Husk: Havevandring 27/8
D. 27. august afholder vi en havevandring ved FGU Greve Solrød og Tune Kursuscenter, hvor du både kan blive klogere på skov, mikroskov, haveaffald og køkkenhave og møde andre haveentusiaster fra kommunen.
Den 27. august kl. 17-19 har du chancen for at tage med på dette års havevandring og få ændret dit syn på haveaffald, fra noget, der skal smides ud, til noget, man ikke kan få nok af.
Måske kan du også huske mikroskoven, der lige er blevet plantet? På havevandringen kan du se, hvad der er sket siden da - vi garanterer, at du vil blive overrasket! Mikroskoven blev plantet med fire forskellige metoder, og det er fascinerende at se hvilken forskel, det gør for de små træer og buske
MEN det er ikke det eneste, der er på programmet! Havevandringen foregår ved FGU Greve Solrød & Tune Kursuscenter, og faglærerne fra skolen vil bl.a. fortælle om den fredskov, de plantede på området for 15 år siden. Du vil kunne se forskellen på, hvordan fredskoven er plantet i forhold til mikroskoven og høre hvordan de oplever vækstforskellene.
Derudover har skolen et stigende fokus på bæredygtighed, hvor kost jo er et vigtigt emne. De har derfor anlagt en køkkenhave, som nu indgår i de menuer, der tilberedes til gæsterne på Tune Kursuscenter.
Du kan læse mere og tilmelde dig her
Del endelig arrangementet, hvis du kender nogen, som kunne være interesseret.