Gå til hovedindhold

Cykl ind i byrådssalen & diskutér de næste klimaskridt

Tag med Jens Erik Larsen på klimacykeltur, bliv klogere på forskellige emner i kommunens klimaplan og lyt med, når Center for Teknik og Miljøs nye centerchef byder indenfor i byrådssalen til oplæg om rådhuset og en fælles snak om spørgsmålet: Hvordan bidrager de fysiske rammer til at skabe gode liv inden for de planetære grænser?

Ældre mand der står på en sti i naturen med sin cykel foran sig. På cyklen hænger en cykelhjelm, en drikkedunk og en rød taske med et kort på toppen.

Tirsdag den 7. april er der mulighed for at tage med på en velorkestreret cykeltur med Jens Erik Larsen og efterfølgende drøfte klimatiltag med os medarbejdere her på rådhuset.

Tilmeld dig senest cykelturen den 4. april til guiden Jens Erik Larsen: cykel@gmail.dk. Hvis du ikke kan cykle, men gerne vil deltage i resten af aftenen, så ankommer du bare kl. 16.15 til indgangen ved Borgerservice foran rådhuset.

Program for dagen:

  • Kl. 15.00: Du møder med din cykel ved Karlslunde Station. Undervejs på cykelturen gøres der ophold ved nogle af de temaer og indsatsområder, som indgår i kommunens klimaplan. Det gælder f.eks. trafik (cykelstier, motorvejen og kollektiv transport), bæredygtig livsstil og byggeri samt natur (skov, udearealer og havet).
  • Kl. ca.16.15: Cykelturen slutter foran rådhuset og vi går sammen ind i byrådssalen. Her venter den nye chef for Teknik & Miljø, Christian Sabber, på os til oplæg om rådhuset og fællessnak om spørgsmålet “Hvordan bidrager de fysiske rammer til at skabe gode liv inden for de planetære grænser?”. 
  • Kl. 17.00: Vi rykker ind i personalerummet, får kaffe/snacks og drøfter i fællesskab interessante vinkler på opdateringen af klimaplanen.
  • Kl. 18.00: Tak for i aften.

 

 

 

Sidst opdateret: 11. marts 2026