Gå til hovedindhold

Bibliotekets podcast Lytteklubben dykker ned i klimalitteraturen

Greve Bibliotek laver en litteraturpodcast, ved navn Lytteklubben, og i den seneste udgave af podcasten er det klimalitteratur, de dykker ned i.

Lytteklubben er Greve Biblioteks podcast om bøger, hvor de to litteraturformidlere Victor og Viggo åbner bøgernes verden for dig og hjælper dig i gang med de nyeste udgivelser. Podcasten er for alle og kræver hverken, at du har læst bogen eller er en bogorm i forvejen.

I det nyeste afsnit kigger de nærmere på den voksende strømning af klimabøger som, ligesom i resten af samfundet, fylder meget i litteraturen, hvor den inspirerer til højaktuelle værker om menneskets forhold til naturen.

Det er et forhold, der altid har været et hovedtema i litteraturen – men om det er noget nyt, er et af de spørgsmål, de tager op i podcasten.

I Podcasten taler de om oplevelsen af at læse Spræng fabrikken af Malte Tellerup og Livet går over sine bredder af Lea Marie Løppenthin og diskuterer, hvordan de passer ind i bølgen af klimalitteratur. Hvis du er optaget af genren, har de specielt til Klimanyt lavet denne liste af anbefalelsesværdig klimalitteratur:

  • Theis Ørntoft: Jordisk
  • Charlotte Weitze: Rosarium
  • Christian Skovsgaard: Efter København
  • Silja E.K. Henderson: Zonen

Du kan høre podcasten her.

Sidst opdateret: 18. marts 2024