Gå til hovedindhold

Plant grønt med beboerne på Strandcentret Plejecenter

Strandcentret Plejecenter har to haver, som skal gøres forårsklar. Centret inviterer derfor en klasse fra indskolingen til at plante blomster og urter samt til at opsætte et foderbræt sammen med beboerne på Strandcentret.

Plejecenter Greve udefra

Praktisk information

Dato: Torsdag den 23. april

Antal pladser: 1 klasse

Sted: Strandcentret, Frydenhøj Alle 100, 2670 Greve

Klassetrin: 4.-6. klasse

Varighed: kl. 12:00-14:30

Fag: Naturfagene

Tema: Diversitet

Udbyder: Strandcentret Plejecenter

 

Hvad er aktiviteten?

På Klimahandledagen får en klasse mulighed for at skabe et grønnere miljø sammen med beboerne på Plejecenteret Strandcenteret. Eleverne skal sammen med beboerne plante nye blomster i diverse blomsterkasser og blomsterbede. Derudover skal der anlægges et krydderurtebed samt opsættes et foderbræt til fuglene.

Nogle af centrets beboere deltager ved plantning og vanding af bedene, og andre vil i stedet kigge på og dele deres erfaringer og minder om naturen med eleverne. 

Aktiviteten giver eleverne en konkret erfaring med at bidrage til et bedre klima gennem grønne handlinger, samtidig med at de skaber glæde og fællesskab på tværs af generationer. Efter plantearbejdet spiser eleverne og beboerne frokost sammen, hvor der er mulighed for at tale sammen om dagens oplevelser.

Progression for dagen

Forberedelse:

• Klassen taler om blomster, træer og buskes betydning for klimaet og biodiversiteten.
• Eleverne lærer om, hvordan man planter blomster og urter, samt hvordan man passer på dem.

På Klimahandledagen:

• Kl. 12.00: Ankomst til plejecentret. Plantegrej, blomster, jord og foderbræt udleveres og eleverne opdeles i grupper.

• Kl. 12.15-14.00: Beboerne kommer og hjælper eleverne med at plante.

• Kl. 14.00-14.30: Elever og beboere fejrer det flotte resultat med saftevand og kage.

Hvordan er handlingen en del af løsningen?

Træer og buske optager CO₂, skaber skygge, forbedrer biodiversiteten og bidrager til et bedre lokalmiljø. Sammen med Strandcentrets beboere opsætter eleverne foderhuse til småfuglene og planter buske og blomster for at tiltrække insekter. Ved at engagere børn i plantearbejde lærer de, hvordan små handlinger kan gøre en stor forskel for klimaet. Samtidig styrker de fællesskabet og forståelsen mellem generationer, idet dagen indbyder til fælles hygge og gode snakke.

Tilmeld dig aktiviteten

Sidst opdateret: 6. marts 2026