Plantedag ved mikroskoven i FGU Greve/Solrød
D. 21. marts 2024 fra kl. 16-18 er alle borgere inviteret til en hyggelig stund, hvor man både kan lære om, hvad en mikroskov er, give en hånd med at plante de sidste træer, drikke varm kakao, kaffe og te mm.
Nu skal træerne plantes, og du kan også være med!
Alle borgere, unge som gamle, er nemlig inviteret til en hyggelig stund, hvor man både kan blive klogere på, hvad en sådan ”Miyawakiskov" og "Mikroskov" er – og hvad der gør denne hér, som du kan være med til at plante HELT speciel – give en hånd med at plante de sidste træer, drikke varm kakao, kaffe og te, hoppe i halm, spille en omgang Discgolf på FGUs bane i naturen.
Ingen tilmelding er nødvendig, du møder bare op i praktisk tøj efter vejret og er velkommen til at tage naboen, din tante, barn eller børnebørn med!
Mødestedet er: FGU Greve Solrød, Grevevej 20, 2670 Greve
Baggrunden for invitationen
Flere kræfter samles om at virkeliggøre et af de 53 tiltag i kommunens klimahandlingsplan. Praktisk Økologi og Natur- og Miljørådet har finansieret materialer, mens en masse frivillige kræfter har bakket op og medvirket.
Vi vil rigtigt gerne give flest muligt borgere mulighed for at deltage - og vi vil rigtigt gerne hjælpe med at sprede inspirationen til andre dele af kommunen.
Udskudt fra november til marts!
- 21. mar. 2024
- 16.00 -18.00