Gå til hovedindhold

Indstil til Greves Grønne Fællesskabspris 2026

Laver din forening særlige indsatser ift. klima, bæredygtighed og den grønne omstilling? Så læs med her!

Indhold

    Hvert år hylder vi en forening eller et fællesskab, som har gjort noget godt for klimaet i løbet af det sidste år, og du kan nu indstille en forening eller et fællesskab til Greves Grønne Fællesskabspris på kr. 5.000.

    Man kan indstille en forening på baggrund af mange forskellige ting. Måske repareres inventar i stedet for at smide ud, eller også arrangeres der klimavenlig transport til arrangementer? Det kan også være der serveres vegetarisk mad, at kostumer/tøj/grej genbruges, eller noget helt andet?

    ”Vi vil ikke bare bo her – vi vil leve her!” Læs med her om hvad tidligere nominerede By og Land Greve gør ift. klima og handling.

    Du skal altså bare indstille en forening eller et fællesskab, som du synes gør en forskel, stor som lille, så vi sammen kan anerkende og sige tak for deres engagement.

    Sådan nominerer du

    Klar til at indstille en forening eller et fællesskab til prisen?

    Download nomineringsskabelonen, udfyld den, og indsend den til klima@greve.dk 

    Læs mere om prisen og tidligere vindere og nominerede på Grønne foreninger.

    Sidst opdateret: 23. juni 2026