Gå til hovedindhold

Kom til Havets Folkemøde

For at beskytte havmiljøet i Køge Bugt har Greve Kommune og resten af kommunerne i Køge Bugt Alliancen arrangeret Havets Folkemøde på Køge Marina

Foto af Pernille Backmann i badedraget ved Køge Bugt

Indhold

    D. 9. september kl. 13-16 er der Havets Folkemøde på Køge Marina. Dagen
    er arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening og Køge Bugt Alliancen,
    som blandt andet består af Greve Kommune.

    Det bliver et brag af en dag med skæg, fordybelse og
    fællesskab i havmiljøets tegn. Børnene kan fange en krabbe, røre en
    fladfisk, stege en pandekage og lege i en jolle. De voksne kan få en tur ud
    og se ålegræs i lynhurtige RIB-både og overvære en række spændede
    oplæg og debatter om livet i havet med forskere, NGO'er og politikere. Til
    sidst kan børn og voksne hoppe i havet sammen.

    Køge Bugt Alliancen arbejder lige nu på at få stoppet Hvidovre Kommunes
    etablering af ni kunstige erhvervsøer og gjort Køge Bugt til marin
    naturnationalpark. Begge dele er emner, som vil være i højsædet på dagen,
    og som man kan støtte om op ved at deltage. Læs programmet her.

    Sidst opdateret: 4. december 2023