Gå til hovedindhold

Klimahandledagen for foreninger og fællesskaber

Klimahandledagen d. 25. april er en mulighed for foreninger og fællesskaber i Greve Kommune til at være med i en national markering af at klima skal være noget vi handler på sammen i fællesskab.

Hvad er klimahandledagen?

klimahandledagen er en national dag, som arrangeres af DeltagerDanmark med det formål at få aktiveret foreninger, fællesskaber, virksomheder og organisationer i at handle for at nå vores klimamål på en måde, som er meningsfuldt for dem. Det er en del af kommunens klimahandlingsplan at bruge dagen til at samle alle i kommunen på kryds og tværs af geografi, alder, arbejde og interesser om at handle på klimaet og skabe en platform for denne indsats, der viser at vi heldigvis står vi ikke alene, for vi kan nå klimamålene i fællesskab.

Hvordan er man med

Som forening eller lokalt fællesskab der gerne vil være med til klimahandledagen, er det jer selv, der vælger hvilken klimahandling I vil gå i gang med. Det er nemlig altafgørende at det er en handling, som motiverer jer og noget I har lyst. Dernæst er det vigtigt at få flere med. Involver jeres fællesskab og inddrag dem i udformningen af klimahandlingen. DeltagerDanmark har nogle gode eksempler på handlinger, man kan lade sig inspirere af, og råd til, hvordan man kommer i gang.

Det er vigtigt at klimahandledagen en gang om året får startet en samtale på tværs af landet om vores handlingers betydning for klimaet. Men det giver endnu mere mening hvis vores klimahandling rent faktisk har en effekt. Og det har det kun hvis det langsomt går fra at være en handling på klimahandledagen til en hverdagshandling. Noget af det som motiverer os for ændre vaner er i fællesskab at sætte en retning. Derfor har i mulighed for på klimahandledagen at fastholde jeres nye måde at gøre tingene på ved at aflægge et klimaløfte. Det kan I gøre her.

Hvad tilbyder Greve Kommune

Hvis I gerne vil medvirke i klimahandledagen kan Greve Kommune understøtte det gennem:

  • Inspiration og vejleding
  • Klimafaglig viden
  • Hjælp til at afklare specifikke spørgsmål, som kommunen har viden om
  • Understøtte jer med netværk og sætte jer sammen med andre, der løber i samme retning
  • Hjælp til fundraising og foreningsvejledning via Frivilligecenter Greve

Udover det afholder Greve Kommune et kursus der løber fra d.27. februar og frem til klimahandledagen d. 25. april hvor foreninger, virksomheder og fællesskaber bliver klædt på til at deltage i dagen. Det er DeltagerDanmark som står for indholdet på kurset, og hvis I søger inspiration til at komme i gang kan slides fra deres oplæg ses her

Hvorfor er vi med?

I 2022 afholdte Greve Kommune en klimaborgersamling, hvor et repræsentativt udsnit af borgerne kom med anbefalinger til, hvad der skal være Grevemåden at nå kommunens klimamål på. En af borgersamlingens anbefalinger var, at man lavede en fælles klimadag, som samlede alle om målet og satte retningen for det næste år. Det er den dag, kommunen vil skabe med den nationale klimahandledag. Det er også derfor, alle kommunens skoler er med i en børneversion af dagen, hvor der er mere fokus på gode oplevelser, håb og handlekraft.

Hvordan er Greve Kommune selv med?

I 2023 markerede Greve Kommune klimahandledagen med et arrangement om klimaklar have. I 2024 er alle kommunens folkeskoler, en børnehave og Greve Museum med i klimahandledagen. Derudover vil dagen blive markeret på Rådhuset både i kantinen og i en aktivitet, der handler om medarbejdertransport.

Åbne arrangementer man kan tilmelde sig på klimahandledagen

Events

Her kan du se aktuelle klimaarrangementer

Sidst opdateret: 4. april 2024