UDSOLGT! Fæld træer med Naturstyrelsen
Naturstyrelsen inviterer på Klimahandledagen tre skoleklasser på besøg i Greve Skov, hvor eleverne hjælper med at fælde træer, skabe levesteder for dyreliv og får indblik i biodiversitet og økosystemer.
Praktisk information
Dato: Torsdag den 23. april
Antal pladser: 3 klasser
Sted: Greve Folkeskov
Klassetrin: 5.- 6. klasse
Varighed: ca. 9-12
Fag: Biologi
Ekstern opsamling: Som led i udviklingen af den kommende Mosede Klimaparks læringsmiljøer kan jeres deltagelse indebære, at en ekstern evaluator fra Pluss Leadership efterfølgende besøger klassen i op til 30 minutter for at tale med eleverne om deres oplevelse af forløbet. I vil blive kontaktet med nærmere information, hvis jeres klasse udtages. Der kan også blive tale om korte, skriftlige spørgsmål, både på dagen og efter.
Hvad er aktiviteten?
Eleverne er med til at udtynde de tætte egesåninger i området, hvor enkelte egetræer fjernes for at give plads til andre planter og træer.
De fældede egetræer bliver derefter samlet i bunker, som skaber naturlige levesteder for forskellige arter som pindsvin, fugle og insekter. Eleverne vil få mulighed for at lære om, hvordan disse små tiltag kan forbedre biodiversiteten, styrke skoven og skabe bedre forudsætninger for dyreliv.
Mødestedet er på en sti ved Greve Folkeskov, som illustreret med et kryds på nedenstående billede. Vær opmærksom på, at det kun er muligt at gå eller cykle til mødestedet - bilkørsel kan ikke lade sig gøre.

Hvordan er forløbet?
- Dagen begynder med en introduktion til opgaven og dens betydning for klimaet.
- Eleverne bliver delt op i grupper og får uddelt ansvar for forskellige opgaver.
- Aktiviteten afsluttes med en samtale, hvor eleverne får mulighed for at dele deres oplevelser og tanker om de handlinger, de har udført.
Hvordan er handlingen en del af løsningen?
Udtynding af egesåningerne skaber bedre forhold for skoven og træerne. De fældede træer kan fungere som levesteder, hvilket fremmer biodiversiteten og understøtter økosystemer, der spiller en vigtig rolle i at binde CO2 og regulere klimaet.
Ved at skabe naturlige hjem til dyr som pindsvin og fugle, bidrager aktiviteten også til at passe på dyrearter.