Gå til hovedindhold

Plask! 200 tons natursten fra greveborgere smidt i havet

Mandag d. 22. juni begyndte Køge Bugt Stenrev på opbygningen af formidlingsrevet Strandgreven ud for Mosede Fort med natursten doneret af Greve Borgere

  • Læs op

Indhold

    I mandags blev det endeligt muligt for Køge Bugt Stenrev at smide de 200 tons natursten i havet, som greveborgere siden 2021 har afleveret til direkte genbrug på MiljøCenter Greve.

    Stenene skal bruges til et stenrev, som nu er anlagt ud for Mosede Fort, og som har fået navnet Strandgreven

    Sådan så det ud da stenene blev smidt havet:

    Billede af gravko på havet som smider sten ud

    Strandgreven skal være et formidlingsrev med i alt 400 tons sten. Normalt ligger Køge Bugt Stenrevs rev ellers længere fra kysten, men formålet med Strandgreven er at gøre livet i havet nemt tilgængeligt. På kortet herunder kan du se placeringen af revet, som er formet som en søstjerne.

    Kort over stenrevets placering ud for Mosede Fort

    Hvis du vil tættere på udsmidningen af stenene har KLAR Forsyning lavet en fin film på deres Facebook.

    Du kan læse mere om Strandgreven på Køge Bugt Stenrevs hjemmeside

    Sidst opdateret: 31. juli 2024