Hedelyskolen og Holmeagerskolen planter mikroskov

Principperne bag metoden går ud på at støtte planterne i hurtigst muligt at få fat. Det tager nemlig rigtig, rigtig lang tid for meget af naturen at vende tilbage på bar mark eller græsplæne - og noget kan slet ikke uden hjælp - medmindre man giver den en hjælpende hånd.

Når man planter almindelig skov, så er det sådan set "blot" at pløje en rille, eller grave huller, og sætte træskudene ned - og som oftest i klynger af samme typer af træer i en vekslen af træer, der gror hurtigt og giver lidt skygge til de næste. Derpå vander og luger man de første par år. 

Miyawaki-metoden er noget mere omfattende, her baserer man det på forskning om hvordan træerne dels har brug for en masse forskellig næring fra jorden og ofte også fra hinanden, så man forbereder jorden inden plantning, og så planter man meget tæt og i stor vekslen af arter. 

Metoden bygger således på:

1. Det er et lille område. Det kan være helt nede fra 16 m2 og op til 200 m2. Området er derfor ikke defineret som "skov", fordi det skal helt op i 1/2 hektar, det er vigtigt, fordi det betyder, at et forbud mod skov i et område, derfor ikke nødvendigvis er et forbud mod en mikroskov. 
2. Jorden skal undersøges, så du ved, hvilken type det er i forhold til sand/ler, og hvordan den er i forhold til nedbør. Det har en betydning for valget af planter. 
3. Planterne skal være arter, der har hørt til i området siden istiden, såkaldt "hjemmehørende" arter. Du skal derfor finde ud af, hvad det er for nogle.
4. Der plantes tæt. Princippet er, at der skal bruges 3-4 stk. pr. m2., og de skal fordele sig med et bestemt antal procent på lave buske, slyngplanter, mellem høje buske, små træer og store træer. Der plantes langt tættere end i normal skovrejsning, og du har alle kronehøjder med fra starten og tænker over hvor de mest skyggende store træer placeres.
5. Der plantes ikke på linje, som ved almindelig skovrejsning, fordi man hellere skal efterligne den tilfældige vækst, som spredning af frø ved naturens vej havde medført.
6. Jorden forberedes meget mere end ved normal skovrejsning, så rødderne hurtigst muligt kan få fat. Det gælder både, at den skal løsnes langt ned, hvis jorden har været udsat for store maskiner ved langbrug eller udlægning til parcelhuse eller hvad der nu er gældende for det areal, du vil etablere på, og det gælder, at den tilføres en masse naturmaterialer, som rødderne hurtigt kan få næring fra.

Alle trin kan du finde meget mere detaljeret information om på andre hjemmesider, fx www.2030Skov.dk.

Placering

I Greve Kommune er der i dag forbud mod skovrejsning i en del områder, og selvom netop det forbud skal revideres i de kommende år, så kan du med ret stor sikkerhed se bort fra det, hvis det er en mikroskov, du vil plante, fordi den er for lille til at indgå i definitionen af "skov" i kommune- og lokalplans betydning. 

Du skal dog stadig overveje, om der er andre bindinger på området, fx i lokalplan, museumslov, hegnslov eller lign.

Du er velkommen til at sende en mail til kommunen med en vedhæftet tegning/kort, der angiver, hvor du forestiller dig mikroskoven skal placeres, så hjælper vi med, hvilket næste skridt du med fordel kan tage.

Til sammenligning kan vi fortælle, at mikroskoven ved FGU lå i landzonen, i transportkorridoren og tæt på den store naturgasforsyningsledning, der løber på tværs af kommunen. Undersøgelse viste, at skoven placeres langt nok fra ledningen, samt at de to andre forhold ikke havde betydning for etableringen, der skulle eksempelvis ikke søges om landzonetilladelse.

Selvom der umiddelbart så ud til at være begrænsninger, var det altså ikke hindringer. Det omvendte kan dog også vise sig at være gældende, så det du skal tænke på er at få afklaret placeringen.

Lokal hjælp

Når placeringen er afklaret mellem dig og grundejeren og kommunen, så er resten tilbage. 

Til det er det en fordel, hvis du finder en god ven, en ny bekendt, en forening eller på anden vis tager initiativ til at samle en lille gruppe, der har lyst til at hjælpe med etableringen af en ny mikroskov i Greve Kommune. 

Her i kommunen er der allerede flere, der har fået kendskab til metoden, været med til at etablere den første mikroskov, og som har lyst til at hjælpe med at få flere etableret. Det er en god idé at starte med selv at række ud eller skrive ud for at få kontakt til andre, fx i Facebookgrupperne "Det sker i Greve" eller "Greves Grønne Naboskaber", men du er også velkommen til at skrive til kommunen og spørge om du kan blive sat i forbindelse med nogle der har været i gang ved FGU-skolen, og hvis de har tid og mulighed, så kan du få en god medborgersnak ud af det til opstarten.

Hvis ikke de har tid, så vil du kunne tage fat i nogle af de mange borgere i andre af landets kommuner og sparre med dem om, hvordan de har etableret deres. Det kan du bl.a. gøre ved at søge på internettet eller gå ind i gruppen "2030Skov" på Facebook. 

Se det og føl det

Dernæst er det helt oplagt, at du/I besøger den Miyawaki-mikroskov ved FGU Greve Solrød på Grevevej 20, som etableres i efteråret 2023. Der kan man gå rundt og opleve, hvordan den ser ud og samtidigt læse på skiltene om hvordan de enkelte felter af skoven er anlagt. Det kan give et indre billede, som man dog ikke skal lade sig begrænse af, men hvor man i al fald kan få syn for sagen. 

Der er også mange fotos af mikroskove i deres forskellige vækstfaser og former på hjemmesiden www.2030Skov.dk. Her finder du også alskens information om etableringen.