Gå til hovedindhold

Sidste chance for at indstille til Greves Grønne Fællesskabspris

Den 1. september er der frist for at indstille en forening eller et fællesskab, du synes skal vinde 5000 kr. for deres klimaindsats.

Indhold

    Hvert år hylder vi en forening eller et fællesskab, som har gjort noget godt for klimaet i løbet af det sidste år, og det er ved at være sidste chance for at indstille dem, som du synes fortjener at vinde. Der er nemlig frist for at indstille en forening eller et fællesskab d. 1 september. 

    Vinderen af Greves Grønne Fællesskabspris får 5000 kroner sammen med anerkendelsen af den store indsats og omtanke vinderen udviser. 

    Man kan indstille en forening på baggrund af mange forskellige ting. Måske repareres inventar istedet for at smide ud, eller også arrangeres der klimavenlig transport til arrangementer? Det kan også være der serveres vegetarisk mad, at kostumer/tøj/grej genbruges, eller noget helt andet?

    Du skal altså bare indstille en forening eller et fællesskab, som du synes gør en forskel, stor som lille, så vi sammen kan anerkende og sige tak for deres engagement. 

    Selve prisen uddeles i Portalen til Frivillig Fredag, d. 26. september. Du kan læse mere om prisen, og finde ud af hvordan man indstiller her

    Husk også at tilmelde dig Frivillig Fredag, hvis du vil med til arrangementet. Det kan du gøre lige her.

     

    Denne nyhed er fra August 2025.

    Sidst opdateret: 20. august 2025