Gå til hovedindhold

Opstartsmøde om Grønt Foreningsliv 2025

Kom til opstartsmøde for Grønt Foreningsliv 2025 og høre mere om, hvordan din forening kan blive grønnere, og hvordan kommunen kan hjælpe.

Indhold

    Den grønne omstilling og Greve Kommunes klimaplan rummer et væld af muligheder for, at du kan styrke din forenings aktiviteter, spare på ressourcerne og vise jeres væsentlighed.

    De muligheder vil vi gerne folde ud på et opstartsmøde d. 23/1 kl. 18-20 i Greve Borgerhus, hvor I bliver overdynget med eksempler på, hvad andre gør, og får en introduktion til alle de tilbud kommunen har i løbet af 2025.

    På mødet vil I få over 40 konkrete eksempler på ting, som andre foreninger gør, og som de har erfaring med virker. Eksemplerne kommer til at handle om ressourceeffektivitet, natur og robusthed, sundhed og transport. 

    Og så vil vi præsentere de tilbud Greve Kommune har på klimaområdet, og som støtter op om, at I kommer i gang med at gøre det til en del af den måde, I laver forening på:

    🎉 Gør Klimahandledagen til jeres grønne startskud 👪 -
    Skræddersyet forløb og masser af støtte

    📷 Vær med i kampen om den grønne pris 💰 - Vind 5.000 kr. og bliv set af hele kommunen

    📞 Løbende inspiration og vejledning 💡 - 1:1 sparring af medarbejdere med speciale i både klima og frivillighed og inspiration gennem hjemmeside og nyhedsbrev

    Arrangenementet er gratis. Vi giver aftensmad! Det blive hyggeligt. Tildmeld dig her senest d. 20/1.

    Hvornår? 23. januar kl. 18-20

    Hvor? Greve Borgerhus

    Pris? GRATIS - inkl. aftensmad

    Tilmelding her

    Sidst opdateret: 19. december 2024