Gå til hovedindhold

Chrispy’s Hjælpende Hænder – stop madspild: Deler ud af overskudsmad

Hos Chrispy’s Hjælpende Hænder er missionen at stoppe det store ressourcespild, der opstår grundet udsmidning af mad.

Indhold

    Hvert år kasseres der mange hundrede tons madvarer. Produktionen af madvarer, samt forbrændingen af disse madvarer, fører til et stort CO2-udslip. Dette prøver Chrispy’s Hjælpende Hænder, der har en afdeling i Greve, at gøre op med.

    Der er frivillige, der kører rundt til forskellige samarbejdspartnere i Greve, og indsamler den overskudsmad, de har. Herefter står de ved borgerhuset, en gang om ugen, og uddeler denne mad. På den måde gør de noget godt for klimaet, samtidig med at de hjælper borgere, der ikke har den største økonomiske frihed.

    Samtidig ved de, at det kan være svært at blive inspireret til at bruge tilfældigt overskudsmad. Her bruger de deres sociale platform, Facebook, til at dele en masse opskrifter, så man nemt kan finde noget at bruge maden til. Så sørger man nemlig for endnu mindre madspild, da 24% af alt madspild foregår i hjemmet, fordi man ikke får brugt sine råvarer.

    Find deres Facebook her, så jeres forening til næste arrangement kan hjælpe med at reducere madspild.

    Sidst opdateret: 13. november 2024