Gå til hovedindhold

Greve Sommerfestival 2026

Den årlige fejring af Greve Kommune – i klimaet og naturens tegn

Indhold

    Årets sommerfestival blev i væsentlig grad en fejring af fællesskab, klimainitiativer og kærlighed til vores natur. Lørdag d. 30. maj åbnede det grønne område ved Greve Frivilligcenter op for et væld af boder og stande, og begejstringen for temaerne Klima og Natur var tydelig.

    Klimateamet i Greve Kommune havde ved dette års sommerfestival fokus på ”Global klimakrise i lokal kontekst”, og både børn, unge og voksne var forbi os til drøftelser om alt fra klimakommunikation, over Mosede Klimapark, til hvad du som individ kan gøre for at afhjælpe klimakrisen og håndtere menneskers klimaaftryk.

    Klimakoordinator i Greve Kommune, Julie Torsbjerg Lynge:

    For os er det essentielt at høre borgerne om, hvordan de ser på tingene. Så på festivalen spurgte vi blandt andet til hvad der gør kommunikation omkring klima og krise god. Og svarene overraskede os faktisk. Overordnet set stemmer de voksne for en kommunikation der fokuserer på alvoren om klimakrisen, mens børn og unge foretrækker en blanding af positive budskaber og alvor. Det tænker jeg bliver retningsgivende for vores kommunikation om klimakrisen.

    Du kan læse mere om Klima og Greve Kommune her

     

    Sidst opdateret: 23. juni 2026