Gå til hovedindhold

Klimalitteratur på bibliotekerne og klimacafé om din 2030-plan

Greve og Tune Bibliotek har begge lavet en udstilling af klimalitteratur i forbindelse med lanceringen af klimahandleplanen og d. 13/9 er der klimacafé på Greve Bibliotek om din 2030-plan.

Indhold

    Det bliver ofte sagt at klimaet har brug for handling - ikke flere ord. Men måske har vi brug for det, så vi kan fordybe os i de store og små eksistentielle spørgsmål, som klimakrisen stiller os over for. Sommerferien er den perfekte anledning til at forsvinde ind i bøgernes verden, og i forbindelse med lanceringen af klimahandlingsplanen har både Greve Bibliotek og Tune Bibliotek lavet en udstilling med både skønlitteratur og faglitteratur om klima- og biodiversitetskrisen. Du kan se udstillingen fra Greve Bibliotek øverst og udstillingen på Tune Bibliotek nedenfor.

    Udstilling af klimabøger på Tune Bibliotek

    Derudover afholder Greve Kommune den første af flere Klimacaféer på Greve Bibliotek d. 13/9 kl. 17-19. Klimacafeerne er for alle, der er interesserede, nysgerrige eller bekymrede over klimaet. De skal være et sted, hvor man kan mødes, danne fællesskaber og blive inspireret til at handle. Arrangementet byder på et inspirerende oplæg af Jacob Antvorskov, som sammen med sin helt almindelige familie har lavet en 2030-plan for at sænke deres udledning med 70%. I deres plan har de fundet helt konkrete ting, de - og alle andre - hvert år kan indføre for at komme tættere deres mål.

    Du finder bogudstillingerne i Greve og Tune Bibliotek.

    Du kan læse en artikel og se en flot video om Jacob og hans families 2030-plan her.

    Sidst opdateret: 4. december 2023