Gå til hovedindhold

Klimahandledag 2025

D. 24/4 2025 er det klimahandledag i Greve Kommune, og alle er med lige fra skoler og foreninger til virksomheder og kommunen selv. Her samler vi et overblik over de åbne arrangementer, alle kan deltage i.

I Greve Kommune gør vi den nationale klimahandledag til en fælles dag for hele kommunen. Der sker en hel masse både på skoleområdet, i foreningslivet, i erhvervslivet og rundt om i kommunens forskellige afdelinger.

Hele ideen med klimahandledagen er, at vi handler på klimaet i de eksisterende fællesskaber, og mange af de ting, som sker på dagen, vil derfor ikke være åbne arrangementer, som alle kan deltage i.

Men der er selvfølgelig stadig en lang række events, som er åbne for offentligheden. Her på siden giver vi et overblik over de arrangementer.

Listen opdateres løbende.

Klimahandledag 2025 - hvad sker der?

Åbent for vores kursister, bestyrelse og skønne lokalområde

Vi mad over bål, undersøger hvordan livet er spiret og ser nærmere på forskellene på Miyawakiskovens fire forskellige felter, læse digte om skoven og hygger. 

Beskrivelsen opdateres.

For vores kursister, bestyrelse og skønne lokalområde

Vi afslører senere navnet på en spændende oplægsholder, som kommer for at berige os og give stof til gode samtaler. Dem glæder vi os til at udfolde sammen til skumringens fuglefløjt over vores fredskov. 

Beskrivelsen opdateres.

Cykelentusiast og greveborger Jens Erik Larsen afholder igen et år en klimacykeltur rundt til forskellige spændende seværdigheder i Karlslunde og omegn. Du vil både lære om energivenlige måder at bo på, mulighederne for cykelferie, Parkkirkegården, Greve Skov, Cirkelhaverne og få kaffe og kage i kirken. Læs mere og tilmeld dig her.

FrivilligCenter Greve markere klimahandledagen med sjove tiltag og godt humør. 

Kom og sælg dit gamle tøj, eller find et helt nyt look når bl.a. Gospelkoret Grace præsentere flot genbrugstøj på loppemarkedet. Hvis du vil have en stand, så skriv til Kontor@fcgreve.dk 

Imens kan du få din cykel fikset i cykelreparationscaféen hvor glade frivillige fra Ældre Sagen vil stå klar til at fikse din cykel. Der er også mulighed for repareret dit tøj i Ældre Sagens reperationscafé i lokale 10.

Kræver ikke tilmelding at få fikset cykel eller shoppe tøj på loppemarkedet 

Du kan læse mere på FrivilligeCenterets side om deres arrangement.

Kom og vær med til affaldsindsamling omkring Greve Borgerhus!

Saml den største sæk skrald og vind en lækker præmie, når vi i fælleskab går ud og indsamler affald i området omkring Greve Borgerhus.

Du kan læse mere på FrivilligeCenterets side om deres arrangement.

Vær med til at fejre klimahandledagen med en bæredygtig fællesmiddag leveret af Chrispys’ Hjælpende Hænder og Mad Med Mening.

Fællesspisningen kræver tilmelding, så vi er sikre på at der er mad nok til alle, du kan tilmelde dig her.

Sidst opdateret: 25. marts 2025