Gå til hovedindhold

Kom til møde med SparEnergi om energirenoveringer

Greve Kommune holder i samarbejde med Energistyrelsens enhed Spar Energi to borgermøder med fokus på energibesparelser og energirenovering

Logo fra Spar Energi

Foto: Energistyrelsen

Indhold

    Selvom det lige nu er højsommer, bliver det vinter før man ved af det, og så er det vigtigt at de
    energibesparelser, der i hele landet blev gjort af hensyn til energikrisen sidste år, bliver fortsat af
    hensyn til klimakrisen.


    Mange af de store ting, vi kan gøre for at spare på energien, tager tid at indføre. Derfor besluttede
    byrådet også allerede før sommerferien, at man ville spare på energien i den kommende
    fyringssæson. Det vil man gøre ved at rumopvarmningen i skoler og administrationsbygninger
    holdes til 19 grader, og temperaturen i de to største svømmehaller sænkes med en grad. (NB: Byrådet har i en senere beslutning valgt at hæve temperaturen til 21 grader (04/12 2023)).


    Særligt hvis du er husejer, er der mange ting, du kan gøre for at spare både energi og penge. Men
    det kan være en god ide at gå i gang med forberedelserne allerede nu. Greve Kommune afholder i
    samarbejde med SparEnergi fra Energistyrelsen to borgermøder om energirenoveringer. De bliver
    afholdt d. 20/9 i Tune Borgerhus og 26/9 i Karlslunde Hallen og er målrettet ejere af boliger fra før
    1970 eller med lav energimærkning.


    Du finder SparEnergis vejledning til energirenoveringer her


    SparEnergi har også en guide til, hvordan man kan spare kroner og ører og CO2
    gennem ændringer i hverdagen - jeg kunne fx spare 7000 kr. om året. Den finder du her.


    Boligejere, som er relevante for de to workshops, vil modtage invitation i e-Boks.

    Sidst opdateret: 4. december 2023