Gå til hovedindhold

UDSOLGT! MiljøCenter Greve: Besøg Genbrugshuset og se, hvad der sker med affaldet

KLAR Forsyning giver i anledning af Klimahandledagen 4 klasser mulighed for en rundvisning på MiljøCenter Greve. Rundvisningen inkluderer et besøg på Genbrugshuset samt en invitation til at blive klogere på affaldstyper og genbrug.

En skoleklasse der lytter til en mand fra miljøcenteret, der står ved en container fyldt med gamle dæk

Praktisk information

Dato: Torsdag d. 23. april

Antal pladser: 4 klasser

Sted: MiljøCenter Greve, Ventrupparken 16

Klassetrin: 4.- 6. klasse

Varighed: 45 minutter: Start kl. 8.45, kl. 09.00, kl. 10.00 og kl. 10.15

Fag: Naturfag

Temaer: Affaldshierarkiet, sortering af affald og genanvendelse

Udbyder: KLAR Forsyning

Ekstern opsamling: Som led i udviklingen af den kommende Mosede Klimaparks læringsmiljøer kan jeres deltagelse indebære, at en ekstern evaluator fra Pluss Leadership efterfølgende besøger klassen i op til 30 minutter for at tale med eleverne om deres oplevelse af forløbet. I vil blive kontaktet med nærmere information, hvis jeres klasse udtages. Der kan også blive tale om korte, skriftlige spørgsmål, både på dagen og efter.

Hvad er aktiviteten?

På MiljøCenter Greve vil eleverne få en rundvisning på genbrugspladsen. I løbet af rundvisningen vil der blive fortalt om, hvordan hver affaldstype kan genbruges og turen slutter af med et besøg på Genbrugshuset. 

Program og tidsplan for dagen

Besøget på MiljøCenter Greve tager 45 minutter pr. klasse. Tidsplanen for dagen ser således ud:

Kl. 8.45 – 9.30                  1. rundvisning

Kl. 9.00 – 9.45                  2. rundvisning

Kl. 10.00 – 10.45              3. rundvisning

Kl. 10.15 – 11.00              4. rundvisning

Hvordan er handlingen en del af løsningen?

En af de største klimasyndere er købet af nye varer. Information om direkte genbrug rettet mod yngre generationer, og de klima- og ressourcegevinster, der kan opnås ved at genbruge, kan have en positiv effekt på deres adfærd og fremme en kultur med fokus på mere direkte genbrug.

Greve Kommune har vedtaget både en klimaplan og en affaldsplan, der har fokus på at reducere CO2-udledningen, øge genanvendelsen og dermed mindske affaldsmængden. Formålet med besøget er at øge den yngre generations bevidsthed om, hvordan affaldsproblematikken er forbundet med klimaet, og hvordan de selv kan gøre en konkret forskel i deres daglige liv.

Tilmeld dig aktiviteten

Sidst opdateret: 16. marts 2026