: Bæredygtighed, arealfordeling, procentregning, målestoksforhold, debat, dilemmaer
Udbyder: Materialer leveres af Klimaafdelingen på Greve Rådhus. Aktiviteten kan udføres selv, eller med en medarbejder fra kommunen.
Ekstern opsamling: Som led i udviklingen af den kommende Mosede Klimaparks læringsmiljøer kan jeres deltagelse indebære, at en ekstern evaluator fra Pluss Leadership efterfølgende besøger klassen i op til 30 minutter for at tale med eleverne om deres oplevelse af forløbet. I vil blive kontaktet med nærmere information, hvis jeres klasse udtages. Der kan også blive tale om korte, skriftlige spørgsmål, både på dagen og efter.
Hvad er aktiviteten?
Denne aktivitet fokuserer på fordelingen af de danske arealer, og de fremtidige klimaudfordringer. Forløbet indeholder nogle matematiske opgaver, i form af målestoksforhold, procentregning og arealberegning, hvor klassen skal kortlægge den nuværende arealfordeling. Ved hjælp af de udleverede materialer skal eleverne derefter, fx på skolens fodboldbane, opmåle og afmærke Danmarks nuværende arealforbrug.
Til sidst er der opstillet en række dilemmaer, i forhold til den fremtidige arealfordeling, med relation til mange af de udfordringer vi ser med klimaet.
Et eksempel på et sådant dilemma kunne være:
Skal vi benytte vores marker til at opstille flere solceller og få mere grøn energi, eller skal vi bevare vores store fødevareproduktion?
Hertil vil der være en masse baggrundsviden, fordele og ulemper. Dette leder op til en debat i klassen, hvor man med sine forskellige roller, som for eksempel landmand eller politiker, kan debattere, hvad der er bedst for vores samfund at gøre. Herefter kan eleverne ændre på den fysiske arealfordelingen udenfor, med de materialer de tidligere brugte til at kortlægge arealfordelingen.
Forløbet blev afprøvet for første gang sidste år. Dette var en succes, og eleverne havde det rigtig sjovt. Vi har brugt sidste års feedback til at gøre forløbet endnu bedre, så nogle nye klasser kan benytte det igen i år.
Hvordan er forløbet?
Når man deltager, modtager man i god tid en kasse med forløbet. Her vil der være udførlige beskrivelser, der guider dig som underviser sikkert gennem dagen.
Udkast til minutprogram for dagen:
Hvordan er handlingen en løsning på problemet?
Danmark har et samlet areal på 43.000 kvadratkilometer. Denne plads bruger vi på mange forskellige ting, for eksempel landbrug, skove, naturområder, byer og veje. På figuren herunder kan I se, hvordan arealet er fordelt i dag. Hele 59% af Danmarks areal bruges til landbrug, hvor det meste går til at dyrke foder til vores landbrugsdyr.
Ved første øjekast kunne det måske se fornuftigt ud, at så meget land bruges på landbrug og natur, mens kun en mindre del går til byer og veje. Men hvis vi skal nå Danmarks klimamål, er vores arealanvendelse ikke optimal. Den måde, vi fordeler vores land på, har stor betydning for klimakrisen. Hvis vi vil i den rigtige retning, skal vi gentænke, hvordan vi bruger vores arealer.
Tag for eksempel landbruget: Det er vigtigt, fordi vi har brug for mad, men produktionen – især med landbrugsdyr – udleder store mængder drivhusgasser som CO₂ og metan, der bidrager til den globale opvarmning.
Opgaven går ud på, at have en god diskussion om, hvordan vi kan ændre de danske arealer. Her tages der udgangspunkt i forskellige dilemmaer, hvor der både skal tages højde for faktorer som klima, madproduktion, økonomi, energiforsyning og natur.
Ved at have samtalen, får eleverne en forståelse for de problemer vi står overfor, og kan måske i fremtiden hjælp med at finde den gode løsning.