El Niño betyder noget for os i Greve Kommune
Selvom vejrfænomenet i udgangspunktet foregår i Stillehavet, så påvirker det alle verdens hjørner
Tørke, globale varmerekorder og ekstrem kulde. El Niño påvirker hele verdens klima. Men hvad betyder El Niño for os i Greve Kommune?
El Niño mærkes i Greve. Fra græsplæner i Karlslunde, Tune og Hundige til kysten langs Køge bugt har 2026 budt på et usædvanligt vejr. Foråret og sommeren gav os meget lidt regn. Jorden slog revner. Flere steder i landet blev foråret det tørreste i mere end 20 år.
Men de tørre haver er kun den en lille del af sagen. Ude i verden raser klimafænomenet El Niño. Forskere vurderer, at den nuværende El Niño kan blive den kraftigste i 1.000 år.
Hvad betyder en varmebølge i Stillehavet for os i Greve Kommune?
Vores haveejere har mærket udtørringen direkte. Nyttehaver, hække og lokale vandløb mangler vand. Samtidig stiger risikoen for naturbrande i vores rekreative områder
Lagt herfra, i det tropiske Stillehav, udspiller der sig et enormt klimadrama. El Niño opstår, når havoverfladen bliver markant varmere end normalt. Det ændrer vindmønstre og flytter regnbælter over hele kloden.
El Niño lægger sig oven i den generelle globale opvarmning. De to kræfter forstærker hinanden. Det giver nye varmerekorder, hedebølger, tørke og voldsomme skybrud.
Hvad bringer efteråret og vinteren?
El Niño topper sidst på året. I Danmark styrer Nordatlanten vores vejr, så der er ingen direkte linje fra Stillehavet til en bestemt dansk vinter. Alligevel påvirker fænomenet os, da den ekstra varme i atmosfæren skaber mere energi. Det betyder at det fra det ene øjeblik kan være meget tørt, og det næste byde på massive regnskyl. De ændrede vejrmønstre betyder også at risikoen for kraftigere efterår- og vinterstorme er større. Det kræver øget opmærksomhed for os der ligger i Køge Bugt og tæt på Østersøen.
Noget mange metrologer kigger på i disse dage er chancen for en pludselig opvarmning højt oppe i stratosfæren over Nordpolen. Det kan nemlig svække og forstyrre de stærke polarvinde, som normalt holder kulden indespærre ved Arktis. Sker dette, bliver vinteren ekstrem kold i vores del af verden, og der vil komme store mængder sne og storm.
Forbered dig hvis kulden rammer
Hvis arktisk kulde rammer os i vinter, stiger varmeregningen og klimaaftrykket hurtigt. Den bedste beskyttelse mod både vilde vejrudsving og høje energiregninger er langsigtede omstillingstiltag i boligen. Du kender dem nok allerede, men her er de tre mest effektive tiltag du kan investere i:
- Efterisolering af loft og ydervægge. Mange huse i kommunen kan spare betydelige mængder energi ved at få lukket for varmetabet. Isolering af loftet eller en hulmursisolering er en af de mest effektive måder at holde på varmen når frostgraderne bider.
- Skift til fjernvarme eller varmepumpe. Opvarmer du stadig boligen med naturgas eller oliefyr, skærer et skift til en moderne luft-til-vand varmepumpe, jordvarme eller fjernvarme en stor del af din CO2-udledning væk. Det gør din opvarmning langt mere energieffektiv og uafhængig af fossile brændsler.
- Udskiftning til energivinduer. Gamle termoruder lader kulden stråle direkte ind i stuen. Udskiftning til moderne 3-lags energiruder fjerner kuldenedfald og mindsker opvarmningsbehovet markant.
Forbered dig hvis vandet kommer
Hvis der følger store nedbørsmængder med eller storme, der presser vandet op i Køge Bugt og ind over land, så kan du læse videre om forberedende tiltag i boligen eller beredsskab.
Ønsker du at læse mere om El Niño, så har Danmarks Radio udgivet en glimrende artikelserie om emnet:
- El Niño buldrer mod rekord: Kan blive den kraftigste i 1.000 år.
- Reduceret regn, skovbrande og koraller i fare: Sådan slår den igangværende El Niño igennem.
- Kan være den kraftigste i over 100 år: Verdens største klimafænomen er i gang.
- Super-El Niño kan være på vej - og den kan overgå den værste nogensinde.
- Voldsom 'Super-El Ninõ' truer: 'Vi kan ikke vende øjnene væk fra de katastrofer, der kommer'.
Klimateamet i Center for Teknik og Miljø
E-mail: klima@greve.dk klima@greve.dk